Næh, er du dér?

Hov, ja... Det er jo rigtigt, jeg har en blog. Det har jeg vist helt glemt i... En måned og 16 dage. Til gengæld er min blog på BM blevet flittigt opdateret? x'D
Men ærligt talt har jeg ikke glemt det. Jeg fik bare så meget stress over mit 'awesome-blog' fortsæt. Jeg endte med at gå helt op ned i petitesser. Skal det være en livsstilblog? Skal jeg oprette en ny, slette alle tidligere indlæg i denne eller bare skrive videre? Skal der være en rød tråd? Skal jeg skrive på dansk eller engelsk? Jeg tror muligvis, jeg nåede frem til at jeg vil gøre forsøget, sådan lidt hen ad vejen, så det ikke bare bliver BOOM! AWESOME BLOG! men min blog bare gradvist bliver sejere... Og hvis det ikke går bliver det så det eneste nytårsfortsæt, jeg giver køb på. Yes.

Idag vil jeg fortælle om kage, at være støttepædagog, forelsket, forvirret og i skolepraktik. Kort sagt.

Jeg er blevet støttepædagog og PA (Personlig assistent) for den charmerende Dværg, vi alle elsker så højt. Jeg gør rent, køber ind, laver mad og holder alt i alt styr på hende. De af jer der ikke har besøgt hende for nyligt burde kigge ind. Der er relativt rent nu. Endda i skabene og ovnene. Det er faktisk overvældende fedt. Jeg nyder at være kvindelig, at købe ind, gøre rent, lave mad og nusse om et andet menneske. Og især følelsen af at jeg gør det godt. Ifølge min mor er det et tegn på at jeg er ved at blive rigtigt voksen.
Og fordi jeg passer Dværgen er jeg nu i Silkeborg igen hvilket åbner for en seriøst awesomepower mulighed: At bage med Emma hver tirsdag <3 Så det gør vi. Og vi hygger os og morer os og har det sjovt. Jeg har savnet Emma, og jeg har savnet at være amatør-konditor. Nu hvor både Smølf og Kæreste skal i mili håber jeg på at vi kan bruge rigtig meget tid sammen på at være nedern og savne vores mænd. Fuck yeah -.-

Det der med at være forelsket er faktisk lidt svært... For jeg har sådan en dejlig håndværker der vil gøre alt for at jeg er glad og virkelig gør sig umage. Men han fejler af og til fordi han er menneskelig og det samme gør jeg. Og så skal han i mili på tirsdag... Siden 3. januar har vi stort set kun set hinanden i weekenden fordi jeg jo (som sagt et par gange før) bor i Silkeborg hos Dværgen. Men det er ligesom... Anderledes nu. Vi kommer stadig til at ses i weekenderne og så videre, men det føles anderledes. Som om et nyt kapitel i vores liv begynder. Så igår hev jeg ham med til et hurtigt photoshoot med den dejlige miss Emma som fotograf.
Men det har været en god 'afskeds'-weekend. Selvfølgelig tager vi ikke afsked som sådan, men vi har begge følelsen af at ting ændrer sig. Så der har været en masse forkælelse til begge sider, vi har lavet mad til hinanden og lyttet til hinandens behov så nærheden har bare været så dejlig. Der er ingen tvivl om hvorfor jeg elsker den mand.

Og jeg bor jo i Silkeborg fordi jeg er i skolepraktik. Det er ret hyggeligt men også voldsomt dumgørende. For de hylder dovenskab og straffer effektivivtet. Hvis man er hurtigt færdig bliver man sat til at gøre rent. Ikke i køkkenet, men i opvasken, kantinen eller på gangene. Og hvis der ikke er mere rengøring skal man stadig blive hængende til man har fri. "Så, nu er alt ordnet!" "Ja, men du har først fri om en halv time, så sæt dig ned og lav ingenting til klokken er halv tre." Fuuuuuu... Føler, jeg bliver opfordret til at bruge mere tid på alt og gøre det langsommere så jeg ikke skal ende med at dø af kedsomhed sidst på dagen. Hvad med at belønne hurtigt arbejde og sige "Wow, du er allerede færdig og der er stadig en halv time til du har fri! Så må du jo bare gå." Det lyder fornuftigt...
Men det har også skabt en vis forvirring for mig at være der. For en anden ting, jeg bliver sat til når jeg selv er færdig med mit område er bagningen. Brød, boller, kager og alt det der. Og vi bager meget til så mange elever. Pludselig indså jeg bare at det er egentlig det, jeg ser frem til hver dag. Den logiske konklusion er jo så 'måske vil jeg hellere være bager eller konditor?' Så jeg fik et tip om at Byens Brød søger elev og sendte en mail hvor jeg luftede idéen om at de kunne tage mig i mesterlære? Tænkte at jeg kunne gribe den umiddelbare chance og hvis det ikke gav pote bruge noget mere tid på at overveje hvad jeg vil. Men de ringede mig op og jeg skal til samtale imorgen klokken 7. Ja, om morgenen. Det er alligevel den tid, jeg møder i skolepraktikken. Så må vi se hvordan det går...