Mere at tænke over.

... Hvertfald for mig. Jeg tænker meget for tiden. Hvorfor? Jeg er ikke under uddannelse, har ikke et job og mine venner bor ikke tæt nok på til at jeg bare kan hoppe på cyklen og invadere deres seng. Men jeg kommer i klub i dag. Med gaver. Jeg er julemanden 8D

Noget, jeg har tænkt på er hvor seje de voksne mennesker omkring os egentlig er. Ikke nødvendigvis de meget ældre, vores bedste- og oldeforældre, men også vores forældre og deres venner. De har altså nogle awesome historier at fortælle om deres liv.
Min egen mor har nogle ret så cool historier.. Og jeg har faktisk udvalgt en enkelt historie jeg selv blev imponeret af. Min mor har nemlig datet en PET-agent. Og det er en rigtig trist kærlighedshistorie. Min mor vidste nemlig ikke han var fra PET før engang for nogle år siden da hun tændte tv'et og der var den her kæmpestore ting i medierne med at medlemmerne af PET blev presset for meget etc. etc. Det hele bundede i at en PET-agent havde begået selvmord fordi han ikke kunne klare alle hemmelighederne - ja, min mor var kæreste med den agent der startede hele debatten.
Anywho så var de hvertfald meget forelsket. Virkelig glade for hinanden. Men der var så meget han ikke kunne fortælle hende, hvad han lavede og hans skæve arbejdstider, alt det der. Og til sidst gik de fra hinanden. Min mor kunne ikke klare hemmelighederne og han kunne ikke klare at lukke hende ude. Hvis det ikke havde været for reglerne i PET havde han nok været min far. Det er sgu en kærlighedshistorie, man næsten kan bygge en film over...
Udover det har min mor også haft en stalker. Han fulgte efter hende hver morgen når hun tog på arbejde på DR i Århus. I meget lang tid. Min far tog ikke truslen seriøst, troede min mor overdrev. Og min mor begyndte at tage andre ruter til arbejde for at slippe for ham. En dag kom hun så hjem, gennemblødt og stinkende og faldt grædende i min fars arme. Tossen havde sgu vente på hende med sådan en plastic-fadølsglas i hånden og kastede indholdet på hende. Og det var tis. Hvad der skete siden kan jeg desværre ikke huske - fortsættelse følger når jeg har fået udfrittet min mor.

Egentlig ville jeg også fortælle om andre, men jeg lod det vis løbe af med mig, så vi går videre til næste punkt.

Sidste uge skrev jeg om hvordan jeg godt ville leve som miss April i sin charmerende hule og have venner der kommer forbi nu og da med forkælelse, omsorg og rengøring. Det var vist først i går det gik op for mig at en kæreste i samme hjem gerne skulle repræsentere alt det, hele tiden. En kæreste skal gerne lave mad når man ikke selv kan eller orker det. Eller gøre rent for en mens man er på arbejde. Og hvis jeg ikke magter at gå i bad når jeg ikke skal lave noget hele dagen alligevel kan han da bare tilbyde at gå med. Hvis jeg vil blive i sengen hele dagen ligger han sig ved siden af mig. Og når jeg virkelig bare er for doven til at spise noget, så forstår han og kommer med maden. Fordi han er dejlig. Og jeg er ligeså dejlig, fordi jeg også accepterer og vænner mig til hans særheder og tendenser og tager hensyn til dem, forkæler ham og laver dejlig mad i en rent hjem med en køn kæreste i.
Sebastian havde nemlig fundet os en lejlighed at være alene i fredag til tirsdag. Det kan på ingen måde sammenlignes med et rigtigt liv sammen, hvor vi arbejder og har venner på besøg og har... Well, liv. Men det gav os det der indtryk af fridagene i sengen, af at få købt ind og lavet mad og ryddet op. Og gå tre kilometer i frostklar kulde og snehvidt vinterland for at deltage i indtagelsen af hjemmelavede æbleskiver. Hans mor havde lige lavet de sidste da vi stampede ind af døren. Ærligt talt er jeg ikke meget for hans familie. Hans søstre er okay, men egentlig bryder jeg mig kun rigtigt om hans svigerinde og mormor. Heldigvis var svigerinden, Anja, der også med børnene så vi snakkede og morede os lidt over de andres knevren. Vi fik rigtig meget vinteridyl ud af det da vi dagen efter kastede os ud i kulden klokken næsten midnat kun iført ét tyndt lag tøj. Vi løb rundt på tilisede veje og satte livet hovedkulds på spil, kastede os så ind under bruseren. (Okay, det var ikke helt sådan, det skete, men jeg foretrækker at fortælle det på den måde. Resten må vente til en anden blog) Og der var timevis af vinterhygge sammen på sofaen. Jeg er mindst ligeså glad og tilfreds som vores allesammens sømand, dværgen miss April. Og dermed ligeså kedelig. Yay os!