Imorgen bliver mine ting hentet og jeg flytter tilbage til Jylland. Så jeg har selvfølgelig brugt hele dagen på at pakke mine ting ned.
Eller... Sådan da. Jeg har læst Elfquest, hørt en helvedes masse k-pop, sovet og været online-social. Og sat en enkelt vask over. Jeg tror faktisk det kommer til at passe med at jeg nu har lidt nok vasketøj til at det hele kan være i vasketøjskurven *overforbrug af sengetøj*
Jeg tænker stadig på mit kommende nytårsfortsæt med at jeg vil have en sej blog. Så jeg begyndte at overveje hvad de seje blogs med mange stalkere har, som min ikke har. Og jeg nåede frem til at det er et tema. F.eks. Stinestregen med hendes tegninger, Lolita Charm med... Ja, lolita-relaterede artikler eller Whisk Kid der bager. Og så måtte jeg jo indse det; hvis jeg vil have en sej blog, må jeg finde en niche. Ikke nødvendigvis en, der -kun- er min, for så ville det også være en niche som meget, meget, meget få ville interessere sig for. De brede nicher er ligesom allerede taget, ikke?
Så, med den tanke i baghovedet og under indflydelse af Sex and the City var en umiddelbar tanke at skrive om kærlighed. Både hvad jeg har oplevet, hvad jeg står i og hvad der muligvis kommer. Og selvfølgelig mine betragtninger af mine omgivelsers kærlighedsliv. Fordi jeg er så ekstremt opmærksom på alt omkring mig. Vaskeægte Carrie Bradshaw-stil. Til jer.
Men så tænkte jeg - kan det passe at vores mørksindede Thisted skal til at løbe rundt i ballerinaskørter og Mahnolo Blahniks til flere tusinde? Nej, vel?
Så måske punker-kærlighed. Hvordan ser kærlighed ud når man skal bruge en førerhund for at finde rundt i sit skab, har huller i kroppen og masser af blæk (okay, indrømmet har jeg ingen tats, men mentalt har jeg. De sidder hvor de skal, jeg mangler bare lige penge til at føre det ud i det virkelige liv!) på huden? Men jeg indså hurtigt at den idé var direkte dum. Hallo, kærlighed er sguda det samme bare fordi du ligner noget der bor på en kirkegård. Vågn dog op!
Jamen hvad så? Hvad ved jeg så meget om, hvad er så gennemgående et træk i mit liv at jeg kan blive ved med at finde materiale? Jeg kan ikke tegne, jeg er ikke livsstilslolita og jeg er ikke et geni i et køkken. Det bliver jeg, men det er jeg ikke endnu. Jeg er helt på bar bund. Jeg mangler inspiration! /falder på knæ i sneen (der er smeltet, I know) og tigger Gud om at tænde en glødepære over mit hoved.
Måske skulle jeg skrive om vejen til at blive et geni i et køkken?
0 kommentarer:
Send en kommentar