Thi-chan growing up

Final confessions

2011-05-23T13:37:00.000-07:00

**Opdateres løbende**

Jeg tænker meget for tiden. På kærlighed, på dig, på alt muligt andet. Det går ikke så godt.
Jeg klamrer mig stadig til din t-shirt, selvom den ikke længere dufter af dig. Tjekker stadig min mobil for at se om du har skrevet. Lige meget hvad jeg gør, tænker jeg på dig. Jeg begyndte at løbe for at klare tankerne når du fyldte for meget. Jeg måtte stoppe. Når jeg løb tænkte jeg på dig ved siden af mig, så steder i skoven, jeg havde lyst til at tage på picnic med dig, tænkte hvad du mon ville sige hvis du hørte at jeg, der altid har afskyet løb, nu fræsede rundt ude i en skov. Jeg tænker på din stemme, dine øjne, din berøring, dine arme trygt om mig og når du siger, du elsker mig. Jeg har stadig et pasfoto i min pung og dit billede på mit natbord.

Jeg har så længe prøvet at forlade dig. Men kærligheden stoppede mig altid. Som du sagde: "Som magneter drages vi mod hinanden." Og jeg prøvede omvendt at kæmpe for os. Men til sidst blev det en kopi om et minde. Et minde om noget, der ikke blev hvad det skulle. Og jeg vil ikke gennemgå det igen. Du kan spørge hvem som helst - jeg var et vrag dengang. Og til en vis grad også nu...

Jeg har lyst til at undskylde og krybe sammen i dine arme igen. Men hvor længe? Hvor længe kan jeg gemme mig der før jeg igen skal se virkeligheden i øjnene? Du sagde, det var lige meget hvad andre så, for det var kun dig og mig, i vores verden. Men selvom vi lukker alle andre ude, hvad er det så værd når vores verden er en ruin og rammerne ikke giver os tryghed, men blot spærrer os inde?
Rent faktisk har jeg lyst til at ryge mig helt vind og skæv. Jo mere tomt det virker, jo mere påtrængende bliver tanken om den ene gang, jeg tog et par hiv og faldt i søvn med en overbevisning om, at du holdt om mig. Hvis det kan give mig en så ægte hallucination som det fysiske tryk af den arm, du har liggende over mig, så lad mig blive afhængig på stedet, tænker jeg.

Jeg ville ønske, jeg kunne forklare det for dig. Der sker en masse i mit liv og en hel del er dårlige. De tærer på mig og jeg er stresset i den grad hvor jeg burde få hjælp. Der er forstyrrelser i min balance, jeg ryster både indvendigt og udvendigt, bliver svimmel og svag og nærmest angst... Men Emma har ladet mig være hos hende til torsdag hvor jeg tager til Aalborg og besøger Dianna. Det er mennesker, der holder af mig, bekymrer sig om mig og kan passe mig, så jeg skal nok få det bedre og det hele skal nok gå. Jeg ved, at du ville ønske, det var dig, der passede på mig. Jeg ville også helst nyde din omsorg. Men tro mig, det er bedst sådan her.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg prøver at sige. Jeg tror ikke, jeg prøver at få dig til at forstå, for et knust hjerte kommer aldrig til at give mening... Det er nok heller ikke din tilgivelse, for jeg er næsten sikker på at du ikke er vred på mig og jeg kan under alle omstændigheder ikke tilgive mig selv. Måske vil jeg bare slutte fred med min beslutning. Overbevise mig selv og dig om at det er det bedste, at jeg gjorde det rigtige og at det hele nok skal ende godt selvom vi ikke er sammen. Høre dig sige, at det er okay?

Det er bare umuligt at få dig ud af tankerne. Du ved godt hvordan det bare er en mekanisk funktion at trække vejret, ikke? På samme måde er det blevet helt naturligt for mig at du aldrig forlader mit hoved eller mit hjerte. Men de sidste dage har været specielt hårde. Tanken om at du er færdig i mili nu og at vores rigtige liv sammen endeligt skulle til at begynde gør mig så ked af det...
Jeg bliver ved med at spørge mig selv "Hvad nu hvis jeg havde kæmpet lidt længere, holdt de sidste par uger ud? Til han var færdig og havde tid og overskud til at vi kunne forsøge at gøre noget ved det hele? Ville alt være blevet bedre hvis jeg havde bidt tænderne sammen de to uger?" Jeg tror, jeg griber efter halmstrå. Småting, forsøg på at overbevise mig selv om at det kunne lykkedes hvis og såfremt... Finder alle de fejl, jeg begik, selv de helt små og overbeviser mig selv om at hvis nu bare jeg havde gjort de her ting anderledes ville det ikke være endt med at jeg forlod dig.

Jeg bliver ved med at se dig for mig. Da jeg var til karneval i Aalborg syntes jeg af en eller anden grund at det lød som sådan noget du også kunne dukke op til, så jeg holdt udkig efter dig overalt. Jeg vidste egentlig ikke helt, hvad jeg ville gøre hvis jeg så dig, om jeg ville gemme mig eller bare falde grædende om halsen på dig. Og jeg frygtede at når jeg endelig så dig ville det være tæt omslynget med en eller anden pige.
Selvfølgelig mødtes vi ikke, men knap havde jeg forladt Aalborg før jeg begyndte at forestille mig at du var taget hjem til mine forældre, havde talt alvor og kærlighed med dem og nu bare ventede på mig, så vi kunne tage hul på det kapitel i eventyret der hed 'Lykkeligt til deres dages ende'. Ja, jeg ved det godt. Det er åndssvagt. Jeg savner dig bare så meget. Jeg kan ikke længere stå på et tog uden at tvinge mig selv til ikke at tage mod Horsens. Men det ville jo intet hjælpe.

Jeg er bare så enormt splittet. Mit hjerte hvisker hele tiden dit navn til mig i stilheden, når jeg er alene og fylder min søvn med billeder af dig. Jeg hvisker dit navn ud i mørket selvom jeg godt ved at du ikke vil svare. Mit hjerte siger, jeg har begået mit livs fejltagelse, for der har aldrig været noget så ægte som os. Men min fornuft står fast og nægter at lade mig vakle. Jeg har truffet en beslutning og jeg skal holde fast ved den. Det er hårdt. Men jeg kan heller ikke blive ved med bare at trække dig rundt.

Jeg ved ikke, et sted håber jeg vel bare at du lige pludselig kommer og fejer benene væk under mig som du gjorde dengang og præsenterer mig for den fremtid, jeg havde drømt om, helt klar til at vi bare begynder at udleve den.
Det er ret mærkeligt, jeg lyder så ensom og efterladt, men det var mig, der skred.

Jeg har kun ét spørgsmål til dig. Hvordan bortforklarer man et blåt mærke på indersiden af højre overarm?

Nightmares

2011-03-18T09:09:00.000-07:00

Jeg har en del mareridt for tiden. De fleste af dem handler om Eksen, og det er slemt nok. Også i min vågne tid, i min dagdrømme (dagmareridt?) Heldigvis er de øjensynligt lette nok til at jeg stadig får den hvile, min krop har brug for. Idag havde jeg dog fri fra arbejde og sov længe. Altså til efter 4.
- Men da jeg faldt hen havde jeg et mareridt af typen der bare gør trist. Jeg drømte at Kæreste kom ud for en ulykke og døde. Hvad der skete ved jeg ikke og det var ikke relevant for drømmen... Men det, der skete var, at jeg ikke fik det af vide. Jeg fløj rundt og så folk i chok og sorg. Han kammerater, familie og venner. Alle sammen. Og mig selv der blev mere og mere fortvivlet over hvorfor jeg ikke hører fra ham. Af og til udbryder en ven eller kammerat 'hvad med hans kæreste? Hun skal da vide det!' men folk er for absorberede i deres egen sorg til at gøre noget og ingen kan kontakte mig - det passer. Jeg er ikke i kontakt med nogen fra hans verden og han er ikke engang på facebook. Det sluttede med hans begravelse. Og jeg var der ikke.
I denne weekend får jeg ham kun at se i fem timer. Slet ingen privat tid. Jeg skal til pårørendedag på kasernen og vises frem for hans kammerater. Spørgsmålet om fremtræden, make-up og påklædning er ved at rive mig i stykker. Og min familie skal møde hans. Alt for meget forvirring på én gang. Det går alt for galt... De mennesker gider ikke mig, hvorfor i alverden skulle de gide min familie? Åh nej. Tanken om at kaste mig ud fra en høj bygning og komme på hospitalet så det bliver aflyst for min og min families del bliver mere og mere tiltrækkende.

Sidste weekend smed jeg Kæreste ud af mit hjem. Omkring 23 løb han så 13 kilometer i spidssnudede selskabssko og med en overanstrengt ankel til stationen i Horsens, lige til at nå et tog. Løb igen fra stationen og var hos mig klokken 3 om natten. Det eneste tidspunkt han stoppede var foran min hoveddør. Dødsens bange for at jeg havde låst ham ude. Det havde jeg ikke.
Kærlighed som det? Kæreste forsikrer mig igen og igen om at det, jeg har her er det helt rigtige.

Folk læser ikke mine blogs. De få, der gjorde, gider ikke. Det handler ikke om hvad jeg har lavet i den sidste uges tid og der er ingen billeder. Folk der skriver for at skrive er kedelige. Hvorfor bliver jeg så ved med at blogge, når ingen læser det? Netop derfor. Jeg skriver for at skrive. Ikke for dig. Dig, der ikke gider at læse hvis det ikke er let og simpelt. Easy reading.

All those memories

2011-02-21T06:13:00.000-08:00

Fordi jeg savner Kæreste jævnt meget tænker jeg en del på ham. Både på fremtiden, hvad jeg vil tale med ham om i aften, hvad vi skal lave i weekenden, hvordan vi skal indrette vores lejlighed og vores samliv når han er færdig med mili. Langt frem. Og på fortiden...

Dengang vi mødtes var det hele af helvede til. Han var i et (åbent) forhold med en pige på Færøerne og jeg nægtede at lukke mennesker ind i mit hjerte, ingen kom tættere på end min seng. Og som det hele skred frem, i de kaotiske første måneder var der kun én faktor der bandt os sammen. Ham.
Vidste I at han fik mig til at græde den da han tog mit nummer? Tidligere dengang havde Eksen sagt at jeg var blevet lidt af en bitch. Jeg havde af og til været lidt en bitch da vi var kærester, men nu var jeg virkelig blevet en og han brød sig ikke om det. Det klædte mig ikke. Den dag prøvede jeg at forklare Kæreste det, det var efter vores anden nat sammen. Jeg prøvede at gøre ham klart hvordan sagerne stod uden at afsløre at det var et forsvar mod at udvikle noget mere intimt og kærligt bånd til nogen end almindelig fysisk lyst. Han replicerede, efter en del diskussion, at hvis jeg holdt på det var jeg i hvert fald en sød bitch. Verdens sødeste. Og så græd jeg. Bare lige pludselig... Jeg ved ikke helt hvorfor. Men det var glade tårer.

Vidste I at før vi begyndte at sove sammen jævnligt kunne han af og til komme stormende ned på mit værelse i bar overkrop - på vej i seng - fordi han ikke havde fået sagt godnat?

Vidste I at da vi så begyndte at sove sammen jævnligt, men endnu ikke havde fælles værelse ville han hver dag komme ned og hente min dyne, stoppe alt det, jeg skulle bruge til mit aftentoilette ned i mit pudebetræk og bære det op til sig selv? Så kunne jeg bare komme op... Hver morgen endte det på mit værelse igen.

Vidste I at første gang jeg skulle sige farvel til ham offentligt før jeg gik i skole anede jeg ikke hvad jeg skulle gøre, så det endte med at jeg stod akavet tæt på ham, erklærede at jeg gik nu og smilede usikkert før jeg vendte mig om. Han blev skuffet over at jeg ikke kyssede ham.

Vidste I at han har elsket mig stærkt og vedholdende lige siden begyndelsen og kæmpet mere end man bør forvente af noget menneske for retten til at kalde mig sin? Vidste I at jeg virkelig var jordens største bitch i begyndelsen? Men bestemt ikke jordens sødeste?

Vidste I at det største held i mit liv er at jeg var klog nok til at tage hjem og kæmpe da alt næsten var tabt, at jeg ikke gik da han skældte mig ud og at han til sidst tilgav mig? Vidste I at han i virkeligheden bare havde lyst til at ligge armene om mig og trykke sine læber mod mine hele tiden?

Do you see me?

2011-02-10T10:39:00.000-08:00

Igår da jeg gik fra busstoppestedet til klubben tænkte jeg over noget, jeg tit leger med. Hvad mon forbipasserende tænker, når de ser mig? Heldigvis bekymrer jeg mig ikke om det, men jeg kan lide at lege med tanken. Og sådan formede et blogindlæg sig. Hvad vil jeg have, de skal tænke når de ser mig?
Det svar har jeg. Jeg vil have, at de tænker jeg har klasse. Stil. Mine brune læderstøvler med en pæn hæl, de sorte tætsiddende bukser, en dyr, sort jakke og en sort håndtaske købt i Kreta, også af læder. Tynde vanter, en frisk frisure, klædelig make-up og en cigaret roligt balancerende mellem to fingre. Enten et afslappet, åbent smil eller en fraværende mine som om jeg har ting at tænke over. Ting, der er værd at tænke over.
Det er godt, det kun er de forbipasserende. Havde det her været ældre tider ville man sige, jeg klæder mig over min stand.

Ved et nærmere eftersyn ser man, at støvlerne er ridsede og plettede. Jakken er slidt flere steder, foret hullet og sølvfarven på knapperne krakeleret. Begge dele købt i min folkeskoletid og med den kvalitet og holdbarhed var de alle pengene, min mor dengang betalte, værd. Der er hul på den ene langfinger af mine vanter og smøgen er LA, som bliver tændt af en almindelig 7eleven-lighter.

Blogindlægget i mit hoved blev skrevet videre med det rigtigt vigtige indhold. For alle de småfejl er ligegyldige når jeg er sammen med dem, jeg elsker. Jeg ønsker, de synes jeg er smuk. Men ikke objektivt, ikke på samme måde som folk på gaden.
Jeg kender mennesker, jeg ikke ville tale til på en bar eller et diskotek. Men tilfældigheder har ført os sammen og min sympati og tiltrækning af deres person har gjort at de, indefra, bliver smukke for mig. Og sådan ønsker jeg at mine venner ser mig.
Det er vigtigt for mig at de ved, jeg vil gøre alt for dem, jeg elsker. At sammen med dem er der intet prætentiøst. Hvis jeg går med dem ned ad gaden er det fuldstændigt ligegyldigt hvad folk tænker om mig. Jeg kan se ud som jeg vil og opføre mig som jeg vil, det vigtige er det ægte smil og latteren som breder sig mellem os. At jeg i bund og grund bare er en pige uden nogle særlige evner, der ikke bryder sig over uoverensstemmelser og kan holde af en person længe efter de vendte sig mod mig eller vi mistede kontakten. Jeg arbejder 7½ time om dagen, passer min dværg og kat, hygger om min kæreste, bager med Emma og går i klub. Ser Heroes og gnaver mig igennem Dværgens samlede litteratur. Mere er der ikke. Jeg bliver sarkastisk, ironisk, ufølsom trist, sur, frustreret, begejstret, smigret og vigtigst af alt - utroligt taknemmelig.

Dværgen takker mig tit for den omsorg jeg udviser. jeg kan desværre ikke finde ud af at udtrykke min taknemmelighed over at hun uden videre gav mig tag over hovedet, et skab til mit tøj, muligheder for madlavning og et sted at tage bad og gøre mig klar til den kommende dag. Alt, der er hendes, deler hun med mig. Hun er fantastisk, virkelig.
Eller Emma, der syer hullerne i mit tøj, deler sin seng med mig, lader mig ryge ud af vinduet og udholder min stank. Som ser film på film med mig og altid lader mig låne hendes creme, selvom jeg føler at jeg nasser vanvittigt på både hendes ejendele, evner og person.
Eller min specielle elskede, min Sebastian. I modsætning til jer andre kommer han nok aldrig til at læse det her. En mand, der elsker mig ubetinget, ser vores fremtid som et sikkert faktum og aldrig, aldrig vil vende ryggen til mig. Lige meget hvor urimelig jeg er og hvor dårligt jeg behandler ham ser han altid bare på mig og venter på at jeg smiler igen og holder ham tæt mod mit hjerte, stryger ham over kinden og håret og lader ham se mig helt ind i øjnene. Der sætter så vanvittigt stor pris på selv den mindste ting, jeg gør for ham og støtter mig ligegyldigt hvor sindssyge mine idéer er. Han synes jeg er smuk. Jeg håber, det er fordi han ser skønhed indefra.

Næh, er du dér?

2011-01-30T09:53:00.000-08:00

Hov, ja... Det er jo rigtigt, jeg har en blog. Det har jeg vist helt glemt i... En måned og 16 dage. Til gengæld er min blog på BM blevet flittigt opdateret? x'D
Men ærligt talt har jeg ikke glemt det. Jeg fik bare så meget stress over mit 'awesome-blog' fortsæt. Jeg endte med at gå helt op ned i petitesser. Skal det være en livsstilblog? Skal jeg oprette en ny, slette alle tidligere indlæg i denne eller bare skrive videre? Skal der være en rød tråd? Skal jeg skrive på dansk eller engelsk? Jeg tror muligvis, jeg nåede frem til at jeg vil gøre forsøget, sådan lidt hen ad vejen, så det ikke bare bliver BOOM! AWESOME BLOG! men min blog bare gradvist bliver sejere... Og hvis det ikke går bliver det så det eneste nytårsfortsæt, jeg giver køb på. Yes.

Idag vil jeg fortælle om kage, at være støttepædagog, forelsket, forvirret og i skolepraktik. Kort sagt.

Jeg er blevet støttepædagog og PA (Personlig assistent) for den charmerende Dværg, vi alle elsker så højt. Jeg gør rent, køber ind, laver mad og holder alt i alt styr på hende. De af jer der ikke har besøgt hende for nyligt burde kigge ind. Der er relativt rent nu. Endda i skabene og ovnene. Det er faktisk overvældende fedt. Jeg nyder at være kvindelig, at købe ind, gøre rent, lave mad og nusse om et andet menneske. Og især følelsen af at jeg gør det godt. Ifølge min mor er det et tegn på at jeg er ved at blive rigtigt voksen.
Og fordi jeg passer Dværgen er jeg nu i Silkeborg igen hvilket åbner for en seriøst awesomepower mulighed: At bage med Emma hver tirsdag <3 Så det gør vi. Og vi hygger os og morer os og har det sjovt. Jeg har savnet Emma, og jeg har savnet at være amatør-konditor. Nu hvor både Smølf og Kæreste skal i mili håber jeg på at vi kan bruge rigtig meget tid sammen på at være nedern og savne vores mænd. Fuck yeah -.-

Det der med at være forelsket er faktisk lidt svært... For jeg har sådan en dejlig håndværker der vil gøre alt for at jeg er glad og virkelig gør sig umage. Men han fejler af og til fordi han er menneskelig og det samme gør jeg. Og så skal han i mili på tirsdag... Siden 3. januar har vi stort set kun set hinanden i weekenden fordi jeg jo (som sagt et par gange før) bor i Silkeborg hos Dværgen. Men det er ligesom... Anderledes nu. Vi kommer stadig til at ses i weekenderne og så videre, men det føles anderledes. Som om et nyt kapitel i vores liv begynder. Så igår hev jeg ham med til et hurtigt photoshoot med den dejlige miss Emma som fotograf.
Men det har været en god 'afskeds'-weekend. Selvfølgelig tager vi ikke afsked som sådan, men vi har begge følelsen af at ting ændrer sig. Så der har været en masse forkælelse til begge sider, vi har lavet mad til hinanden og lyttet til hinandens behov så nærheden har bare været så dejlig. Der er ingen tvivl om hvorfor jeg elsker den mand.

Og jeg bor jo i Silkeborg fordi jeg er i skolepraktik. Det er ret hyggeligt men også voldsomt dumgørende. For de hylder dovenskab og straffer effektivivtet. Hvis man er hurtigt færdig bliver man sat til at gøre rent. Ikke i køkkenet, men i opvasken, kantinen eller på gangene. Og hvis der ikke er mere rengøring skal man stadig blive hængende til man har fri. "Så, nu er alt ordnet!" "Ja, men du har først fri om en halv time, så sæt dig ned og lav ingenting til klokken er halv tre." Fuuuuuu... Føler, jeg bliver opfordret til at bruge mere tid på alt og gøre det langsommere så jeg ikke skal ende med at dø af kedsomhed sidst på dagen. Hvad med at belønne hurtigt arbejde og sige "Wow, du er allerede færdig og der er stadig en halv time til du har fri! Så må du jo bare gå." Det lyder fornuftigt...
Men det har også skabt en vis forvirring for mig at være der. For en anden ting, jeg bliver sat til når jeg selv er færdig med mit område er bagningen. Brød, boller, kager og alt det der. Og vi bager meget til så mange elever. Pludselig indså jeg bare at det er egentlig det, jeg ser frem til hver dag. Den logiske konklusion er jo så 'måske vil jeg hellere være bager eller konditor?' Så jeg fik et tip om at Byens Brød søger elev og sendte en mail hvor jeg luftede idéen om at de kunne tage mig i mesterlære? Tænkte at jeg kunne gribe den umiddelbare chance og hvis det ikke gav pote bruge noget mere tid på at overveje hvad jeg vil. Men de ringede mig op og jeg skal til samtale imorgen klokken 7. Ja, om morgenen. Det er alligevel den tid, jeg møder i skolepraktikken. Så må vi se hvordan det går...

Mere at tænke over.

2010-12-15T03:04:00.000-08:00

... Hvertfald for mig. Jeg tænker meget for tiden. Hvorfor? Jeg er ikke under uddannelse, har ikke et job og mine venner bor ikke tæt nok på til at jeg bare kan hoppe på cyklen og invadere deres seng. Men jeg kommer i klub i dag. Med gaver. Jeg er julemanden 8D

Noget, jeg har tænkt på er hvor seje de voksne mennesker omkring os egentlig er. Ikke nødvendigvis de meget ældre, vores bedste- og oldeforældre, men også vores forældre og deres venner. De har altså nogle awesome historier at fortælle om deres liv.
Min egen mor har nogle ret så cool historier.. Og jeg har faktisk udvalgt en enkelt historie jeg selv blev imponeret af. Min mor har nemlig datet en PET-agent. Og det er en rigtig trist kærlighedshistorie. Min mor vidste nemlig ikke han var fra PET før engang for nogle år siden da hun tændte tv'et og der var den her kæmpestore ting i medierne med at medlemmerne af PET blev presset for meget etc. etc. Det hele bundede i at en PET-agent havde begået selvmord fordi han ikke kunne klare alle hemmelighederne - ja, min mor var kæreste med den agent der startede hele debatten.
Anywho så var de hvertfald meget forelsket. Virkelig glade for hinanden. Men der var så meget han ikke kunne fortælle hende, hvad han lavede og hans skæve arbejdstider, alt det der. Og til sidst gik de fra hinanden. Min mor kunne ikke klare hemmelighederne og han kunne ikke klare at lukke hende ude. Hvis det ikke havde været for reglerne i PET havde han nok været min far. Det er sgu en kærlighedshistorie, man næsten kan bygge en film over...
Udover det har min mor også haft en stalker. Han fulgte efter hende hver morgen når hun tog på arbejde på DR i Århus. I meget lang tid. Min far tog ikke truslen seriøst, troede min mor overdrev. Og min mor begyndte at tage andre ruter til arbejde for at slippe for ham. En dag kom hun så hjem, gennemblødt og stinkende og faldt grædende i min fars arme. Tossen havde sgu vente på hende med sådan en plastic-fadølsglas i hånden og kastede indholdet på hende. Og det var tis. Hvad der skete siden kan jeg desværre ikke huske - fortsættelse følger når jeg har fået udfrittet min mor.

Egentlig ville jeg også fortælle om andre, men jeg lod det vis løbe af med mig, så vi går videre til næste punkt.

Sidste uge skrev jeg om hvordan jeg godt ville leve som miss April i sin charmerende hule og have venner der kommer forbi nu og da med forkælelse, omsorg og rengøring. Det var vist først i går det gik op for mig at en kæreste i samme hjem gerne skulle repræsentere alt det, hele tiden. En kæreste skal gerne lave mad når man ikke selv kan eller orker det. Eller gøre rent for en mens man er på arbejde. Og hvis jeg ikke magter at gå i bad når jeg ikke skal lave noget hele dagen alligevel kan han da bare tilbyde at gå med. Hvis jeg vil blive i sengen hele dagen ligger han sig ved siden af mig. Og når jeg virkelig bare er for doven til at spise noget, så forstår han og kommer med maden. Fordi han er dejlig. Og jeg er ligeså dejlig, fordi jeg også accepterer og vænner mig til hans særheder og tendenser og tager hensyn til dem, forkæler ham og laver dejlig mad i en rent hjem med en køn kæreste i.
Sebastian havde nemlig fundet os en lejlighed at være alene i fredag til tirsdag. Det kan på ingen måde sammenlignes med et rigtigt liv sammen, hvor vi arbejder og har venner på besøg og har... Well, liv. Men det gav os det der indtryk af fridagene i sengen, af at få købt ind og lavet mad og ryddet op. Og gå tre kilometer i frostklar kulde og snehvidt vinterland for at deltage i indtagelsen af hjemmelavede æbleskiver. Hans mor havde lige lavet de sidste da vi stampede ind af døren. Ærligt talt er jeg ikke meget for hans familie. Hans søstre er okay, men egentlig bryder jeg mig kun rigtigt om hans svigerinde og mormor. Heldigvis var svigerinden, Anja, der også med børnene så vi snakkede og morede os lidt over de andres knevren. Vi fik rigtig meget vinteridyl ud af det da vi dagen efter kastede os ud i kulden klokken næsten midnat kun iført ét tyndt lag tøj. Vi løb rundt på tilisede veje og satte livet hovedkulds på spil, kastede os så ind under bruseren. (Okay, det var ikke helt sådan, det skete, men jeg foretrækker at fortælle det på den måde. Resten må vente til en anden blog) Og der var timevis af vinterhygge sammen på sofaen. Jeg er mindst ligeså glad og tilfreds som vores allesammens sømand, dværgen miss April. Og dermed ligeså kedelig. Yay os!

Awesome life is awesome.

2010-12-10T03:37:00.001-08:00

Jeg bryder mig ikke om at være sammen med afhængige mennesker. Sebastian har røget siden han var 12 og det betyder at ligegyldigt hvor meget jeg godt vil blive liggende i hans arme, skal han altså ud og ryge. Jeg bryder mig ikke om at han har sådanne behov, der går forud for mig.

Anygay. I mandags var jeg awesome, tog min superheltekappe på og fløj hen for at passe den stakkels, syge miss April. Da jeg ankom var hun så svag at hun ikke havde røget hele dagen - hun kunne ikke tænde sin lighter på egen hånd. Men med hjælp fra den bedårende miss Panda fik vi lidt mad i hende, hun blev badet og varmet og muntret op og vi kastede os over hendes ragnarok af et køkken.
Efter Panda var gået og jeg stod over håndvasken kom jeg til at tænke. På at jeg egentlig godt ville have det her... Og dengang miss Emma skulle møde sent, så hun fik lov til at sove længe i min seng mens jeg tog på arbejde. Og da jeg senere vendte tilbage var der ryddet op og der lå en Pon and Zi tegning fra hende på mit bord. Jeg har den stadig. Og det slog mig at jeg savner det lidt. Og jeg vil nok altid savne det.
Det der med at have sit eget hjem der kan indrettes og rodes som man foretrækker. Have gæster på besøg hele tiden uden bekymringer og være en hel uge om at rydde op efter en fest. Kan man også vade rundt i gammelt undertøj i en charmerende hule, der er dækket af rod og skidt, lugter lidt af kattepis og så propfyldt med alt det der indtil videre har gjort sig gældende i livet som miss April gør det når man flytter sammen med en kæreste? Skal jeg så ikke være voksen og fornuftig, lave mad til to, gøre rent og være præsentabel for hans omgangskreds? Skal jeg ikke gå i bad hver dag, slukke min computer og slæbe mig ud af sengen nu og da? Skal jeg ikke være... Voksen? Men miss April siger at jeg passer perfekt ind i hendes køkken, så måske er det der huslige arbejde alligevel noget for mig? Det var lidt hyggeligt.

Det ved jeg ikke om jeg vil. Om jeg er klar til. Gad vide om Sebastian kan passe en maid-uniform så jeg har ret til at sætte ham i gang med det huslige mens jeg så til gengæld trækker i nurse-uniform og passer ham når han er syg? Findes der maid-uniformer til mænd?

Udover det var jeg ude og købe julegaver i går. Nåede alle på min liste udover Sebastian, for han var med som pakæsel og smagsdommer. Men det skal jeg nok nå. Han fik da også en lille ting i går. Han ser nemlig ret så fræk ud i mørke bukser. Om nom nom <3 Og så gav han biograf-billetter og vi så The Nightmare Before Christmas i 3D. Det var lidt nice at se den på det store lærred, men jeg er virkelig ikke faldet for hele den der 3D-ting. Synes det er stærkt overrated. Men hvad ved jeg om det, jeg er stadig en sucker for vhs'er.
Jeg fik også købt en nytårskjole og den er meget, meget porno-sexet. Lidt nedringet, sådan cirka til navlen. Det var meget sjovt, for jeg lod Sebastian vælge og den første han så på var hvid og kysk og -ugh- men så fik han øje på den der og mente den ville sidde perfekt på min franske popo. Det gjorde den. Og rigtigt pornorød. Pornonytår, anyone?

Life is good.

2010-11-29T11:27:00.000-08:00

Æbleskiver, fyldt tekande, Taylor Swift og k-pop, sofa, varm dyne... Og tre nye webcomics linet op.

Når man nu er småulykkelig og mangler sin kæreste er det vist den bedste måde at bruge aftenen.

Bare hold fast i at det hele ikke er helt umuligt.

Time well spent.

2010-11-22T14:54:00.000-08:00

Imorgen bliver mine ting hentet og jeg flytter tilbage til Jylland. Så jeg har selvfølgelig brugt hele dagen på at pakke mine ting ned.
Eller... Sådan da. Jeg har læst Elfquest, hørt en helvedes masse k-pop, sovet og været online-social. Og sat en enkelt vask over. Jeg tror faktisk det kommer til at passe med at jeg nu har lidt nok vasketøj til at det hele kan være i vasketøjskurven *overforbrug af sengetøj*

Jeg tænker stadig på mit kommende nytårsfortsæt med at jeg vil have en sej blog. Så jeg begyndte at overveje hvad de seje blogs med mange stalkere har, som min ikke har. Og jeg nåede frem til at det er et tema. F.eks. Stinestregen med hendes tegninger, Lolita Charm med... Ja, lolita-relaterede artikler eller Whisk Kid der bager. Og så måtte jeg jo indse det; hvis jeg vil have en sej blog, må jeg finde en niche. Ikke nødvendigvis en, der -kun- er min, for så ville det også være en niche som meget, meget, meget få ville interessere sig for. De brede nicher er ligesom allerede taget, ikke?
Så, med den tanke i baghovedet og under indflydelse af Sex and the City var en umiddelbar tanke at skrive om kærlighed. Både hvad jeg har oplevet, hvad jeg står i og hvad der muligvis kommer. Og selvfølgelig mine betragtninger af mine omgivelsers kærlighedsliv. Fordi jeg er så ekstremt opmærksom på alt omkring mig. Vaskeægte Carrie Bradshaw-stil. Til jer.

Men så tænkte jeg - kan det passe at vores mørksindede Thisted skal til at løbe rundt i ballerinaskørter og Mahnolo Blahniks til flere tusinde? Nej, vel?
Så måske punker-kærlighed. Hvordan ser kærlighed ud når man skal bruge en førerhund for at finde rundt i sit skab, har huller i kroppen og masser af blæk (okay, indrømmet har jeg ingen tats, men mentalt har jeg. De sidder hvor de skal, jeg mangler bare lige penge til at føre det ud i det virkelige liv!) på huden? Men jeg indså hurtigt at den idé var direkte dum. Hallo, kærlighed er sguda det samme bare fordi du ligner noget der bor på en kirkegård. Vågn dog op!

Jamen hvad så? Hvad ved jeg så meget om, hvad er så gennemgående et træk i mit liv at jeg kan blive ved med at finde materiale? Jeg kan ikke tegne, jeg er ikke livsstilslolita og jeg er ikke et geni i et køkken. Det bliver jeg, men det er jeg ikke endnu. Jeg er helt på bar bund. Jeg mangler inspiration! /falder på knæ i sneen (der er smeltet, I know) og tigger Gud om at tænde en glødepære over mit hoved.

Måske skulle jeg skrive om vejen til at blive et geni i et køkken?

So, I was thinking...

2010-11-01T06:23:00.000-07:00

Okay, just kidding. Det der tænkning gør jeg sgu ikke meget ud af.

Men jeg sad og lavede et eller andet. Blandt andet er de sidste to yderst indholdrige dage blevet brugt på at læse Hyperbole and a half (et af mine yndlings-indlæg. Jeg kan relatere til det) - Kristine synes hun er for meget, men jeg er altså helt vild med hendes blog. Har læst samtlige posts og grinet så jeg fik ondt i maven.
Jeg vil egentlig også godt være så sej - okay, ærligt talt er Allie ikke vildt sej. Hun er fattig og arbejdsløs, har ADHD og driver sin kæreste til vanvid, tror der er kannibalistiske voldtægtsorker i kælderen og stiller altid en tung kasse foran badeværelsesdøren fordi hun er bange for at en psykotisk massemorder skal komme brasende mens hun er i bad. Men hun beskriver det sejt. Hun får det til at lyde fornuftigt og velovervejet og helt i orden at hun er vågner og er sur på sin kæreste fordi han slog hende kæle-enhjørning ihjel i hendes drøm. Og hun har oplevet nogle relativt fucked ting.

Så jeg har besluttet mig at gå i to måneders intensiv awesome-træning så mit nytårsfortsæt kan være at skrive en blog der er lige så sej som hendes. Dog regner jeg ikke med at få over 31.000 følgere, det ville altså være sygt.

And now for something completely different!
Jeg blev hetzet meget af nogle bitches fra skolehjemmet - og i den sammenhæng trådte nogle venner til og forsvarede mig, støttede mig og svinede en skamkneppet spermspand godt og grundigt til. Det betyder med andre ord at jeg har valgt de helt rigtige og awesome venner. Nu er Kæreste så flyttet fra hjemmet, så jeg skal ikke have noget med dem at gøre igen. Thank God.

... Og dermed en glidende overgang. Kæreste. Jeg fandt sammen med Sebastian igen. Men nu hedder han altså Kæreste. Eller Brøndby, men kun hvis du er min storebror i Beijing. Vi snakkede og jeg forklarede ham en ting eller to. Og så besluttede vi at tage os sammen, for vi vil egentlig godt det her. Eller, jeg besluttede at tage mig sammen. Kæreste gør det allerede godt nok, men jeg skal blankt indrømme at jeg har overreageret en gang eller to.

Dermed til Dagens Nyhed!
- Kæreste er flyttet tilbage til Jylland og er nu bosat i Horsens. Og siden jeg blev fucket lidt af min læreplads og pt. er arbejdsløs har jeg derfor besluttet at søge en ny plads derovre i Reservetyskland (Yeah, I said it! >:C) Og Kæreste er gået i gang med at finde os et sted at bo. Så guys - jeg kommer tilbage! =D Vi ved stadig ikke helt hvor det bliver, det kommer også til at komme lidt an på lærepladser og sådan noget... Men under alle omstændigheder tættere på end København, egås?

Glemt mig, gemt dig, brugt mig, fuck dig!

2010-10-10T17:08:00.000-07:00

Man ved bare man er knotten over sin eks når man sidder og hører Anna David og synes man kan relatere til det.

Det er sjovt, ikke? Jeg har lige siddet og postet hvordan jeg elsker Sebastian. Boy, was I wrong.
Nu sidder jeg endnu en gang og er bitter og single og er du gal der bliver hatet på ham. Hvis ikke det her var min fine hverdagsblog som bliver udsat for fornuft og selvcensur kunne jeg bruge en imponerende mængder adjektiver om manden. Men nu lader vi det ligge. Jeg har fortalt historien så mange gange, de fleste kender den og jeg magter simpelthen ikke at skulle forklare det hele igen. Lad os bare sige jeg aldrig ønsker at se ham mere. Detaljer står i min blog på Black Market og hvis I virkelig -må- vide det og ikke har en BM, jamen så spørg ~

Nåja, det der liv som jeg rent faktisk har...
Jeg har haft grundforløbseksamen. Det gik okay, jeg bestod og er klar til at komme ud og videre i branchen. Hvilket jeg også kan, da jeg har fået læreplads (Y) Et sted der hedder Frankies House som vi åbner i begyndelsen af november; første personalemøde er den 19. i Malmø. Yessir, hygge.
Og nu hvor min tid i skolen er slut og jeg desuden har droppet Sebastian er det også tid til at jeg endelig får mig indrettet i Allerød - har ikke engang gjort stedet rent siden mine ting blev flyttet dertil. Men jeg søger stadig værelse/lejlighed andetsteds - ellers bliver det fandeme for dyrt >_>;; Selvfølgelig kan jeg crashe andre, men det er bare ikke holdbart i længden ~

Fredag havde jeg afslutningsfest med klassen og det var grande. Med brunois og det hele. På et tidspunkt skal jeg opdatere med hvad Gastro April har været og betydet og givet og alt det der. Ligesom efter Genki.
Lørdag vågnede jeg hos Allan og vi fulgtes til KodahiKun i Lund, Sverige. Der nød jeg synes af Vic der med Mokujin slog alle omkring ham i Tekken og vandt turneringen - og min sjæl tilbage! Fack, hvor er det skønt at være et helt menneske igen <3 Vi lærte en svensk con-leg, jeg fik udvidet min svenske omgangskreds og lige vupti stod Simon foran mig. Kan I huske Simon? Min svenske ekskæreste.
Jeg fløj op, en klump satte sig fast i min hals og jeg slap ham ikke før jeg skulle med toget hjem. Vi lagde os bare på en solplet i græsset og snakkede. Som om intet nogensinde var hændt mellem os. Efter Sebastians behandling var det skønt at noget kunne være så ligetil, naturligt og ovenud fantastisk som at holde ham i hånden. Der gik heller ikke lang tid før Ali (den svenske fotograf. Find ham på min venneliste -> Ali Jehad - og nyd hans billeder, han har virkelig talent!) pludselig stod foran os med kameraet. Han sagde også idag at vi virkelig udgør et sødt par og passer virkelig godt sammen. Hvorfor var det, jeg gik fra ham igen?

Men det helt store er den kommende uge! Jeg skal være sammen med min familie og mine elskede venner, crashe forbi Avalon, bage, lave bacon-fondue og ih og åh. Og det skal nåes inden fredag, for der skal jeg se Patricks første optræden med den dejlige sømand. Jeg er så stolt og spændt på hans vegne >_<

Good times, everyone!

Feelin' like a star, you can't stop my shine!

I'm solo, I'm ridin' solo, solo =D

For du' en ener ~

2010-09-28T04:47:00.000-07:00

Du kan få mig op når jeg føler mig nede Du kan få min' skyer til at forsvinde Du er lige noget for mig, du' one of a kind Og du kan få det bedste frem i mig Der findes ingen andre som dig For du' en éner ~

Ya. Kæreste på Maria. Murasaki. Thi-chan. Thisted. C'est moi.

Han er en meget speciel type, min Sebastian. Det ville være løgn hvis jeg sagde at jeg er ovenud begejstret for ham og synes han er perfekt på alle måder. Sebastian er meget langt fra perfekt. Han har bagage og erfaringer, massevis af fejltagelser og skønhedsfejl. Men jeg elsker ham på trods af alt det. Jeg elsker ham for det.Ikke min type, I know. Men jeg synes han er pæn :'3

Der er derfor ikke sket så meget i mit liv siden sidst... Hvertfald ikke noget, der stadig er relevant nu (ja, jeg stak af. Men jeg kom tilbage, så det kan jo være ligemeget, ne?)
For allerede før Sebastian og jeg fandt sammen boede vi sammen og var liek diiiis /snor fingrene sammen. Ikke tid til den store action, med andre ord.

Her i weekenden flyttede jeg til Allerød. Det er megalangt væk fra alt, men det første sted jeg lige kunne få tilbudt. Der er spabad (Y) Og så har jeg fået en deltidslejlighed på Christianshavn. "Jeg bor alligevel 50% i NY, så må du godt have min lejlighed imens." Dejlige mennesker er dejlige.
Søndag afleverede jeg min afsluttende tjeneropgave, en menu, klokken 22:50 og mente at jeg så havde overholdt deadline. Wrong. Deadline var midnat lørdag. Herp derp durrrrrrrrrr.
Og igår fik jeg så for første gang afprøvet min eksamensret i aktion. Det startede fantastisk. Fik bakket op og gjort alt klart langt før tid, alt under kontrol her. Men så, en halv time før service mens jeg stod ude og røg blev jeg da ringet op af min søster. "Ja, jeg ved godt at du har en stresset tid med flytninger, ny kæreste, eksamen og lærepladssøgning, men ville lige sige at jeg har planer om at hele familien skal falde fra hinanden." Ind igen og mine organiserede forberedelser endte i ragnarok. Jeg skammede mig lidt da jeg leverede. Lidt meget... Men det kunne vist være gået værre, tror jeg.
Jeg var også til Voice '10 i Tivoli med Sebastian. Vi gik lidt tidligt, for de spændende hovednavne som Joey Moe, Nik & Jay og Burhan G spiller alligevel til den koncert, vi skal til på lørdag. Fuck, hvor er jeg pånk. Med Å. Og torsdag er der afslutningsmiddag, for snart flytter folk fra skolehjemmet og vi bliver alle sammen spredt. Næste uge er jeg færdig med mit grundforløb og ender på røven, for jeg har stadig ingen praktikplads. Og jeg kan ikke tage til Jylland og græde fordi mor og far og søster er ved at splitte min baggrund ad - og ingen spørger mig!

Den 5. er der demonstration. (Unge ta'r ansvar) og jeg tager nok til den her i København. For jer jyder er det Lille Torv I Århus I skal bevæge jer imod - det her er vigtigt, y'know? De kan ikke blive ved med at kræve at vi skal være så meget, men gøre det sværere og sværere for os at blive det.

And I don't wanna miss a thing ~

What's been up?

2010-09-13T00:34:00.000-07:00

Det slog mig lige at jeg ikke har updated min blog med hensyn til hvad jeg faktisk har lavet siden Priden. Ups ^^;
Så her er et dejligt langt indlæg om mit megakedelige liv x'D

Siden Priden har jeg rendt rundt og søgt lærepladser, - tre volunteurvagter i Madklubben = 34 timers arbejde - desværre har jeg stadig ikke kontrakt på noget >_>;; Men det går i den rigtige retning, jeg får vist mit ansigt og får kontakter ^^
Der er blevet drukket masser af øl og jeg har mødt ekstremt mange nye mennesker på det sidste - og fået dem ind på livet. Synes det er sjovt hvordan mit liv bare konstant bliver invaderet af nye folk. Det gør mig også ret glad.
Min mor tog en pakke Marlboro med hjem fra Kreta, så nu er jeg lykkelig. Meget lykkelig x'D Mit budget værdsætter vist også at jeg ikke bruger alle mine penge på smøger >_>;;
Jeg har også oprettet en dA - for jeg er jo jordens mest kunstneriske, kreative og talentfulde menneske på jorden. Netop. Nej, egentlig ville jeg bare have adgang til alt det X-ratede, men profilen skulle jo ikke være tom, så nu er jeg begyndt at planlægge små tegninger. Yay!
Sidste weekend var jeg i Skanderborg og så forældrene, Emma, Signe, Pusher, Kristine og Smølf. Det var dejligt at være sammen med dem, dresse up, lave blobfaces, bage kage, høre Alanis og være tyk med Emma igen. Vi så Vampires Suck i biffen. Jeg kunne bedre lide Twilight. 'Nuff said.
Jeg har også set Inception. Den film er virkelig mindblowing og præcis så god som alle siger. Der er en ekstrem opmærksomhed på detaljerne, historien er god og indviklet og selvom alle siger at de ikke havde forventet den slutning havde jeg set det komme fra begyndelsen. Dumme slutning.
Jeg har skrevet og afleveret første del af min eksamens opgave, 40 minutter efter deadline. Det var de 40 minutter, det tog mig at lave den, med hjælp fra en klassekammerat.
Men det er vist også cirka det.

Jeg har optjent karmapoints, hjulpet og trøstet folk, råbt og skreget og endda grædt en gang eller to, elsket en lille smule, glemt at hade, straffet, mobbet, leet, dummet mig, sovet for lidt, drukket for meget, levet mest muligt, hørt en masse musik, danset, set på skyer, lavet mad og alt det midt imellem. I går vaskede jeg tøj. I dag har jeg en date. Vi skal se The Princess and The Frog. Ma belle Evangeline ~ <3

Min lille Cate-chan

2010-08-28T10:41:00.000-07:00

Opdateres løbende!

Min dejlige lille Kristine er vist lidt trist for tiden... Og det er jeg ikke glad for >_>
Så jeg har besluttet mig for at gøre noget ved det og efterlade et lille stykke af internettet til hende for evigt så hun altid kan se på hvis nogen prøver at bilde hende ind at hun ikke er god nok i forvejen.

For jeg synes nemlig Kristine er en af de dejligste søde små fine piger jeg nogensinde har kendt. Hun er fantastisk og smuk og en flot bittersweet lolita som jeg elsker at snakke med, kramme og være sammen med - helst så tit som muligt og desværre gør jeg det slet ikke tit nok. Og hvis I er uenige kan jeg bare ikke lide jer mere, nå >:C

Jeg har spurgt mig lidt for ude i verden og indtil videre blandt andet hørt at André betragter min lille skat som den lillesøster han aldrig fik. Ida bad mig nævne HarryxDraco i forbifarten (jeg er ikke sikker på jeg vil vide hvad det handler om), April satte sig til at skrive en mindre roman som jeg nok skal smide op når den er færdig, Dorthea besluttede at smide hende i sin egen blog hvortil der kommer et link når indlægget er skrevet og Sascha havde en hel kaskade af ord og beskriver hende sådan: "Hun er sådan en dejlig og naturlig person! Man bliver bare automatisk i godt humør når man er sammen med hende, og hendes positive energi smitter altid af! Hun har den mest fantastiske humor, og det er aldrig kedeligt at være sammen med hende! Hun er typen man gerne vil have som ven og hygge sig med! <3

Jeg har kendt min dejlige Kristine i fem års tid nu og der har da været et par nedture - men hovedsageligt har vi det bare sjovt med vores frosne ærter, hjertespamming og alt det andet der har fyldt en stor del af mit liv. De sidste fem år kan slet ikke nævnes uden at Kristines navn kommer ind i sammenhængen og selv min mor, der kun har mødt hende én gang for omkring 2½ år siden kan somme tider spørge hvordan det går med hende hvis jeg prøver at hjælpe med et specifikt problem. Da jeg for to år siden havde det hårdest var hun der gennem det hele og selvom hun ikke kunne være der personligt var det som om hun holdt min hånd gennem det hele og muntrede mig op. Jeg tror aldrig jeg fik sagt hvor taknemmelig jeg er, men så kommer det op her. Jeg elsker dig

Nye beskeder er for første gang indløbet!
For det første fik jeg fat i Leo som sagde at hun har lyst til at løbe ud skyerne med dig, Kristine! Emma siger, du kan "få et kålhoved som vil være din nye bedste ven fordi du stjal alle de rigtige store sten! D:< og det ved jeg fordi jeg har stolket dig. Slim er det bedste fordi du hjalp mig med at blive en gammel dame fra Ballelund og jeg er altid(!!) pænt klædt på T^T" og en indløbende besked fra Nanna er at der vil blive doneret en stor mængde prinsessedrømme da ord simpelthen ikke kan udtrykke kærligheden til den skønne Krille <3 Og så er der også kommet en lang kommentar som jeg kan anbefale at læse :'3

Dette indlæg vil jeg opdatere løbende efterhånden som beskeder løber ind og folk deler deres ord til min elskede lille søster, so stay tuned, girl!

Webcomics

2010-08-25T06:27:00.000-07:00

Ja... Nu hvor verden er begyndt at hate på de hjemmesider hvor jeg normalt læser manga og de alle sammen bliver lukket ned har jeg altså kastet mig over en hel ny ting: Webcomics!

Tegneserier. Som er på nettet lovligt. Og som er fucking geniale. Så jeg vil lige anbefale mine fire favoritter ^w^

1. Questionable Content.
Genial serie, siger jeg jer. Scenen er sat omkring Marten (eller Martin, jeg er stadig ikke sikker), en indie-fyr der synes det er ret så nedern at han lever sit liv i et kedeligt kontorjob når alt hvad han egentlig interesserer sig for er musik. Han render så ind i pigen Faye og der udvikler sig hurtigt et venskab. I hælene på Faye følger den ene pige efter den anden og historien udvikler sig med en masse spændende historier og plots for ikke at nævne genial humor. De joker både med katamari, yaoi og hele turen. Jeg har flere gange taget mig selv i at grine højt når jeg har siddet og læst den.
Den første stribe blev lavet i 2003, og vi er nu oppe på nummer 1738. Tegnestilen har ændret sig utroligt meget i løbet af disse syv år, men til det bedre.

2. Least I Could do.
Hovedpersonen i denne serie er simpelthen mig i tegneserieform. Havde jeg altså været en 24-årig fyr. Rayne er en rigtig slut og serien starter da også med at han markerer sit knald #50. Han er en kold type, der blandt andet siger han vil give en pige blomster for at vise sine følelser. "Jamen blomster visner hurtigt" - "Det gør mine følelser også." Samtidig er manden en rigtig nørd som vi elsker dem. Historien bliver mere farverig af et sprudlende persongalleri og catchphrases som "... And that's when I tried to buy the horse a prostitute!" (Læs den, så fatter i joken =D)
Denne serie er også fra 2003 og har ændret sig meget i tidens løb med blandt andet farver på.

3 Cyanide and Happiness.
Har - i modsætning til de andre - ikke en gennemgående handling eller et plot. Visuelt er den heller ikke det store. Faktisk er det bare pindemænd, men det er altså også sejt nok. Men der bliver taget pis på alt. Zombier, politik, graviditet, aids, kræft, pædofili og hele turen. Hvis du er utroligt sart skal du ikke læse den. Hvis du foretrækker at grine af tingene bliver du nødt til at læse den. Ganske simpelt. Den indeholder også superhelte og -skurke som f.eks. The Purpleshirted Eyestabber, Seizure Man og så videre. I kan jo se, det er genialt!
Serien startede i 2005 og vi er idag oppe på stribe nummer 2151. Man kan med stolthed sige at den ikke har ændret sig overhovedet, både tegnestilen og humoren er præcis som da vi startede.

4. Sinfest.
Denne serie er jeg stadig ikke helt færdig med at læse - jeg mangler stadig cirka halvandet års striber. Som hovedpersonen ser vi Slick, en fyr der er lavere end April (vores allesammens dværg) og overbevist om at han er så fantastisk awesome, pimper tøser som en gal, en stor poet og hele turen. Man kan allerede i den første stribe se hvordan scenen sættes da han beslutter at sælge sin sjæl til djævlen. Det kvindelige modstykke er pigen Monique som har alle drengene rendende efter sig og udnytter det godt og grundigt. Andre fantastiske karakterer er grisen der drikker, spiser junkfood, ser porno og er på stoffer, Buddha med sin sky, Gud med hans hånddukker, Djævelen med hans groupies, Den kinesiske drage, E-boy (djævelens største fan), englene og Seymour (Guds største fan)
Serien begyndte allerede tilbage i år 2000 og vi er derfor idag nået op på 3641. Personligt har jeg læst de første 2955 og er stadig lige godt underholdt af den.

Så her har I dem. Mine fire favorit webcomics som jeg på det stærkeste vil anbefale alle at læse lidt i når de alligevel stener foran computeren. Det er klasse underholdning på højt niveau!

Jamen det siger mig bare ikke noget mere >:3

2010-08-22T14:34:00.000-07:00

Så, jeg var lige nede og se Prince of Persia med de andre på hjemmet. Yay. Skred før jeg nåede at se slutningen. Og vil aldrig se den.

Get ya freaking lovestories outta my actionmovies you motherbitches! >:C

Og det er så det punkt, jeg er nået til. Kan ikke længere se en film med en kærlighedshistorie uden at kede mig eller blive direkte irriteret... Det siger mig bare ikke noget mere.
Selvfølgelig er kærlighed en dejlig ting. At se Panda med Doitsu og Emma med Smølf gør mig glad, for de er lykkelige og kærestekedelige og har en at holder cheeseburgermaraton med. Seriøst, yay dem. (YAY JER, MINE DAMER! <3333)
Men jeg vil ikke lege med. Det tætteste jeg kommer på lysten til et forhold er at jeg elsker at blive nusset. Nus-nus-nus. Jeg kører seriøst på det, som andre kører på ting som mad og søvn.
Og alligevel har jeg mistet interessen for min primære nusser. Lige pludselig siger han mig ikke rigtigt noget... Det var også utroligt hyggeligt og dejligt og romantisk og sødt at være sammen med ham. Urgh >_> For meget af det gode, tror jeg.

Så lad mig nu bare være en lille drengerøv med mine venner, glo på damer og blive nusset når jeg ser en film. En actionfilm, vel at mærke. Eller en komedie. Få nu den kærlighedsfilm væk, din fucking homo!

... Speaking of homo. Jeg var frivillig til Gay Pride i år. Det var bare -så- facking nice! Alle de smukke queens der bare var dobbelt så høje som mig, mænd der var bedre til at gå i stiletter og bange for at knække deres negle, The Big Gay Musical (Se den! Den er facking awesome! Seriøst!) Vengaboys, øl, dragshows, regnbuer over det hele... Og mig, der stod i baren og dansede rundt, sang som en gal, blev fotograferet og filmet (filmet, siger jeg jer! Af den sødeste fyr med langt brunt hår og de vildeste brune øjne! "Må jeg filme dig?" "..... Du må gøre så meget mere end bare det!") Det var nice.
Jeg bliver virkelig nødt til at melde mig som frivillig til flere ting. Man møder altid så mange mennesker, har det sjovt og får nice ting ud af det 8D (Weekendens fangst: t-shirt, to id-kort, fri øl, chips og mad under mine vagter, og en hel kasse chips med hjem. Yay!) Emma får min ekstra t-shirt fordi hun er jordens dejligste dame <3

Over and out, jeg har ting at nå! 8D

There is always Genki!

2010-08-11T05:26:00.000-07:00

... Var den besked jeg fik af formanden (ja, Allan) i aftes da jeg sagde at jeg savnede Genki og ikke helt vidste hvad jeg skal gøre med min tid nu hvor det er slut. Og det passer! Husk det folkens! Genki er ikke kun en messe over en weekend! Genki er en livsstil! En passion! En del af os!
Genki er at slide sine fødder til blods men alligevel gå i gang med at rydde op klokken 6 om morgenen. Genki er stolen i teltet ved indgangen som jeg blev båret ud til hver gang jeg skulle ryge for at jeg ikke skulle smerte mine fødder mere. Genki er når folk giver en sine sko og strømper fordi man ikke længere kan bruge sine egne. Genki er pludselig at ligge på en blød madras under dyne og pude. Genki er gratis kaffe i Mæt hele weekenden. Genki er kram og knus og nus og cuddles og snuggles og huggles i overmål. Genki er at skrige af grin over Mitsudomoe. Genki er nye mennesker man lærer at kende med det samme. Genki er 20 personer der spontant lærer at danse Yatta fordi én begynder på det. Genki er folk der frivilligt stiller op i sygdomsfremkaldende konkurrencer. Genki er at bestille 32 pizzaer under oprydningen. Genki er en stor familie. Genki er et sted at høre til. Genki er at bo i et ungdomshus to uger og ikke lave andet end planlægning. Genki er at se Old Spice reklamer til langt ud på natten. Genki er at blive smidt ind i en bil for at lave 800 conbøger og først være tilbage omkring midnat. Genki er først at have planlagt sit act dagen før showet. Genki er at have lagt ét sæt planer, men ende med at lave alt muligt andet. Genki er Ping og Pong. Genki er at åbne check-in halvanden time før tid på grund af køen. Genki er menneskerne bag, menneskerne der hjalp til og menneskerne det kom.

For mig personligt er Genki blevet så utroligt meget. Mere end hvad jeg lige har sat ord på. Jeg lider stadig af de sidste hangovers, mine ben klager hver gang jeg prøver at bevæge mig, jeg har fået et utal af blå mærker, men ved i hvad? Mandag aften var jeg tilbage for at hjælpe med at få ryddet det sidste op.

Jeg havde det fantastisk til Genki! Hvert eneste oplevelse siden mødet to uger før vi åbnede til jeg forlod stedet søndag aften er minder jeg aldrig ønsker at glemme. I hope you all enjoyed Genki! Be sure to know that we enjoyed making it happen and we'll see you next year!

Oh Gawd!?

2010-07-30T11:12:00.000-07:00

So what's been up? Jo, nu skal I høre...

Efter endt sommerferie i Jylland tog jeg hjem til Valby i fredags, for en uge siden for at deltage i recap mødet før Genki ^w^ Skulle egentlig til min søsters 20 års fødselsdag, men det var altså vigtigt ! D8 I will live and die by Genki! >:3

Så lad os se lidt på tingene.
Fredag: Ankommer jeg med alt mit crap, møder nye folk, laver shitloads af perleplader (seriously! Vi så alle sammen cirkler da vi var færdige!) drikker nogle øl, ryger nogle smøger og hjælper med at sætte det hele op. Gik vist i seng (læs: delte en sovepose og et liggeunderlag med Vic) ved 2-3 tiden og faldt i søvn to Dead Silence (SCARYYYY!)
Lørdag: Store mødedag! ... Og Allan skal arbejde. Så dagen bliver brugt på (hold nu fast) AT LAVE PERLEPLADER! Og dø lidt. Ingen af os havde sovet ordentligt. Så vi stenede musik, film, lærte hinanden at kende og var seje. Ja tak! Vores store, vigtige møde som folk endda var kommet fra Sverige for at deltage I skule begynde klokken 6. Det gjorde det bare ikke. To timer senere. Og så varede det kun en halv time. Måske en hel med introduktionsrunde x'D "Hi, I'm Maria. I do the sleepinghalls. And Vic." Hele natten så vi Old Spice-reklamer før vi delte os for at sove på gulvene igen 8D
Søndag: Fik vi forbud mod at lave flere perleplader... Der skal jo også være nogle tilbage til Genki. Så vi blev bare ved med at være awesome og dø på samme tid. Om eftermiddagen tog jeg hjem til en ven for at bo der ugen ud mens jeg var i praktik. Det var lidt nice, for jeg havde to drenge til at bære alt mit junk 8D
Mandag: Vågner 10.30 med "Omg, jeg skulle møde nu, wtf, jeg dør!", tager tøj på og kommer ud af døren uden makeup eller noget. Ikke engang solbriller. Dukker op på Quote 11.30 og får beskeden: "Jeg havde egentlig lavet dig et nyt skema, så du skal ikke være her alligevel. Men når du nu er her får du bare fri torsdag i stedet." Og ikke et ord om at jeg kom for sent; de troede jo det var den tid jeg skulle møde på det gamle skema 8D Og så stod den ellers på slavearbejde... Ting der skulle hakkes, skrælles og, ja... You know the drill. Jeg fik fri klokken 22 og vi snakker slet ikke om alle de grinende 'awwww!'-kommentarer jeg fik da jeg siger 'Det passer også godt, for han er her nu!' - Vic stod udenfor og ventede på mig ^w^ Så jeg tog med ham tilbage til Werket og vi sad og hyggede til omkring klokken 7 om morgenen. Was nice. Så lagde jeg mig til at sove på nogle Stepmaniamåtter og vågnede med Allans sovepose over mig. Det var sødt af ham at låne mig den, synes jeg.
Tirsdag: Får jeg sovet til klokken 11, møder 12 og fik - i teorien - fri klokken 16. Men jeg kan lide stedet og vil godt score en læreplads, så jeg blev til omkring 18 for lige at få mad med. Og skrælle nogle gulerødder. Så tog jeg tilbage til min ven, fik et bad, noget virtuel socialiseren og så tog jeg ellers tingene med tilbage til Werket. Det ligger tættere på Quote og der er hele tiden hyggelige mennesker. Efter at have installeret mig der lagde jeg mig - endnu en gang - til at sove på Stepmaniamåtterne. En fuldt ud acceptabel måde at sove, hvis jeg selv skal sige det.
Onsdag: Jeg vågnede - igen - for sent, men siden jeg sov et offentligt sted var det ikke sværere end at tage sko, jakke og solbriller på, gribe min taske og tage bussen lige udenfor. Jeg kom kun 10 minutter for sent og kunne skyde skylden på vejarbejdet 8D Det var så en hel dag hvor jeg slavede for hobbitten (aka. eleven) og den ret cranky souschef, men jeg havde det stadig sjovt. Ved lukketid fik vi en øl og så smuttede jeg på Floss for at møde en ven, der havde brug for at snakke. Jeg var dog ret død, så tog tidligt 'hjem' for at sove. Ja, det gik jo helt fint. Jeg tror klokken var omkring 8 da Vic tog hjem og jeg var så heldig at Jill ville dele sin luftmadras med mig. På det tidspunkt var jeg så smadret at jeg ingen balance havde tilbage, men til gengæld så ni fingre. På en hånd.
Torsdag: Udgjorde en dejlig lang dag hvor jeg lavede uvedkommende ting på nettet og snakkede med de andre. Bare slappede af og chillede og gik i seng allerede omkring 4. Det var også virkelig tiltrængt. Men da jeg vågnede imorges var jeg så smadret og syg at jeg næsten ikke kunne bevæge mig. Jeg havde kvalme, rystede af kulde og hele min krop gjorde ondt. Det var forfærdeligt, jeg kunne knap nok styre mine hænder ved computeren. Så jeg pakkede en rygsæk, købte morgenmad/frokost/aftensmad i en 7eleven på vej til stationen og tog hen til en ven i Hvidovre. Her har jeg en seng, et tv, en computer med internet og et bad. Jeg fik en kop varm the og en god, smertefuld massage, så nu har jeg det godt. Og er klar til at sove trygt i nat før jeg skal arbejde endnu 12 timer imorgen før jeg vender tilbage til Werket og mit betongulv. Søndag flytter jeg tilbage på skolehjemmet. Det bliver sjovt, for jeg har ikke betalt husleje. Har nemlig ikke fået brevet. Men det skal nok gå.

Som I kan se har jeg det sjovt. Hvad har I så lavet? =D

Edit: Lots of huggles for mah girls. I love you <33 I'm so happy to read Emmas superhappy blog and receive phone-kisses and hugs from my Cate. And planning to own April for the following weekend. Namedroppeing ftw x'D

Oh, wow...

2010-07-19T13:16:00.000-07:00

Se her!

Det skrev jeg for et halvt år siden. Og det er seriøst godt skrevet. Tydelig inspireret af Sputnik, min elskede - det er faktisk den, det hele handler om - men det er også så meget min skrivestil når det er bedst. Det der er virkelig kvalitet, hvis jeg selv må sige det, og jeg er faktisk helt stolt af at have produceret det.
Der er bare trist at jeg slet ikke kan huske hvorfor jeg skrev det eller hvor jeg har det fra. Hvilken afkrog af mit væsen gemmer på den intensitet og kreativitet? Hvad inspirerede mig til at skrive noget som det, og offentligt for den sags skyld? Hvad gennemgik jeg i begyndelsen af februar der fordrede så koncentreret et udbrud? Jeg ved det virkelig ikke...

Det eneste jeg kan tænkte når jeg læser det der er at jeg virkelig savner at skrive. Jeg bliver nødt til at finde noget, der er værd at skrive ned og beskrive det, ord for ord, gennem min opfattelse af verden, gå i dybden af hvad det er og hvorfor det er relevant. Gøre det hele til mit. Hvis bare jeg kunne skrive en historie. Eller en alternativ fagbog. Men udover emnet skal jeg også grave ned i mig selv og finde det i mig der skaber værker som det, jeg skrev dengang. Det her kommer til at jage mig.

Men her er så en bøn til jer. Skriv et emne - hvilket som helst emne - som I synes, jeg skal beskrive på min måde. Please?

On another account: Jeg er blevet admin for en hjemmeside, der endnu ikke eksisterer helt: Darksales.com.
Det skal være cirka det samme som Trendsales, men for den alternative scene. Og jeg blev, af ukendte grunde headhuntet til at stå for designet. Det er svært >_> Men ret fedt at stå for ^^ Det kan faktisk blive ret godt, det her. Og selvfølgelig er farverne lilla. For jeg har fået lov til at bestemme >:C Stay tuned for more awesome action!

Thank you

2010-07-14T18:16:00.000-07:00

Det slog mig lige at jeg helt har glemt noget meget, meget vigtigt.
Størstedelen af verden ved at jeg gik hovedkulds ind i en hård periode her for halvanden måneds tid siden og endda nåede til et punkt hvor jeg overvejede indlæggelse.
Men det, der gjorde at jeg fik det så godt at selv min isolationsperiode virkede overflødig var også præcis de mennesker. Alle, sådan set, med kun meget få undtagelser. Jeg valgte at være totalt ærlig når folk spurgte mig hvad der skete og så tage alt lortet folk smed i hovedet på mig.

Det var dog det overraskende. Jeg har ikke tal på hvor mange mennesker der reagerede med omsorg, bekymring, tilbud om hjælp og gode råd. Jeg blev husket på at jeg altid ville have et sted at tage hen, altid ville have nogen der holdt af mig og elskede mig, at de har tillid til mig, at jeg er stærk og kan klare det her og en helt masse andre ting i den dur.
Så tak. Tak til jer alle sammen. Livet ville slet ikke have været lige så meget værd uden jer. Og det er skønt at se at verden alligevel ikke er uretfærdig; jeg vidste at de sidste års indsats jeg har gjort for mine venner ville vise sig en dag at komme tilbage til mig. Så en high-five herfra og så kan I alle klappe jer selv på skulderen for at udføre karmas gode vilje og holde mig kørende i hvertfald et par år endnu ^^

Today for you...

2010-07-09T17:55:00.000-07:00

Tomorrow for me!

Klokken er tre om natten og jeg sidder og ser Rent. Lidt trist, da jeg klart synes den burde vises i primetime og ikke gemmes væk som en PG-rated film midt om natten. Men der er nu noget ved den film... Jeg er helt vild med den. Det har jeg altid været. De to karakterer, der har fanget min opmærksomhed bedst vil altid være Angel og Mimi, tror jeg. Angel, der er døende af Aids og alligevel kan synge de livsbekræftende ord. Som lever den smule liv, hun har tilbage, til det yderste og ikke er bange for at være den hun er. Også selvom hun egentlig er en han. Jeg kan ikke længere tælle hvor mange gange jeg har grædt når jeg ser begravelsesscenen. Især da jeg var yngre, for over to år siden. Jeg så al smerten og kærligheden, hørte de sange der var dedikeret til det menneske og tænkte 'ingen kommer til at savne mig så meget hvis jeg gik hen og døde...' For helvede, hvor var jeg en lille emo. Men det er okay. Jeg lavede en aftale med den søde Kristine om at jeg bare skal dø af AIDS, lige som Angel og så vil hun synge for mit billede. God plan, indeed...

Jeg tror heller aldrig jeg ville have fået min interesse for AIDS hvis det ikke havde været for den film... Når filmen slutter og jeg går ind i seng bliver det med bogen 'når evigheden brister' i hånden. Det er en smuk, sørgelig historie om intens kærlighed og hvordan virkelighedens tæppe bliver revet væk under en når man pludselig har AIDS helt inde på livet. Og hvor svært det er at have AIDS. AIDS fascinerer mig på samme måde som spinocerebellar degeneration - sygdommen fra det japanske drama One Litre of Tears.

Men tilbage til Mimi. Endnu en AIDS-ramt. Og sådan en fortabt sjæl. Jeg har, især på det sidste, følt at Mimi og jeg er så utroligt ens. Vi kaster os ud i livet med hjerte og sjæl, gør nogle seriøst fucked up ting, men ser os aldrig tilbage. Samtidig ødelægger vi os selv indeni, men til helvede med det. Vi har det jo sjovt! Og det virker, for jeg keder mig aldrig

Murasaki on...

2010-07-03T07:59:00.000-07:00

Jæs. Det er navnet på min nye blog
Jeg nåede ganske simpelt frem til at jeg blev nødt til at dele mit liv op i to dele, to blogs. Så denneher kommer skam stadig til at køre, men hverdagsupdates om mit liv, hvad jeg laver og hvad jeg har af planer.
Men den anden kommer til at indholder sladder, rygter, sex (masser af sex), badmouthing, udlevering og alt det andet som ikke er stuerent nok til at være her.
Men! Vær lige søde at tænke jer om! Det her kommer til at være brutalt og råt, jeg kommer til at gå i eksplicitte detaljer og skrive ting, I måske ikke ønsker at læse - eller formulere det på måder I aldrig troede muligt. Det er ikke sjov, det hele. Indtil videre er der kun lige mit beskrivende indlæg, men der bliver hurtigt fyldt på med ting, jeg vil finde relevante. Jeg har millioner af emner i hovedet og I vil blive chokeret af hvad jeg vil præsentere i de næste par dage.

Mad

2010-06-15T11:44:00.000-07:00

Ja, jeg går på kokkeskole. Det var jo uundgåeligt at jeg ikke skulle skrive i hvert fald ét indlæg om mad og køkkenverdenen.
Hele oplevelsen af at være på skolen er faktisk lidt ligesom når man har projekter på gym hvor man fokuserer på ét emne hele ugen og jeg har stadig ikke helt vænnet mig til at være her selvom der kun er tre dage til sommerferie og jeg egentlig burde forberede mig på min miljøeksamen imorgen hvor jeg skal fortælle om affald, et emne jeg ikke ved utroligt meget om (Jo, dumpster diving, men det her skal være brancherelateret og så har jeg allerede skrevet én opgave om det.) Jeg kan stadig sidde midt i en time og så pludselig kigge op på læreren, rundt på eleverne og pludselig indse at jeg faktisk har brugt de sidste tre timer på at tage noter til hvordan man dækker et bord samt de forskellige serveringsteknikker. Så undrer jeg mig stadig over hvorfor jeg er her og hvordan jeg egentlig nåede til dette punkt. Ikke "hvor gik det galt?"-versionen men bare "vent, hvad skete der lige?"

Men en helt ny verden åbner sig for mig hver dag og jeg er langsomt ved at forstå nogle af emnerne som undrede mig groft i begyndelsen. For eksempel porchering. Ved I hvad porchering er?
At porchere noget betyder at 'koge uden at koge' og udføres på emner så skrøbelige at de, ved kogning, ville falde fra hinanden. Så man putter dem i vand der er omkring 95 grader varmt og det er også cool nok. Men da vi så når til pocherede æg stod jeg simpelthen af. Det handler om at man slår ægget ned i det varme vand og så skal hviden gerne samle sig om blommen og pocheres til det egentlig er lidt som et hårdkogt æg - bare uden skal. Men jeg kan slet ikke samle mig om hvorfor ægget ikke bare flyder ud i vandet og sådan noget... Ved godt at det har noget at gøre med proteinerne og sådan noget, men jeg forstår det simpelthen ikke og skal nok bruge en god portion æg på at lære det i ferien.
Og har I nogensinde hørt om simonekål? De er seriøst funky! *quotes teacher* Det er en krydsning mellem broccoli og blomkål og hvis I søger 'romanesco' på google pics vil I nok kunne forstå hvorfor det er min yndlingsgrøntsag for tiden...
En anden (dyrekøbt) erfaring er at slidsikre sko ikke lever op til sit navn. En lidt sjovere erfaring er, at det ikke betaler sig at købe de høje papirhatte (dette blev bevist da en af drengene, på første dag i køkkenet, kom til at sætte ild til sin)

Men det fede ved den her skole er, at det er hvor drømme blive formet og i mange tilfælde ført ud i livet... En af drengene i klassen slutter grundforløbet allerede på fredag og begynder i lære i Italien på mandag. For det kan den her skole hjælpe med. De kan smide os ud i verdenen og lade os få erfaringer derfra. Og det synes jeg lyder ret spændende, for ved I hvad? Tokyo er den by i verden med flest michelin-stjerner. Den nye guide blev offentliggjort for ikke så længe siden og alene i Tokyo har restauranterne scoret sammenlagt 261 stjerner!
Men én ting der virkelig varmede mig og gav mig følelsen af at være på rette vej var da vi i klassen blev spurgt hvor mange, der drømte om at åbne eget sted og jeg var blandt dem, der løftede hånden. Han sagde at odds seriøst også er, at det vil ske om 10-20 år i branchen. Men det absolut vigtigste han derefter sagde var "en restaurant kan bare ikke hænge sammen uden et koncept, uden en rød tråd. Det bliver for diffust og forvirrende."
Den ene sætning har givet mig så meget håb og for alvor bekræftet mig i at min drøm virkelig nok skal blive til virkelighed, jeg kan faktisk åbne min pastarestaurant og få succes med det. Vi lavede endda pasta i skolen for to uger siden og nu er jeg fucking kickass til tagliatelle og kan det mest epic trick. Fremtiden ser lys ud.

Men det er heller ikke svært for den at se lys ud længere. For, som de fleste ved, var mit ambitionsniveau da jeg gik ind til det her at jeg ville stryge igennem med fejrende vaner og få en læreplads på Noma lige vupti. Men det er ikke hvad jeg drømmer om længere... Måske udlandet, men ellers bare en god restaurant her i byen hvor jeg laver mad, folk kan lide til en pris, de kan forholde sig til. Derfor er jeg også fuldt ud glad for den minipraktik jeg skal i på Quote.

Frivilligt under tvang...

2010-05-21T01:15:00.000-07:00

Ja, nu har jeg flere gange haft det her vindue åbent med henblik på at skrive en blog - har bare ikke fået taget mig sammen til det! Men efter pres fra den søde lille Kristine tænkte jeg, at jeg nok godt kunne sammenfatte noget der ikke ville være helt fail. Og for en gang skyld får i opsummeringer og en rigtig dagbog, for det var hvad Kristine bad om. Så hun kan stalke mit liv.
Vi tager dette i punktform. Og hvert punkt er markeret så I kan springe over det kedelige x'D
Fysisk: Min fod var lige ved at få det fint, da jeg så til Kodachi-con besluttede at krykkerne var ikke nødvendigt og begyndte at hoppe rundt som en gal aristocrat for at bevise min kæreste at jeg kunne slå ham i ddr. Det kunne jeg, og et par stykker oveni. Bottomline er at selvom jeg smed krykkerne for to uger siden, er min fod stadig øm. Og for at gøre det hele bedre. Søndag, da jeg skulle smide krykkerne, konstaterede min Simon så at jeg er utroligt varm. 40 grader, for at være præcis, så hele den følgende skoleuge ligger jeg svag, bleg og stærkt svedende og først onsdag får jeg hentet pillerne mod den halsbetændelse jeg åbenbart har reddet mig.
Og nu vi snakker om Kodachi-weekenden: Det var, without a doubt, den kedeligste con jeg endnu har oplevet. Der var en hel sal til gaming, en hel sal til dem der tegnede og så var der egentlig ikke så meget mere... Cosplayshowet var stort set forfærdeligt med kun et eller to fornuftige acts og endda en gruppe, der lavede den L/Raito-pairing som vi fik smidt af scenen for år tilbage. Så vi skred tidligt og jeg fik mulighed for at tilbringe endnu en dag hos min Simon ^^
... Hvilket fører mig til næste punkt. Kærlighedslivet: Jeg var faktisk meget i tvivl om mig og Simon før jeg besøgte ham. Både fordi jeg ikke var helt sikker på mine følelser for ham og fordi jeg savnede ham så meget og så ham så sjældent (meget selvmodsigende, I know) Men efter at have været hos ham og snakket med ham, vendt problemerne og set det fra andre vinkler var der ikke noget at gøre. Jeg elsker Simon og jeg har bevis for det; Sputnik betyder ikke længere noget for mig! Hvis det ikke er kærlighed, ved jeg ikke hvad er.
Emma er selvfølgelig et punkt i sig selv: Jeg besøgte hende sidste weekend og det gjorde mig lykkelig. Spenderede cirka en time på at sidde skummelt ude foran Gastronomisk Institut og stirre ind af vinduerne mens jeg prøvede at presse gæsterne psykisk til at skride, så Emma kunne komme hjem. Og da vi så var hjemme spillede vi We Heart Katamari, Plants vs Zombies, spiste cookies, fik Pandaen og Doitsu på besøg, sov, snakkede, tog billeder og var lykkelig, som vi gør det bedst. Derfor var jeg meget trist over at tage hjem igen, i regnvejr ;_;
Og nu til det random, men vigtige: I mandags fik min klasse ros for at være den klasse der holder det højeste niveau så tidligt i forløbet. Vi blev alle sammen utroligt glade af den besked, især mig der fem minutter i et stresset øjeblik havde overvejet at droppe det hele og ligge mig til at dø. Jeg har fået taget billeder igen, med den samme fotograf og de blev faktisk okay ^^ Men hovedpunktet her er vist at jeg måske skal være model for The Black Sheep! Ja, tøjbutikken. Min fotograf hev mig derind og de kunne godt tænke sig at jeg stod i noget af deres tøj. Og så er jeg selvfølgelig blevet suppleant i Genkai bestyrelsen, så nu er jeg officielt Genkster og skal derfor tilbringe weekenden med at promovere os til Komiks.

Så alt i alt kan vi vel sige at tingene går ret godt... Problemet er bare at når tingene flyder så let har jeg alt for meget overskud og det bruger jeg på en ting; at bekymre mig halvt ihjel om alt jeg kan finde at bekymre mig om. Så jeg er stadig jeres evigt negative lille forvirring x)

But... I thought I was invicible?

2010-05-03T12:40:00.000-07:00

Ja, Emma og Kristine er sgu ikke de eneste der har tilbragt dagen på hospitalet med en skadet fod. Men for mig er det meget, meget, meget traumatiserende. Så meget at jeg må blogge om det.
Ser I, jeg fik smadret min højre ankel og hofte i torsdag da jeg var til koncert med The Baseballs (den historie følger nederst) så da jeg lige skulle ned og hente mit vasketøj igår lagde jeg selvfølgelig det meste af vægten på min venstre fod. Dumt, meget dumt. Da jeg når det sidste trin lander jeg liiiige lidt skævt på foden og før jeg ved af det bøjer den i en vinkel ingen ankel burde med et højlydt KNÆK! Heldigvis var der en til at bære mig og vasketøj op igen, selvom jeg insisterede på at jeg bestemt selv kan gå.
Jeg tog fejl. Da jeg vågnede imorges var det med endnu et højlydt knæk da jeg frejdigt svinger benene ud over kanten på sengen og glemmer alt om aftenen før. Jeg klæder mig på, rekvirerer et sæt krykker fra skolehjemmets lager og bliver sendt på skadestuen - den kunne jo være brækket. Jeg protesterer højlydt, for jeg vil fandeme i skole! Vi har fire timers køkkentimer som jeg bare ikke vil gå glip af og jeg skal da nok kunne udholder smerterne i den tid... Men nej, når det ligner man har fået indopereret en tennisbold i ankelen skal man undersøges. Så det var skadestue og røntgen og vold med ordene "Gør det her ondt?" for så at få af vide jeg bare skal gå med støttebind og krykker i en uge... Så jeg kom selvfølgelig ikke i skole og mistede min mulighed for at være badass og sige FUCK DET!

Men hvorfor er noget så simpelt som en uge i krykker så traumatiserende? Jo, vi kan jo bruge eksemplet at min roomie måtte tage med på skadestuen, for jeg ved vitterligt ikke hvordan man gør sådan et sted. Og nu sidder jeg og undrer mig hvad fanden jeg gør med sko. Eller skal jeg bare tage en varm strømpe udover tennisbold og støttebind? Det er godt nok besværligt det her.
Og det er fordi jeg bare aldrig kommer til skade. Jeg slår mig lidt, brænder mig og får nogle sår af og til men sidst jeg skulle noget på hospitalet, der ikke involverede planlagte scanninger, var da jeg gik i 7. klasse og tabte et tv over min arm (I fail) Dengang var jeg for helvede stadig blond!
Og nu skal jeg pludselig halte rundt og støtte mig til nogle fucking krykker under Kodachi og det hele... FML. Jeg kan ikke overkomme at min ellers så robuste krop pludselig svigter mig. Og at jeg har mistet muligheden for at ignorere det fordi både roommate og medarbejderne på skolehjemmet er blevet informerede om det hele og jeg har desuden allerede taget en dag fri fra skole.

- Men The Baseballs! De var fucking skønne! Jeg elsker 50erne! Og de er endnu mere hotte live end på tv. Især ham med det lidt rodede hår. Men hvad skete der med min fod og hofte der? Jo, jeg greb et håndklæde fra scenen. Så står der for helvede en eller anden lille møgso og hiver i sin ret så store kæreste "Det vil jeg ha!" Så han jumper mig bare. Da jeg falder, vrider ankelen sig lige en gang og jeg lander på hoften. Heldigvis synes folk omkring mig at det er fucking ledt, så de hjælper mig og jeg får håndklædet med hjem. Sådan et håndklæde er egentlig fuldstændigt ligegyldigt for mig og havde de spurgt, ville jeg give det til dem. Men når de skal til at køre sådan noget crap slår jeg fandeme igen!

Så idag er jeg lidt negativ. Men på den lyse side har jeg fået en masse mennesker til at grine ved at være en ynkelig lille krøbling. Og imorgen skal jeg i skole, så kan de også lige få sig en griner over det ^^

Yayblog

2010-04-23T08:37:00.000-07:00

Sad lige og læste Pandaens sidste indlæg og det slog mig at jeg slet ikke selv har opdateret siden før hun tog afsted og jeg har ikke engang en god undskyldning. Please don't hate me x'D
Men jeg på forhånd anbefale folk, der ikke har det godt med deres egne liv om at vende blikket væk fra denne blog, da det her bliver en lang blog om hvor ekstremt fantastisk jeg har det.
Selve flytningen var som sagt meget gennemsnitlig, men alt andet har bare været så skønt...
I de knap tre uger jeg har været her har jeg mødt en masse fede mennesker, fået nye venner, drukket litervis af øl og lavet en masse fedt. Mit liv er ret cool og hvis jeg bare kunne inkludere et par af mine elskede jyder ville jeg ikke have et problem overhovedet.
I mandags havde vi vores første køkkentimer og jeg må simpelthen sige - det var bedre end sex! Jeg elskede at vi bare fik temaet 'asiatisk mad' og så ellers kunne kaste os over opgaven med al den kreativitet, vi har. Og jeg fik koreaneren i min gruppe, bonus! (Selvom vi stort set kun brugte ham til at hakke ting i stykker... Han har efterhånden ret godt styr på brunois og julienne, tror jeg x'D) Den halvanden time vi brugte på at lave mad bekræftede mig så meget i at jeg virkelig er hvor jeg helst vil være at jeg endda måtte skrive til min rådgiver og takke hende for at have gjort det her muligt.
Jeg har også haft kæresten på besøg og det var lige så skønt. Vi tog til Hanami, jeg introducerede ham til familien og vi blev bare så ekstremt forelskede i hinanden. Jeg ser ham igen til Kodachicom om to uger og kan ikke vente <3 Han fik også den fede matrix-jakke, fordi det var en sz s til mænd. Han er DA SMEX i den x'D
Så har jeg fået taget mig mine første modelbilleder i et studie med lys og alt det der... Og Zeus, en fantastisk sød kongeboa, draperet om mig. Har set nogle af billederne og jeg må indrømme at det ikke er helt slemt - men jeg skal vist til at tage nogle mavebøjninger hvis jeg skal skyde flere seminudes... Men det fede er at Lars (min fotograf) er helt vild med mig! Han vil hjælpe mig med min portfolio og med at skaffe nogle kontakter i branchen, tænker på temaer specielt til mig og siger jeg er et rent naturtalent. Jeg anede ikke, jeg kunne sådan noget, andet end med venner og deres digitalkameraer ¤.¤
Min nye roomie er forresten vildt sej. Vi drikker sammen, ryger sammen (og tænder begge vores smøger med en Jack D-zippo) og ser Aladdin på hollandsk fordi det lyder så fucking sjovt at høre. Og hun er virkelig dejlig at se på, så en dag slæber jeg hende med hen til Lars og så tager vi nogle billeder sammen. Yessir!
Nu hvor jeg er i byen er jeg også begyndt at se mig om efter en god, men relativt billig, tatovør og har sat Emma og Panda i gang med at designe skulderengel og -djævel... Det betyder at stilen på de to ikke bliver helt ens, men til gengæld vil jeg altid have mine yndlingsdamer med mig overalt <3 Farver også snart mit hår lilla... Ville godt have haft sølv reflekser/striber/noget i det, men Kami siger det bliver svært eller umuligt, så nøjes bare med det lilla. Det er også cool nok.
I mandags var jeg også ude og drikke (shame on me, don't try this at home!) og faldt i snak med to herrer... Det viste sig at de er henholdsvis køkken- og souschef på en restaurant ved navn Quote på Kongens Nytorv. And guess what - de får en ledig læreplads til oktober, hvor jeg er færdig. Det kan godt være at de reserverer den til undertegnede. Kan livet gå meget bedre? Det tror jeg faktisk ikke rigtigt...

Oh - og jeg kommer til Jylland og invaderer Emmas seng i Kristi Himmelfartsferien ^^ Så må vi se hvor mange savnede folk jeg kan nå at se på de fire dage x'D

Here I am.

2010-04-09T07:35:00.000-07:00

Okaj, sorry hvis nogen af jer har ventet spændt på at høre om mit helt nye, fancy liv i storbyen, må jeg undskylde at det har taget mig så lang tid at oprette et nyt indlæg ~~
Og derefter undskylde at jeg ikke har så meget at fortælle om. Det er gået som en flytning normalt gør, glemte et par ting derhjemme og sådan noget... Bor et nyt sted, med nye mennesker og går på en ny skole med flere nye mennesker. Men folk ved jo hvordan det er, så hvorfor skulle jeg lige fortælle om mit syn på det? Forstår I? Selvfølgelig gør I det.
Så her får I det latterligste, jeg overhovedet har skrevet. En hurtig lille blog bare for at sige at jeg er i live og har det godt. Nyder livet her på Djævleøen og alt det nye. Skolen er spændende og jeg glæder mig til at komme rigtigt i gang næste uge, min roomie er pæn cool, kæresten er fantastisk og jeg har masser at lave.
Idag spiste jeg et fed hvidløg. Så nu lugter jeg, men jeg er ikke længere forkølet og min hoste er næsten væk. Bonus! Og man ryger for meget når man går på kokkeskole og der er indendørs rygning i hjemmet. Så ved I også det. Bais, gais!

No more goodbyes!

2010-04-02T06:54:00.000-07:00

That's what friends are for
Jeg vil anbefale alle, der læser denne blog at høre ovenstående sang imens.

Denne blog er en hyldest til den tid, jeg brugte i Silkeborg og alle de mennesker jeg mødte, lærte at kende, kom tæt på og som gjorde min hverdag lidt sjovere.
Jeg har nu sagt farvel til alle, i onsdags var det den store afsked i klubben hvor jeg må indrømme at det var tæt på at blive tårevædet fra min side, men lidt selvkontrol kan jeg da stadig udøve. Torsdag fik jeg sagt farvel til de to dejlige damer, miss Panda og damen April (som forresten har fødselsdag idag - tillykke!) Panda havde tegnet mig de fineste ting, jeg kunne tage med mig til København og hænge op. Det bliver rart at have en lille smule af hende med mig.
Og idag tog jeg afsked med min elskede Emma, som har været hovednavnet i mit liv det sidste halve år og på den korte tid blev min bedste veninde og en person som jeg holder utroligt meget af.
Så, farvel alle sammen! Jeg elsker jer og den tid, vi brugte sammen og jeg håber at I vil forfølge jeres håb og drømme på samme måde som jeg nu rejser for at få det, jeg drømmer om. Forhåbentlig ses vi igen en dag og måske vil I ikke have glemt mig. Det håber jeg ikke, for jeg vil ikke glemme jer og de ting vi lavede.

Som alle de sjove ting, der altid skete i klubben... Fuldstændigt meningsløst, spontant og altid sjovt.

Eller turene i byen med folk jeg kunne drikke og more mig med. Der skete altid noget spændende, som man kunne håbe at fange på kamera.

For ikke at snakke om festerne. Alle de gakkede ting der skete og de utallige gange vi satte ord og musik på hvordan det lige er, klubfolkene vil have deres kvinder. Jeg håber virkelig jeg kan få indført den leg hvor jeg kommer hen, for det førte altid til grin.

Den tid, jeg tilbragte i Silkeborg førte også til mit første J-fashion-meetup. Jeg gad vide om jeg kan møde alle de jyske fashionistas igen, eller om jeg skal til at vænne mig til den københavnske omgangskreds. Jeg håber, jeg kan finde tid til et jysk meetup en dag.

Og selvfølgelig alle de timer, dage, uger, jeg tilbragte med Emma. De millioner af minder og gode stunder vi skabte sammen, alle de gange vi fik hinanden til at grine, de kilo chokolade vi indtog og de fantastiske kager vi kreerede. Alle de film vi så, cd'er vi hørte og spil vi stenede, for ikke at snakke om alle de af hendes bøger jeg fik gnavet mig igennem. Der er ingen ord eller beskrivelser, ingen konkrete minder der helt dækker alt hvad vi havde og lavede sammen i den tid, men uden at misbruge sætningen kan jeg sige; "Emma. Jeg elsker dig. You can always count on me. That's what friends are for."

Og her har I det. Mit liv i Silkeborg, på skrift og billeder. Der skete så meget mere, der var så mange mennesker som ikke er på disse billeder. Men de af jer, der ikke lige er fanget på kamera kommer jeg til at savne præcis lige så meget som alle dem, jeg har lagt op her. I er allesammen en del af grunden til at Silkeborg er den by, det hjem, jeg har sværest ved at efterlade. Let's do our best to stay in touch, okay?

Sikken en dag...

2010-03-25T15:19:00.000-07:00

Dagen idag begyndte - bogstaveligt talt begyndte - ellers ret nice med hovedet nede i en supermarkedscontainer på min første skraldetur sammen med Emma. Vi fik en masse crap og ville have fået en del mere hvis jeg ikke var lidt overforsigtig og dermed meget kræsen med hensyn til hvad vi samlede op - ville helst have ting hvor jeg kunne være sikker på holdbarheden så min første tur ikke endte med maveforgiftning. Men her er vores temmelig seje bytte:

Tjek lige de fire kasser Anthon Berg! Der er 800 gram i sådan en! Og det blev til sammenlagt 21 poser chips, som kassen er fyldt med.

Efter så at have sovet og alt det der fik jeg mig et godt bad og havde for en gangs skyld lidt grund til at dresse up fordi Emma kom forbi og vi fik endelig taget vores lykkepillebilleder x) Vejret var varmt nok til at jeg kunne åbne vinduet og lufte ud og mit vindue er i en sådan vinkel at jeg slap for sol. Og jeg har snakket med Simon og fået nogle dejlige billeder af ham. Jeg kan godt lide min svensker ^^
- Men det var så hvor det begyndte at gå ned ad bakke. Min computer kan åbenbart ikke forbindes til min mobil, så de billeder jeg ville ligge op på J-fashion af dagens outfit kommer ikke nogle steder lige foreløbigt... Jeg indså at selvom vinduet havde været åbent har radiatoren stadig banket afsted fordi jeg kom til at sige til Emma hun skulle slukke den ved at dreje mod højre når jeg mente venstre, den fotograf jeg havde set frem til at arbejde med har åbenbart fundet en bedre model og ikke gidet informere mig, så det må jeg læse på BM (Black Market, for de udenforstående).

... Og nu hvor vi snakker om BM.
Jeg fandt en tråd med denne ordlyd:
"Jeg forstiller mig vi er 3-4 forskellige mennnesker ( Plus kærester ) i KBHs området, vi kender måske ikke hinanden, men lære hinanden at kende via noget god mad, resten går sin gang"
og tilbyder at hvis nogen kan ligge køkken og spisestue til, vil jeg da godt lave maden når jeg nu kommer til København.
Kort efter tilbyder en så at ligge hjem til og vi aftaler at det da bare er en deal. Men hvad idioten så ikke fortæller mig er at han åbenbart vil have samtlige interesserede med til én middag. Eller sådan lyder det hvertfald. Jeg meldte mig til at lave mad til 3-4 personer og sidst jeg tjekkede havde han måske 8 tilmeldte? O.o Gud ved hvor mange jeg ender med at have gang i... Håber bare ikke han også forventer at jeg betaler ingredienserne til en treretters middag. Føler mig lidt røvrendt, men på den anden side kunne det da være en dejlig udfordring og en god erfaring nu hvor jeg vil være kok.

- Fortsættelse følger *Dramatisk udtoningsmusik*

Officiel whiner-blog

2010-03-21T05:54:00.000-07:00

Hvis I ikke vil høre om mit virkeligt forfærdelige liv, så vil jeg foreslå at I forsvinder. Nu. I er advaret, det er hardcore whining, det her.

Jeg har en megakæmpe pose tøj, som alt sammen skal sættes til salg idag... Så må vi håbe nogen ønsker at eje det tøj, jeg ikke selv vil have ~ For så fattig er jeg faktisk blevet! *Officiel fail-erklæring*

Og jeg kan ikke finde papiret med konto- og reg. nr. for skolehjemmet, dermed ikke overføre pengene og derfor har jeg teknisk set ikke et sted at bo. Teknisk set. For det er jo først mit når jeg har betalt lejen.

Og det er stadig kun halvdelen af mit liv, der er pakket i kasser. For jeg er idiot og idioter kan ikke finde ud af hvordan det er bedst at fylde en papkasse.

Og så skulle mor og Big D (det er en anden betegnelse for min mors kæreste, Brian) jo egentlig have været her og hente hylder, borde og de første kasser igår. Men aflyste! Ih, hvor det irriterer mig, sådan noget. For min mor skylder mig 40 kroner (hvor er det fail at gå op i så minimalt et beløb) og jeg har brug for kablet mellem computer og kamera.

Og så er jeg fandengalemig træt af pasta! Don't get me wrong - jeg elsker stadig pasta. Men jeg er løbet tør for både olie og bouillonterninger, så smagen er bare ikke hvad den har været. Næste gang koger jeg det i varm kakao eller tevand. Og hvis jeg ikke æder pasta, så står den på nupo. Fucking slankepulver der smager af gnu og har konsistens af opkast! Jeg hader det.

Og min cykel er punkteret. Det så Emma lige for et par timer siden... Endnu en udgift i noget der meget vel kan være min fattigste måned, evarh!
- Og jeg har kun glimmercreme tilbage.
- Og jeg kan ikke finde min ene vandflaske.
- Min nye taske er allerede ved at dø.
- Jeg tror, jeg har smadret alt med min svensker. Og det er ondt at blive ved med at snakke om og med ham når Sputnik hele tiden lurer i de bagerste hjernevindinger.
- Og jeg vil ikke give folk de seje ting, jeg har lånt, tilbage.
- Og jeg er flyttet ud fra Emma.
- Og jeg bliver semistalket af pervs hele tiden.
- Og jeg har set både krokus og vintergækker i løbet af weekenden.
- Og det er snart sommertid og mine solbriller er stadig døde.
- Og... Det var vist det. Nej, vent. Jeg er sulten.

Uuuuh, hvor er jeg bare i et grumt humør...

Jeg er ikke dansker.

2010-03-18T15:10:00.000-07:00

Brugte hele dagen på at tage billeder af mit tøj på store Eva. For helvede, hvor jeg hader hende! Emma og jeg blev enige om at hun enten må være en meget stor C-skål eller en D, hendes talje er næsten smallere end min og så har hun endda også hofter. Som om hun har gået med korset since forever. Bortset fra at hun ikke kan gå... Bitch.
Og alt det tøj bliver så sat til salg på søndag, regner jeg med. For ellers har jeg ikke penge nok til alt det, jeg skal. Som at flytte til København, hvilket fører mig til titlen på denne blog.

For jeg er øjensynligt ikke dansker. Hver eneste gang en af mine jyske venner hører at jeg flytter kommer sætningen "Nå, du skal nok til Sverige, hva?!?" altid og uden undtagelse. Idioter -.-
Men når jeg så fortæller sjællandske venner at jeg flytter dertil kommer den - igen altid og uden undtagelser "Lige meget hvor længe du bor i København vil du stadig være udlænding!"

...... Præliåhørher! (Ja, nu er jeg godt gammeldaws jydesur!) Vi er et forholdsvist lille land med kun, hva, 5-6 millioner indbyggere? Det kan simpelthen ikke passe at vi, en plet på kortet, skal køre så meget internt had og mobning? Jeg flytter fordi jeg ærligt talt synes at Jylland er for lille og kedelig. Lidt som en kæmpestor provinsby. Men dermed siger jeg ikke at København bare har styr på det urbane storbymiljø. Den er bare større, så jeg tager hvad jeg kan få indenfor verdenskortsplettens grænser. Det kan da ved Gud ikke passer at der stadig er idioter derude der tror at jyder kun holder halbal og hverken har tv eller computer - eller asfalterede veje, for den sags skyld mens alle jyder mener at københavnere (ikke sjællændere, der er kun københavnere og resten af øen er øde) er højrøvet, selvglade, voldelige og bare en stor flok bandepsykopater og autonome.
Det kan simpelthen ikke være rigtigt at jeg (i spøg eller ej) bliver bedt om at blive hjemme fordi de frygter at jeg bringer stanken af ged og mødding med mig! Det kan ikke passe af min mormor kan sidde der og sige at hun ikke bryder sig om det fordi hun er overbevist om at jeg "bliver en af de der autonome og skudt af en perker..." (OH NO SHE DIDN'T?!? Yes. She did. She is old and confused) om jeg så flyttede ud på fucking Vestamager! (som ikke er en rigtig del af København, I know, I know...)

Nu må I da for helvede snart se at komme videre? Der er 4 timer og 21 minutter fra Aalborg til København og de få timers afstand er simpelthen nok til så meget ren og skær racisme? Seriøst, folk. Get over it. I er simpelthen for latterlige at høre på.

En blog i en kasse

2010-03-16T09:20:00.000-07:00

Først vil jeg lige dele en sjov historie om da vi sad nede på Bolten igår og diskussionen faldt på hvilket stof mine nye bukser egentlig talt er lavet af...

Mig: "Jeg tror muligvis de har fået et eller andet så de er vandtætte eller noget... De ser da sådan ud?"
Pusheren: "Nej, jeg tror tværtimod de er skabt til at opsuge vandet! Sådan at du ikke bliver våd, men vandet bliver bare transporteret et andet sted hen."
Fødselsdagsbarnet: "... Som Narnia?"
Jomfruen: "Så hvis man kommer i bukserne på Thisted, kommer man altså til Narnia?"

Hvor jeg dog elsker dejlig gakket humor mellem folk der har kendt hinanden i mange år ^^

Og det var så dagens gode grin; nu skal vi være seriøse.
Jeg gider ikke flytte mere! I 2009 nåede jeg at bo i Grenaa, Skanderborg, på Amager og så i Silkeborg... Og nu flytter jeg gudhjælpemig på skolehjem i Valby. Og inden året er omme skal jeg have fundet mit eget sted (og en at bo der med, I think) I den tid jeg boede hos min mor nåede vi at flytte 6 gange og i to år efter jeg flyttede hjemmefra første gang er det lykkedes mig at fordoble det tal!
De fleste af mine egendele er pakket ned i kasser og tasker der står pænt på række i den anden ende af lokalet. Mine hylder er alle tomme, der er ikke flere bamser i min seng og alligevel roder det med småting jeg lige skal tage stilling til i sidste øjeblik - som min lille australske pung fyldt med udenlandsk valuta, jeg har haft i mange år. Der er både penge fra da jeg var i Norge og på Cypern og resterne af de Euro, jeg fik til min konfirmation (Ja, så lidt rejser jeg faktisk!) og nu også et par svenske mønter fra sidste weekend...
Men lad nu nostalgien ligge. Hakuna Matata, Carpe diem!

Dog, i nuets navn, har jeg lavet mig et fortsæt for 2010. Egentlig bryder jeg mig ikke om sådan nogle nytårsfortsæt og så videre, men det her synes jeg lyder rimeligt og fornuftigt; I 2010 vil jeg finde mig en lejlighed - en rigtig lejlighed, ikke et kollegieværelse - hvor jeg kan blive boende i mindst et år, gerne længere.

Tror I, jeg kan overholde det?

Årh, hvor deprimerende...

2010-03-13T03:48:00.000-08:00

Ligesom man tror at nuttet svensker med snakebite, som man er begyndt at skrive med og som til stadighed kalder en The Emperess Of The World har jaget Sputnik væk og givet en noget andet at tænke på finder man ud af... At man har taget fejl.
Og det er så nedern at det ikke engang sker for mig, men for man. Fordi jeg ikke gider at indrømme at jeg er sådan en lille, svag dybt forelsket tøs der bare ikke kan komme sig over at elske en person når det alligevel aldrig bliver til noget. Årh, hvor er jeg dog i et råddent humør over mig selv lige nu. Og solen skinner. Det kan bare ikke blive meget værre.

Det var ellers så besværligt at begynde at skrive med den knægt! Først bruger man alt for lang tid på at kigge deltagerlisten for Okashiicon igennem, derefter samtlige billeder for at se om han er tagget i et eneste, men nej. Og så begynder man på alternative forsøg på kontakt indtil man giver op - og modtager en sms hans e-mail så man bare kan søge den og tilføje ham -.- Skønne spildte stalkertimer.
Og da jeg så endelig sidder der med ham foran mig og vrider mig i græmmelse over navnet Simon Klaus slår det mig; jeg aner ikke hvad jeg skal skrive til knægten! "Hej, jeg ved ikke andet om dig end dit fornavn og at du er svensker. Jeg kender ikke dit efternavn, ved ikke hvor du bor, hvor gammel du er, hvad du laver, går op i eller noget andet. Men jeg syntes det var hyggeligt at ligge på en sofa sammen med dig til Okashiicon og tænkte om vi ikke kunne ses på et tidspunkt for jeg er faktisk lidt interesseret i dig"
Forresten hedder han ikke Simon Klaus. Han hedder Simon Skånell. Og han er 19. Går på en eller anden slags kunstskole, men jeg fik ikke fat i hvor... Og han vil godt se mig igen, men helst til con's fordi det er nemmere ;_;
Og når jeg nu er så vild med ham (ja, vi går fra man til mig, det nytter ikke at skjule det) skulle man da tro at jeg kunne sparke Sputnik ud af mit hoved og fokusere på at score den der svensker med dejlige bløde læber og en skøn stemme...

Lorte Sputnik. Get The Hell Out Of My Mind! Eller lig dig til at dø. Du ødelægger mit liv, din..... Okay, jeg har ikke ordet. Hvordan beskriver man en person som man elsker højere end noget andet men hader fordi vedkommende gør det umuligt at komme videre, bare ved at eksistere?

Tilbage, tilbage!

2010-03-10T06:56:00.000-08:00

Okay, det sidste jeg skrev var en rant om lortevejret... Og solen skinner forresten til stadighed i mine øjne. Hvilket virkelig suxx, for mine solbriller knækkede i Sverige.
Oh yeah, btw - jeg var i Sverige i weekenden x'D
Umiddelbart efter min blog besluttede jeg at smutte til Okashiicon på cybergymnasiet i Malmö og det var faktisk megahyggeligt ^^ Kom tættere på folk jeg ellers kun kendte overfladisk og mødte en helvedes masse nye mennesker D: Selvom det nu var en lille con, så der var ikke vildt mange mennesker at møde ^^;
Men, som sædvanlig opgør jeg min succes i skader, så lad os lige gøre status over hvordan det hele gik:
Jeg har fået et antal brændemærker på benene, en pæn bule i baghovedet, mine læber blev sprukne og begyndte at bløde, min mobil begik selvmord, mine solbriller ligeså og jeg havde sår i munden på vej hjem. Med andre ord var det genialt x)

Jeg har fået min egen personlige Hachi, blev erklæret 'emperess of the world' af en virkelig virkelig... Nåh ja, jeg mødte en derhenne. Sød og dejlig og han gjorde mig virkelig tryg. Måske en person der kan jage Sputnik ud af mig? Men han er svensker. Yay mig? -.-

Men anyway; Okashiicon. Det var ret tydeligt at det var en ny con stablet på benene af folk der ikke ligefrem væltede sig i erfaring. Der var kun ét event ad gangen og på nogle tidspunkter slet ingen, andre gange blev et tidligere gentaget. Men til gengæld var der 8 animéboigrafer, så kedsomhed blev det alligevel ikke helt til ^^; Af og til gik det lidt galt for planlægningen, f.eks. besluttede de at påbegynde cosplaykonkurrencen tre kvarter før planlagt - og glemte at informere nogen om det. Dealerrummet var ikke lige noget at råbe hurra for, men da jeg gør krav på altid at få noget med hjem fra con'er har jeg købt en lille souvenir til Emma (you hear that? I got ya a gift!) Heldigvis var alle meget åbne, hyggelige og sociale så selvom der eventmæssigt godt kunne laves en del mere fandt vi ud af at underholde os selv når vi kedede os. Alt i alt en hyggelig con og jeg håber virkelig de klarer at få den igang igen næste år.

Jeg overvejer seriøst at begå selvmord...

2010-03-03T00:50:00.000-08:00

Har I set det? HAR I SET DET?!?
Den forfærdelige tingest oppe på himlen er tilbage og det skærer så grueligt i mine sarte øjne! Få det til at gå vææææææk! Jeg har lyst til at installere en sand overflod af Tunge, sorte broderede gardiner, male væggene mørke, tænde stearinlys over det hele og ligge mig til at sove i en egetræskiste iført en sort kappe med rødt satinfor... Eller kravle ind i et mørkt, køligt og fugtigt gravkammer og dele en kiste i ren marmor foret med det fineste silke med et halvråddent lig... Eller bare gemme mig under dynen eller nede i en kælder. Eller i det mindste finde min solbriller der har valgt at lege gemmeleg på det værst mulige tidspunkt! Jeg vil have min sne, mit gråvejr, mørket og kulden... Ikke det her. I ved godt hvad det betyder, ikke sandt? I ved godt, hvor vi er på vej hen nu? Ja, nemlig.
Det starter som nu med at vi bliver bombaderet med hudkræftsstråler og snart kommer alt det andet... Al larmen fra de små flapre-pip-dyr, farver der springer en i øjnene, varme der tvinger en til at have alt for lidt tøj på, til glæde for gamle grise og bruncremesentusiaster som Sidney Lee, der pludselig passer ind i dette inferno af brun hud. Der vil komme insekter fra nær og fjern for at suge vores blod, drukne i vores drinks og flyve ind i munden på os når vi griner. VI vil blive tvunget på udfulgter i skoven hvor vi skal nyde 'det skønne vejr' og være ekstremt aktive eller på stranden hvor man da først skal være afklædt og får sand over det hele allerede indenfor 500 meters radius! For ikke at snakke om stenede strande med brandmænd og små latterlige børn der tror at det hele tilhører dem og enten sprøjter mere sand eller iskoldt vand op på dig.
Kære Gud, så fri mig dog fra dette helvede og giv mig en kirkegård, et gammelt slot eller et hul i jorden hvor jeg kan gå i hi til sommeren er slut!

Asocial

2010-02-26T08:03:00.000-08:00

Igår blev jeg inviteret i byen på en andens regning... Jeg sagde nej og besluttede at blive hjemme hos mine forældre i min fars alt, alt for store træningsbukser og se Piger i Trøjen med Dirch Passer. Dette er så starten på mit nye, asociale liv hvor jeg trækker mig lidt tilbage fra mennesker og er lidt mere alene. For det har jeg lyst til.
Men! Alligevel skal jeg altså lige til den søde Pandas 18-års i aften... Og så er der en date imorgen D: Som jeg virkelig glæder mig til, btw ^^ Det virker som en hyggelig dude, jeg skal møde.

On another account har jeg fundet ud af noget: Jeg kommer virkelig til at savne mine forældre når jeg flytter! Virkelig, det gør jeg. De er virkelig dejlige og hyggelige og sjove at chille med og nogle rigtig gode (tryghedsinducerende) venner som jeg godt vil være mere sammen med end jeg er. Og så kommer jeg til at være mindre sammen med dem istedet D: Stooped meh!

Over and out fra den lille hermit.

Kløer

2010-02-22T15:05:00.001-08:00

Kender I den der følelse når man rækker ud efter en vild kat for at kærtegne den?
- Og så, lige i sidste sekund, er kløerne fremme og du har fire parallelle rifter på håndryggen?

That really sucks!

Og det er cirka sådan, jeg har det nu. FML.

- Men, på den positive side! Signe kom forbi idag med chokolade, skittles og aftensmad som bestikkelse for at hjælpe med hendes lektier x'D Så nu ligger hun og sover ved siden af mig ^^;
Og lige pludselig - vupti - har jeg fået kontakt til et par fotografer, en af dem endda en person jeg har haft kig på tidligere, og de vil begge gerne arbejde med mig indenfor den næste halvanden måned. Tror du lige, jeg er game?!? Så gør det egentlig ikke noget at sårene svier lidt, for jeg har stadig styr på tingene i mit eget lille univers og katten kan bare løbe videre. Forhåbentlig har den en ejer et sted, der kan tage sig af den og som ikke behøver bruge sikkerhedshandsker, når de tager den op ^^

En dagdrøm

2010-02-19T10:06:00.000-08:00

Besluttede lige at bruge et kvarters tid på at drømme, før jeg skal med bussen...
Jeg har nemlig den her fantastisk dagdrøm om Sputnik og nu hvor jeg har skabt ham-hun-den, vil jeg også benytte mig af eksistensen. Så nu skal I høre lidt om min Sputnik.

Jeg drømmer at jeg er sammen med Sputnik som er ulykkelig. Kærligheden er gået i stykker for Sputnik som nu ikke ved, hvad der må gøres. I dagdrømmen fanger jeg Sputniks blik og siger alvorligt:
"Sputnik. Du har aldrig forstået at jeg elsker dig. Og du elsker [indsæt navn]. Men for mig er det vigtigste ikke, at du er min. Det vigtigste for mig er ikke, at du er min, og derfor har jeg ikke fortalt dig noget. Det vigtigste for mig, vigtigere end ilt, pasta og chokolade, er at du er lykkelig. Så du må kæmpe for din kærlighed og din elskede. Jeg vil hjælpe og støtte dig hele vejen igennem det, så længe du lover mig at blive lykkelig."
Her tager Sputnik forundret min hånd og replicerer "Jeg vidste slet ikke, at du elskede mig. En kærlighed så stærk at du er villig til at opgive mig for min egen lykkes skyld må virkelig være svær at bære. Men jeg vil godt have dig. For intet andet end den styrke, vilje og kærlighed vil nogensinde kunne gøre mig lykkelig."
Så kysser Sputnik mine to, stille glædestårer væk, fortæller mig at jeg er det smukkeste på jorden for den jeg er og tager mig med sig et sted hvor jeg kan være mig selv og elske. Vores sted.

Hvor er det dog cheesy. Og selvhøjtideligt og lamt og... Du gode gud, jeg fatter ikke at jeg offentliggør det her. Jeg beder jer bære over med mig og ikke grine for højt. Eller i det mindste ikke nævne hvor latterligt det er, mens jeg kan høre det ~

I want to speak to you about love.

2010-02-18T09:38:00.001-08:00

Så kører det sgu... Over en uges stilhed og nu blogger jeg to gange på én dag. Jeg er skriftligt og kreativt ustabil. Jeg er Sumire.
Og det leder mig videre til mit emne. For jeg vil fortælle jer om kærlighed. Det kan vi jo starte med ved at sige at jeg er hamrende, voldsomt og hovedkulds forelsket. Jeg vil beskrive hvor forelsket ved at citere Sputnik, min Elskede for jer. For den bog kan beskrive alt. Jeg ville dø uden den bog

"Det var en forelskelse, der var lige så heftig som en tornado i fuld fart hen over en enorm slette, hvor den vælter alt på sin vej, flår det i stumper og stykker og hvirvler det op i luften for siden at tilintetgøre det totalt. Ikke et sekund mister den sin intensitet, men farer ud over havet, lægger nådeløsts Angkor Wat øde, sætter ild i den indiske jungle med dens allersidste tigre, forvandler sig til en persisk sandstorm og begraver en eksotisk borgby i et hav af sand. I sandhed en momentan forelskelse. Det var sådan, det hele begyndte og vel også sådan, det hele endte... Næsten.
(...) Men jeg er jo forelsket, gik det pludselig op for hende. Lige så sikkert som is er kold og roser er røde. Og den kærlighed vil rive sig med mig. Den er alt for stærk til, at jeg vil kunne modstå den. Jeg har intet valg. Måske vil den føre mig til en anden verden, et sted, jeg aldrig før har oplevet. Måske vil det være et farligt sted, måske vil der være noget som i sidste ende vil såre mig dybt. Måske vil det ende med, at jeg mister alt, men der er ingen vej tilbage. Jeg er nødt til at kaste mig ud i det, selvom det betyder, at jeg vil brænde op og forsvinde for evigt.
Og hendes forudanelse kom til at holde hundrede og tyve procent stik."

Puha. Efter sådan en omgang må man jo spørge sig selv om det er godt at jeg er forelsket? Det ved jeg ikke. Men jeg ved at jeg må fortælle om det. Måske ikke nu, men fortælle om det må jeg nu en dag. Flere dage. Når sorgen og savnet og hjertet tager over og river i min krop. For nej, I kan være sikre på at det her ikke er gengældt. Det er jeg hvertfald.

Men her er det tricky. Hvem er det? Undrer I jer allerede. Det er det, jeg ikke kan sige. En hemmelighed, jeg vil tage med mig i graven. Ham, hende, den? Sputnik, min elskede. For fremtiden vil jeg kalde dig Sputnik, så ingen behøver at kende sandheden, end ikke dig selv.
Endnu en gang har min Murakami givet mig svaret.

Skyldfølelse? Og vinter!

2010-02-18T04:44:00.000-08:00

Jeg føler mig som et sært barn. Det er en uge siden mit sidste indlæg og jeg har dårlig samvittighed over ikke at have opdateret i så lang tid når andre folk opdaterer 2-3 gange om dagen. Hvor er jeg dog et dårligt menneske.
Og så er jeg begyndt at overveje at blogge på engelsk? Hvorfor? Det var da sært! Jo, for hvis nu jeg en dag skulle blive rig og berømt - eller bare en populær blogger - ville det da være sørgeligt hvis alle mine indlæg er på dansk. Så kan folk jo ikke forstå dem. Jeg burde virkelig skyde mig selv når jeg tænker sådan.

Men hey! Jeg må godt tænke sådan. Og ved I hvorfor? Jeg har endelig nosset mig sammen til at sende min portfolio til The Core. Ja, modelbureauet. Det modelbureau, jeg har drømt om at joine i noget lignende 2 år. Så nu bider jeg negle og kæderyger indtil jeg får et svar. Hvilket godt kan tage over en måned, siger min ven. Men hvis jeg faktisk bliver model hos dem gør jeg simpelthen krav på retten til et stort ego! Og dermed en engelsksproget blog.

Og vinteren. I har vel lagt mærke til at det stadig er vinter, ikke sandt? Lige nu sludrer det godt nok og det kan jo betyde enden på al sneen. Jeg tror hvertfald, det sludrer, men det kunne jo egentlig også godt bare være sne. Hvad siger DMI mon? (2 minutter og et besøg på DMIs hjemmesider senere) DMI siger, at det sner. Og det er altså helt fantastisk! Nu har vi snart haft sne i tre måneder! Det betyder altså et helt kvartal. Og jeg elsker det. Hvert eneste sekund af det.
Elsker at se på sneen falde og gå rundt i det. Også hvis det er slud, bevares. Vi skal vel alle have lov til at være her. Jeg elsker at hoppe over de der små høje af fuldstændig komprimeret sne der er på kanten af hver eneste fortov når jeg krydser gaden. Elsker de fine, våde blink der sætter sig i min jakke og hår efter jeg har været ude i sneen. Jeg elsker al hvidheden og jeg elsker at der kan gå flere dage uden nogen sol, men med et ensartet gråligt lys der gradvist bliver mørkere som natten falder på. Giv mig vinter og sne og korte dage, lange nætter, mørke, lamper, tæpper, kakao, the, suppe, storme og risengrød.
Jeg elsker det.

Haha... Voksen?!?

2010-02-10T10:31:00.000-08:00

Yeah, kan I huske den blog jeg skrev før den totalt fucked-up-på-svampe psykedeliske drømmeblog? Den om at hvor nedern og voksen jeg er. Nemlig, den.

Glem alt om det! Glem det, glem det.

På et tidspunkt i løbet af igår indså jeg nemlig at jeg højest sandsynligt aldrig bliver voksen. Hvorfor?
- Glad for at du spørger!
Ser I, igår hjulede jeg halvdelen af Silkeborg igennem i min søgen efter noget så voldsomt nedern som en eller anden dessertost og tortellinier med hønsekød eller i det mindste kalvekød. Osten fandt jeg forresten x'D
Men da jeg så vader ind i Kvickly ser jeg...

............ (Ja, jeg forventer altså en trommehvirvel her)
Kom nu, gør det! Jeg vil kunne høre den trommehvirvel!

Star Wars sengetøj! <3
Og nu har jeg så lavet en aftale med min mor om at hvis jeg er en god pige på hospitalet imorgen, så må jeg få det. Jeg flyttede hjemmefra for halvandet år siden og imorgen køber min mor Star Wars sengetøj til mig?! x'D (Forresten, endnu en grund til at min mor er sej... Da jeg bad om HSM sengetøj sagde hun afgjort nej)
Så fra og med imorgen kan jeg stolt og ærligt sige at jeg sover med en stormtrooper!

Drømme og et stjålet liv.

2010-02-07T12:47:00.000-08:00

Mit hjerte er blevet stjålet af Sputnik 2 og nu flyver det rundt med hunden Laika på himmelfart i rummet og ser med sorte øjne ud på alt det, universet har at tilbyde.
Mine tanker er blevet stjålet af Sumire, violen der blev trampet ned af en afstumpet hyrdepige, der ikke ser hende i en af Mozarts lieder med en sang skrevet af Goethe. Hun tog min hånd og trak min krop til bjergtoppen på den lille græske ø nær den tyrkiske grænse hvor der blev spillet monoton musik og døren til den anden verden kan åbnes, hvis man finder den. Så kan jeg ligge mig i det høje græs og se på skyerne, der driver forbi og bare lade græsset vokse uden at tænke på at jeg burde slå det, men i stedet høre det gro.
For når folk bliver skudt, så bløder de. Og det er på tide at jeg hvæsser min kniv og skærer halsen over på en hund. Der må udgydes blod. Metaforisk set, selvfølgelig.

Lad mig sige det på en anden måde.
Men hvad skal jeg sige på en anden måde? Jeg bliver nødt til at forenkle det. Forenkle, forenkle.
Jo, nu ved jeg det.
Ser I, hvor der ingen hunde er, er der ingen hundehuse. Forstår I? Det er fordi der ikke er nogen middelgrund. Det er fordi der ikke er noget midt i mellem og når der ikke er noget midt i mellem, er der ingen mellemgrund. På den måde bliver det tilsyneladende enkle afgrundsdybt, sært bevægende og bittersødt.
Netop fordi vores hukommelse og følelser er så usikre og ensidige, er vi afhængige af en bestemt virkelighed, en alternativ virkelighed, for at kunne bevise hændelsers virkelighed. Det er umuligt at vurdere, om kendsgerninger er virkelige, fordi de synes at være det, eller om de er virkelige, fordi vi definerer dem som sådan. For at kunne definere virkeligheden som virkelig, er vi nødt til at have en anden virkelighed at relatere den til. Men denne anden virkelighed må nødvendigvis have en tredje virkelighed at relatere den til. Således skabes der en endeløs kæde, uden at vi er os det bevidst, og det er vedligeholdelsen af denne kæde, der frembringer fornemmelsen af, at vi rent faktisk findes, at vi eksisterer. Men der kan ske noget, der bryder denne kæde, og så er vi på den. hvad er virkeligt? er virkeligheden på denne side af den knækkede kæde, eller ovre på den anden side?

Det er den afbrudte fornemmelse, jeg har lige nu. Så jeg har besluttet at drømme. Og blive ved med at drømme. Derfor fuglte jeg med Sumire ind i en verden af drømme for aldrig at komme ud igen. Jeg kan bare blive i denne verden af drømme i al evighed.

Voksen?

2010-02-04T02:17:00.000-08:00

Idag er endnu et bevis på min voksenhed... Jeg har fået fri fra arbejde fordi jeg skulle til tandlægen (Viste sig så at det skulle jeg ikke alligevel, lang historie) og hvad skal min fridag bruges til?
- Jeg skal have min cykel til reparation.
- Jeg skal rydde op og gøre rent.
- Få styr på den bunke af papirer, jeg har.
- Foretage nogle vigtige opkald.
- Købe ind.
- Og vaske tøj.

Hvad fanden blev der af den dovne teenager, der brugte hele dagen foran computeren eller bare sad og læste? x'D Det er sådan noget her der gør, at jeg bare ved at jeg er ved at blive alt for voksen... Især fordi jeg, inden jeg skal ud og købe ind, nok ender med at sidde med næsen i tilbudskatalogerne og se hvad der er billigst at købe hvor fordi jeg er sådan en rigtigt nærig husmor. Har endda allerede sorteret mit vasketøj og det hele. Hvor er jeg bare et sørgeligt menneske, virkelig x_X
Men nu beviser jeg i det mindste for mig selv at jeg er i stand til at tage vare på mig selv og min egen husholdning ^^ Sikke en stor pige, jeg er, yay mig!

Dumme mig ._.

2010-01-29T15:00:00.000-08:00

For en halv time siden bad Panda mig om at tjekke facebook.
Hvorfor? Fordi hun havde lagt et link til youtube op på siden.
Med hvad? En fanvideo til mig og Emma. Den tog hende åbenbart lang tid at lave og hun har stalket min facebook for at finde en masse gode billeder at ligge op.
Det er rent faktisk den anden fanvideo, nogen har lavet om mig O.o Cate lavede også en, da jeg var rigtig syg og asocial for at vise hvor meget hun savnede mig.

Så nu er det selvfølgelig, jeg tænker lidt... Der er en masse venner i Silkeborg-området der kender og elsker mig for at være præcis den jeg er og endda laver film om hvor meget de holder af mig. Og jeg flytter til Sjælland?! Det er her en eller anden burde stikke mig en dummeflad og spørge hvad i helvede jeg har gang i.
Ikke at jeg ikke kender folk i København, har en del venner der... Men er det sådan, I ved, hverdagsvenner eller er vi mere den slags mennesker der ses en gang om måneden når jeg lige er et smut i København...? Jeg er forvirret ;_; Har virkelig meget godt her hvor jeg er og jeg vil ikke gøre folk kede af det ved at flytte. Hader sådan nogle beslutninger... FML.
Altså, jeg skal da hurtigt få et liv op og køre i København. Udover de mennesker, jeg kender i forvejen vil der jo også være en ny klasse og jeg skal nok få mig en god omgangskreds, et sted at bo (heldigvis er der da kollegiet indtil da) og komme i gang med min uddannelse. Men, stadig. Nervøsitet, anyone?
Nu er det bare sådan er København er næste stop på min vej, så der rykker jeg til. Så må vi se hvor jeg ender bagefter, for jeg vil ikke påstå at jeg bliver i København.
Årh, drømme, realiteter, beslutninger, forhåbninger og for helvede hvor ville jeg godt være 11 igen... Eller 5, det var sejt at være 5.

(Men for at proppe noget sjovt ind i emnet) Jeg tror dog ikke at en 5-årig kunne slippe afsted med dette look:Den femårige, der gjorde det vil jeg i hvert fald godt adoptere!

My momma!

2010-01-25T23:24:00.000-08:00

Nej, det er ikke en joke. Det her indlæg skal handle om min mor x'D Hvorfor? Min mor er fucking awesomesauce. Det er hun altså.
For et par dage siden var der en, der spurgte mig om jeg var en 'mors pige'. Så meget taler jeg åbenbart om damen. Og det fik mig til at tænke, er jeg egentlig det? Og hvorfor taler jeg konstant om hvor kool min mor er?
- Så for at få det ud af systemet vil jeg selvfølgelig blogge om det. (Og sende hende et link *fedtepoint*)

Her følger så listen over hvorfor min mor styrer:
- Fordi min mor på min 15 års fødselsdag fastslog "Nu er du egentlig talt gammel nok til at flytte hjemmefra."
- Fordi et halvt år efter jeg havde fået hanekam - kom min mor hjem fra frisøren med den samme frisure. Hun er omkring de 40 og hun har haft hanekam indenfor det sidste år. Go mor!
- Fordi min mor kan ryge en hel smøg uden at aske en eneste gang. Det er bare så meget bedre end at kunne lave røgringe.
- Fordi min mor har studeret, undervist og passet folk since forever. Og arbejdet både ude og inde. Handywoman og omsorgsmenneske i én, yessir.
- Fordi hun fik overbevist en hel klasse om at 'black isn't back, it has always been there' og at man sagtens kan se sej ud med sort tøj.
- Fordi min mor var hardcore punker engang.
- Fordi min mor fik en tatovering på brystet da hun var ung. Og da folk så misbilligende på hende dengang hun ammede (det var jo ikke helt så normalt back then) stirrede hun bare igen.
- Fordi min mor aldrig bliver en dag over 30. Hverken fysisk eller mentalt. Det er hun simpelthen for sej til.
- Fordi hun har fundet sammen med sin barndomskæreste igen. Og hendes barndomskæreste er typen, der både vil have mig med på stripklub fordi han accepterer mig som den søn, han aldrig fik og satte sig for at se Sex And The City med mig sidst jeg var på besøg.
- Fordi hun både kan lave god, gammeldags mad og sushi.
- Fordi min yndlingsnederdel, -halsbånd og -bælte alle sammen stammer fra hende. 'Til låns på ubestemt tid', men vi ved jo godt at hun aldrig får det tilbage.
- Fordi det var hende, der skabte og formede The Thi-chan.
- Fordi at hun, da jeg sagde at hun lignede en krydsning af MC Hammer og Aladdin med sine nye haremsbukser (en forfærdelig mode, forresten), begyndte at danse rundt mens jeg sang Can't Touch This.
- Fordi hun synger lige så højt og falskt som mig og bagefter knækker lige så grinende sammen.
- Fordi hun klarede også at være far for mig gennem hele min opvækst (indtil Brian kom ind i billedet)
- Fordi at hun, da jeg kom hjem fra København med en næsepiercing, kun havde kommentaren "Jeg synes måske, den burde sidde lidt længere oppe..."

Det hele kan afrundes med noget, jeg sagde til hendes kæreste en gang vi var ude og ryge.
"Ærligt talt, Brian. Havde jeg været en mand på din alder, ville jeg ikke have andre kvinder en min mor. Hun er for sej."

Konklusionen er altså: Jeg vil ikke sige, jeg som sådan er en mors pige, hvertfald ikke i ordets traditionelle forstand. Efterhånden som jeg er blevet voksen er min mor nok mere end mere erfaren veninde som jeg altid kan more mig med og spørge til råds. Og at jeg godt vil være min mor når jeg bliver voksen. Hvertfald noget lignende.

Fuldkommen uden pointe.

2010-01-24T10:51:00.000-08:00

Nu vil jeg komme med muligvis den særeste blog det endnu er lykkedes mig: En skriftlig beskrivelse af mit værelse (aka. Hiroshima umiddelbart efter bomben sprang)
Hvorfor det? Fordi jeg kan. Og har lyst. Men nu er I advarede, så I kan godt nå at flygte fra denne indlæg. Bare rolig, jeg bliver ikke fornærmet.

So, here goes. Ser I, jeg blev nemlig for nyligt opmærksom på hvor ekstremt meget tøj jeg har overalt på mit værelse. Virkelig, overalt. Skabet er proppet, så er der vasketøjskurven, tøj-bunken på min seng, på min stol og alt det, der ligger spredt rundt omkring på gulvet. For ikke at nævne det, jeg har i vinduet og i min skrivebordsskuffe. Og det fik mig til at tænke. På hvad dog? Jo, på hvor meget mit værelse egentlig siger om mig. Og konklusionen på den tankerække er, at mit værelse siger en del om mig. Og du, der læser denne blog må vel have en eller anden interesse for mig som person, ne?Især hvis I læste videre efter jeg faktisk gav jer muligheden for at stikke af i begyndelsen af indlægget. Derfor skal du nu lære om mig, ved at lære om mit værelse.

Jeg sidder på min seng, under mit tagvindue. Det er en stor, sort dobbeltseng og vi har været fire i den før. Egentlig burde det vist være en sofa, der kunne slås ud, men det er jeg for doven til altid at gøre = seng. I vinduet hænger der en mase bøjler. En af mine kjoler hænger på den ene, men resten er helt nøgne. Stakkels bøjler, de fryser sikkert... Der plejer jeg simpelthen at hænge mit tøj til tørre efter det er blevet vasket og så bare tage det ned efterhånden som jeg skal bruge det. Ganske smart, hvis jeg selv skal sige det?
Selve sengen er også delt op. Det ene hjørne er proppet med dyner, tæpper, puder, bamser og alt det andet i den dur. Modsatte hjørne er domineret af en enorm bunke tøj.
Hvis vi så bevæger os mod højre, forbi mit lukkede skab, der bare er kedeligt, når vi til døren. Den er også bare kedelig, så vi vender blikket mod bunken på gulvet ved siden af. Der ligger alle mine sko, støvler, stilletter, klipklappere og... Ja, fodtøj. Det var engang organiseret og havde endda en smule skabsplads, men nu ligger det bare der i en stor sort bunke.
Lige ved siden af står mine skuffer. Den øverste er proppet med skriveredskaber, den midterste med blokke og den nederste er kostumeskuffen. Indhold? En fjerboa, et nonnekostume og nederst en sygeplejerskeuniform. Hurra! Ovenpå mine skuffer står der nok noget mere interessant. Et billede af alle 'børnene' fra min fars side af familien, taget til min søsters konfirmation (den ældste skulle meget vel være omkring de 30 nu?) Et fantastisk syn er det bestemt. Min søster i en fin hvid kjole med langt, rødblondt hår. Og så mig lige ved siden af, lavere end hende med sort strithår og jakkesæt på. Vi ligner et lesbisk ægtepar. Derefter følger min flotte, tynde, blonde, perfekte kusine, min yderst veltrænede fætter og yderst, som den højeste, står min afdøde fætter så. Jeg tror ikke engang det var et halvt år efter billedet blev taget at han døde i en knallertulykke. Han var kun 17. Som sådan bryder jeg mig ikke om min fars side af familien, men det her billede får lov til at stå fremme.
Mit skrivebord følger lige efter. En stor rodebutik med papirer og bøger flydende over det hele sammen med mit glattejern og en hårtørrer. Nej, jeg ved heller ikke hvorfor. Men det seje er nu også over skrivebordet. Der hænger nemlig en lang hylder med to primære funktioner: At bære mine mangaer og mit chokoladeslikpapir. For ja, det gemmer jeg. Og der er fandeme meget af det.
Efterfølgende kommer mit officielle rodeområde. Først med makeup-område, så accessoriessamlingen, parykkerne, smykkerne, et tv der ikke er sat til men som støtter mit spejl som står ved siden af min beskedne cd-samling og mit eneste lys på værelset - en kontorlampe -.- Ovenover har vi (igen) nogle hylder. Den ene bærer papirer der faktisk er sat i orden og en smule alkohol, den anden kasser med henholdsvis ledninger, toiletsager og... Random stuff? O.o
Dette leder mig selvfølgelig til min elskede bas. Jeg kan ikke spille på den, ved faktisk intet om musik. Hverken den eller noget andet instrument. Men en dag skal jeg nok lære det og intet i hele verden vil overtale mig til at give slip på min elskling. Hvad gør man egentlig når man skal af med et instrument? Man smider det da vel ikke bare ud?
Bassen står lige midt i en stor bunke af resten af mine kostumer. Der har vi en fascinerende (og besværlig) vampyryukata der får mig ligne en traditionel japansk version af Batgirl og en maiduniform. Jeg glæder mig allerede til jeg skal gøre rent igen! Og bassens nabo er jo så min kuffert. Efter 18 år fik jeg endelig en kuffert i julegave og slipper nu for umulige tasker når jeg rejser land og rige rundt. Yay me!
Her ser vi så min dvd-samling... Man kan jo sige om både min cd- om dvd-samling at de må sige noget om mig, men jeg nægter pure at forlænge indlægget så meget ved at remse titlerne op. Det var så lidt. Ved siden af den står min dejlige termokande med et lys under. Den er næsten altid i brug, jeg elsker the, kaffe og kakao x'D I store mængder, ja tak.
Og nu, nu er vi faktisk nået tilbage til vinduet. Men NEJ! Vi er ikke færdige! Vi mangler nemlig mit bord, der jo står midt i lokalet. Der blev I ellers snydt.
Det bord huser nemlig de ting der er allermest mig lige nu. Inklusiv en lille japansk lampe der er løbet tør for batteri, vampyrerne fra The Nightmare Before Christmas som Emma købte til mig i London, de papirer jeg har brug for lige for tiden, en blomst jeg fik af Emmas mor (I know - wth?) en Murakami-bog (resten ligger i vindueskarmen så jeg altid kan række ud efter dem), en halvt fyldt vandflaske, en tom pakke cigaretter resterne af den pastaret jeg lavede til aften (surprise surprise?) og to dvd'er... På området under står der en mængde tomme kasser hvis indhold allerede er spredt op på hylder og andre plane flader ^^;

Nu kender vi alle sammen mig lidt bedre og det er jo fuldstændigt irrelevant på alle måder muligt. Men nu vil jeg godt høre om jeres værelse. De, der er lidt mere priviligerede end mig kan måske endda få lys nok på deres værelse til at tage billeder eller endnu bedre filme det istedet for at være lige så besværlige som mig.
Glæder mig allerede til at se det x)

Hov x'D

2010-01-22T09:43:00.000-08:00

Det slog mig lige at jeg i travlheden med at genfinde mit indre blog-selv helt glemte pointen i titlen på mit sidste indlæg. Det hed 'vinter' og der var der faktisk en grund til ^^;

Ser I, jeg har efterhånden læst alt for mange indlæg på andre blogs hvor folk brokker sig over al sneen og snakker om hvor meget de savner sommer, så jeg fik lige behov for at råbe det:

JEG ELSKER VINTEREN OG AL SNEEN!

Det gør jeg altså. Jeg elsker at se ud på alt det hvide, jeg elsker at lege Bambi på glatis hver gang jeg forlader min lejlighed, elsker sneboldkampe, kælketure, snemænd, photoshoots og folk med røde ører og næser... Jeg elsker at sidde ved ilden hjemme hos Emma med en kop varm kakao, at solen går så hurtigt ned, kandevis af varm the, den friske luft mod bare arme, at kunne sige min makeup ligger dårligt på grund af at vinden gav mig tårer i øjnene da jeg cyklede.
Jeg elsker også at være vågen midt om natten og danse rundt som Mimi ude på gaden i snevejr mens jeg synger pivfalsk og nyder at alt det hersens rene stads bare er mit, hvertfald lidt endnu. Og selvom jeg ikke er den store Twilightfan, synes jeg altså også det er fint når alt glitrer i sneen ._.
Og selvom det er overstået nu er vinteren jo også tid for en hel måneds julehygge, nytår og alle mulige andre traditioner... For min skyld behøver vinteren ikke stoppe lige med det samme <3

Vinter

2010-01-22T05:13:00.000-08:00

For det første vil jeg godt undskylde (bukke bukke) for den enorme nedgang i indlæg.
Jeg er bare nået frem til at jeg ikke ønsker at min blog skal være en kedelig logbog over hvad jeg har lavet, for så kunne jeg som sådan lige så godt føre en gammeldags pen-og-papir dagbog. Men siden jeg nu har valgt at sidde og skrive alt det her offentligt, må jeg vel også tilføre noget spændende.

Ikke sandt?
Nemlig.

Der er jo også det fantastiske at hvis jeg bare skriver om de random ting, jeg har lyst til, kan jeg skrive i mit helt eget sprog og min egen sammenhængende stil uden at behøve at bekymre mig om noget som helst. Ingen der kan brokke sig over hvordan jeg gør tingene - det her er den Thi-chanske stil! Det sagt bliver der nok også lidt dagbogswhoring nu og da, men jeg vil prøve at fokusere på det, jeg finder vigtigt. Og derfor præsenterer jeg nu:

Et langt indlæg om hvad jeg lige nu finder vigtigt!

For det første er jeg forelsket. Fuldkommen head over heels smaskforelsket uden den mindste smule fornuft i ballasten til at holde begge ben på jorden. Og nej, jeg sikker ikke hvem det er (Haha, attentionwhoring!) og lige meget hvem du tror det er, tager du fejl.
- Hvor gør det mig egentlig glad at vide at der sidder nogle tosser foran en anden skærm, jeg kan skrive 'du' til, og læser det her fordi deres liv er så indholdløse at de må fylde det med alle andres tanker og liv for bare at få det hele til at løbe rundt. Præcis ligesom jeg selv gør det.

For det andet fik jeg et brev idag. Ja, faktisk tre. Det ene var ligegyldigt og fra tandlægen, det andet var ekstremt vigtigt og fra Hotel- og Restaurantskolen, men det tredje var det mest interessante. Det var nemlig et brev fra Ghana. Nu er jeg jo typen der aldrig rigtigt har haft råd til at rejse og jeg er temmelig sikker på at der ikke gik nogen fra Ghana i min klasse på Pre-IB. Så hvem i hele hule helvede kunne finde på at skrive til mig fra Ghana? Jo, det kunne Shalom Agbavor. Shalom er en mand på 24 år, uddannet underviser, har fire søskende, to forældre og vil godt have min hjælp med at flytte til Danmark og arbejde her fordi det er umuligt at leve et bare nogenlunde fornuftigt liv i Ghana. Nåda?
Nu sidder jeg så her med det brev og prøver at forstå hvad jeg skal gøre. Jeg er bare en pige på 18 år der knap nok kan få tingene til at løbe rundt for mig selv - hvordan skal jeg hjælpe en ung mand fra Ghana? Han siger, han kan finansiere flybilletten, men hvad regner han med at finde her? Jeg bor på 17 kvadratmeter ved siden af en polak og en ung mand der arbejder i Netto, jeg kan for Himlens skyld overhovedet ikke gøre noget som helst for mennesket! Og selvfølgelig er jeg ved at drukne i dårlig samvittighed over ikke at kunne hjælpe, for jeg ville da ved Gud ønske at jeg kunne gøre noget.
Jeg må vel starte med bare at besvare brevet og så se hvad der sker...

Som tredje vil jeg godt citere en bog (chokolade til den, der gætter bogen!)
"Jeg tror, jeg kender en person i mine omgivelser ret godt og derfor behøver jeg ikke spekulere videre over, om jeg har styr på ham, og så risikerer jeg at blive forrådt (og det gør du også). Bag alt det, som vi tror at kende helt til bunds, findes der mindst lige så meget som vi ikke kender til.
Forståelse er ikke andet end summen af vores misforståelser.
Og i al fortrolighed, så er det min måde at forstå verden på."
Det lyder da meget fint, ikke? Men hvorfor skal det nu citeres? Jo, det er faktisk meget simpelt. Fordi det passer. Fordi jeg for nylig lærte at intet er mere sandt end de ord. Man har en ven, som man holder oprigtigt og ægte af og som man tror at man kender - i det mindste til en vis grad. Men nej. For omtalte ven viser sig at have en indre dæmon, hvis ikke vedkommende bare er rådden hele vejen igennem, og pludselig stikker den sit grimme, grønne, guløjede skællede hoved ud. Når man pludselig oplever dette bliver man rystet over at man kunne tage så meget fejl, men de er her vores tese kommer ind i billedet. For denne misforståelse af en vens væsen hjælper os i sidste ende med at forstå at folk kan være falske. De kan lyve, de kan vise sig selv frem som de ønsker at blive set, indtil facaden krakelerer. Men det er kun noget, de kan. Forstår I? Godt.

- Og nu: Begrebet dagbogswhoring.
Sidst vi snakkede sammen, du og jeg, dig og mig, var jeg jo godt igang med at blive gejlet op til 69 Eyes koncert og jeg kan selvfølgelig ikke lade være med at skrive om det, for det var fucking awesomesauce! Opvarmningsbandet var... Nedern -.- Men det gjorde det bare så meget mere epic da de trådte op på scenen og spillede stort set alle mine yndlingsnumre - pånær Angel On My Shoulder, men det er også okay, for så skal de bruge Ville Valo og han smider en ny cd på gaden i februar, så det har han sikkert ikke tid til ^^; Men, really, så var det virkelig fedt. Jeg var der sammen med en masse fede mennesker og der var bare god stemning og musik og... Ja, you get the point?
Så kan jeg også fortælle at min nye tag-et-billede-om-dagen stadig fungerer... Jeg har nu holdt det i 13 dage og føler mig utroligt dygtig x'D

Men noget, der gør mig virkelig glad: Emma og jeg bager jo til klubben hver tirsdag. Ja. Men nu er vi (læs: jeg) nået frem til at jeg da godt lige kan gøre noget andet siden jeg er i hendes hjem så tit. Så nu er hver tirsdag min maddag hvor jeg køber ind, laver mad, vasker op og alt det der. Det giver mig virkelig mulighed for at få lavet noget ordentligt og det gør mig glad, det gør mig lykkelig, det gør mit liv værd at leve.
For nu at vende tilbage til det brev, jeg fik fra Hotel- og Restaurantskolen er det min bekræftelse for optagelse på grundforløbet i april og en invitation til informationsaften i marts. Yay mig! <3

... Jeg sagde jo at det ville blive et langt indlæg. Men vil du nu se på tiden, du har sikkert også andre ting at tage dig til... Tak for the, småkagerne var skønne og det var rart at se dig igen. Vi snakkes forhåbentligt snart ikke? Mammut.
(Og ja, jeg vil vove at påstå at der er styr på tingene <3)

Can't wait!

2010-01-14T11:37:00.000-08:00

Sidder lige nu og researcher lidt til hvilket outfit jeg dog skal have på når jeg fucker til 69 eyes-koncert her på lørdag med Signe... Bedste jule-/fødselsdagsgave jeg nogensinde har givet x'D
Det er virkelig svært at se dazzling ud når jeg går i lidt for fancy tøj til hverdag og desuden skal mit tøj jo passe ikke alene til musikken og stemningen, men også lige dét band... Det her bliver svært x'D
Og idag fandt jeg ud af det mest epic ever! Endelig, efter at have undret mig over det i mange år siden jeg så Alice i Eventyrland første gang som lille har jeg endelig fundet ud af hvorfor en skade er som et skrivebord! "Because the notes on which they are noted are not noted as musical notes" - det kan ikke helt oversættes til dansk. Jeg kan nu dø lykkelig!

On another account er jeg begyndt på et par projekter:
For det første er jeg begyndt at tage et billede af mig selv hver eneste dag. Bare for at se hvor lang tid jeg kan holde den og desuden er det vildt sjovt at se hvordan jeg ændrer mig dag for dag - med mit paryk- og hatteforbrug ser det allerede ret sjovt ud x'D Og så får jeg også tilfredsstillet mine camwhoring-tendenser x'P
For det andet har Emma og jeg oprettet en madlavningsblog (hovedsageligt om bagning) på engelsk så vi kan dele alle de skønne oplevelser, vi har med arbejdet. Link: www.the-goodiegods.blogspot.com
I den forbindelse er vi begyndt at bage kage til klubben på en ugentlig basis. Det bliver selvfølgelig dyrt i længden, men efter Emma dukkede op med kage igår blev der prompte doneret 115,- til sagen... Det gør mig utroligt lykkelig.
Som det tredje er jeg endelig begyndt faktisk at eksperimentere lidt med al den mad, jeg godt vil afprøve og er virkelig begyndt at kunne formulere mine tanker. Samtidig involverer jeg mig mest muligt i Kaspers kokkeuddannelse, så jeg er nok godt kørende når jeg begynder på kokkeskolen til april x'D
- Glæder mig hvertfald!

Så der er faktisk vildt meget styr på tingene ^^

Oh, yay!

2010-01-04T16:07:00.000-08:00

Idag starter vi lige med et billede af mig før jeg tog til nytårsfest... Look at my waist! Emma lånte mig sit korset og jeg har nu besluttet at jeg må have en halv million af slagsen, for de er voldskønne! x'D Nytår var for mig en af de bedste fester, jeg i mit liv har været med til og havde det utroligt sjovt med folk... Fik godt nok ikke så vildt meget at drikke, men det var heller ikke nødvendigt, for det var stadig en awesome fest og skal nok blive et godt samtaleemne i lang tid ^^;
Så: YAY NYTÅR!

Idag skete der ellers noget rigtig fedt... Jeg følte, jeg havde behov for at lege med mit ego, så hev Emma og hendes kamera herop og så legede vi ellers klæd-ud og begav os hurtigt ud i skoven for at tage nogle billeder mens dagslyset stadig var der. Jeg lavede mit første forsøg på EGL (eller EGA, jeg er ikke sikker) og jeg er helt sikker på, at jeg må investere i noget tøj i denne stil, for det er virkelig smukt. Endnu engang lånte Emma mig sit korset og jeg er begyndt at overveje om jeg nogensinde vil kunne leve uden det...

Vi tog shoots med tre forskellige outfits, inklusiv skift af smykker og sko og på et nyt location hver gang. På det tredje nakkede jeg Emmas paryk og endte med at se sådan ud:
Det her billede gør sig vist meget umage for ikke at vise de 10-20 centimeter bar hud, jeg rendte rundt med ^^;
Det absolut fedeste var næsten da vi hurtigt smuttede i Fakta for at købe et eller andet og endte med at løbe det meste af vejen med vores jakker flagrende efter os men vi råbte Batman-temaet igen og igen... Vi var awesome!

Så, dagen idag har lært mig to ting. For det første at jeg elsker at være mig og hyper og sær, lige meget hvor jeg er og det morer mig at forestille mig hvad folk mon siger til venner når de kommer hjem... "Idag stod jeg og ventede på bussen og så kom der to totalt mærkelige piger løbende - den ene havde blåt hår! - mens de skreg Batman-temaet. Det var virkelig så mærkeligt!" eller noget? Et eller andet sted synes jeg, jeg yder en god service for omverdenen ved at underholde dem sådan og give dem et samtaleemne når de kommer hjem x)
For det andet at jeg faktisk virkelig, virkelig godt vil være model og snart må se at gøre noget ved den drøm... Det ville være så voldsomt epic hvis det faktisk lykkedes mig at finansiere mine studier med modelarbejde eller måske endda ernære mig helt ved det. Folk fortæller mig tit at jeg er fotogen og god til det der med at tage billeder, så det ville næsten være en skam ikke at prøve? Vi propper flere billeder i min portfolio og sender den snart til The Core... Ih, hvor er jeg spændt!

Lyder det som om, jeg har styr på tingene?

Merry Christmas!

2009-12-29T02:55:00.000-08:00

Yay, det har været jul <3
Min jul var fantastisk. Det var bare min mor, far, søster og moster og vi havde det vildt hyggeligt ^^ Maden var fantastisk, vinen rigtig god, jeg slap for at spise ris'a'la'mande og gaverne fede ~
Dog har jeg indset af min families evne til at læse en ønskeliste er ret begrænset... Jeg skrev faktisk - med fed skrift - at jeg ikke ønskede tøj, men fik sammenlagt fem stykker tøj -.-" Noget af det kan dog bruges, dun worry ^^; Jeg fik også bøger, en kuffert, cd'er og en masse skønhedshuttelihut. Og endelig - ENDELIG! - fik jeg min lilla karaffel med sølvornamenterne. Er forelsket i den x'P

Den 26. havde vi julefrokost for familien og det får folk altså lige et billede fra på et tidspunkt - det viste sig nemlig at min morfar er Ozzy Osbourne x'D Og min mor stinker til at danse tango. Hvertfald hvis man dømmer efter de blå mærker på mine fødder ~ Til gengæld har jeg en deal med min mor om at smide far ud og se tudefilm. Til gengæld lavede jeg en aftale med far og morbror Peter om at vi skal på stripklub? Jeg elsker familien Thisted <3

Og jeg ved faktisk ikke hvordan jeg skal få råd til at leve den næste måned x'D
Dropper bare alt, der hedder mad, for jeg skal nemlig have Signe med til koncert. Nemlig! Så må jeg leve af det, jeg stadig har i mit skab ^^;
Det er sguda også åndsforsnottet at jeg hverken får SU eller kontanthjælp... Hvordan regner de lige med at jeg skal overleve? Ò.ó

Men jeg tror faktisk, jeg har styr på tingene (not)

Last week.

2009-12-17T08:26:00.000-08:00

Denne gang er det slet ikke så lang tid siden, jeg har postet D: Yay me!

Så, lad mig fortælle... Sidst havde jeg været hos Emma og det var skønt <3 En hel weekend med bagning, gaming og god musik x'D
Da jeg endelig kom tilbage i aktiveringen kom der pludselig fart på... Glennie, min jobkonsulent, har fået mig ind på både kokkeskole og kollegium i København fra midten af januar, så nu skulle jeg til at gøre alt klar til at flytte i en fart. Jeg har dog besluttet at udskyde det til april, da jeg simpelthen ikke kan nå det på den tid og desuden har lejligheden i 3 måneder mere. Har ikke råd til både at betale leje her og på kollegiet.
Så, i lørdags var jeg til demo i København. Det var SÅ awesome! Vi gik 6 kilometer på tre timer (det tog sin tid ^^;) bag SUF-vognen som spillede genial musik, så vi dansede hele vejen. Det var som om hele turen var et levende diskotek! Af og til skreg vi også geniale kampråb og her er et hurtigt udvalg af dem:

What solution?
No pollution
One solution
REVOLUTION!

Keep the coal in the hole
Keep the oil in the soil!

Yes we can!
Yes we must!
Yes we will!

- Og andet i den retning. Needless to say, vi kom hjem uden stemme men med en massiv tinitus. Yay!
Og den demo fik også mig til at indse at jeg egentlig er temmelig meget af en venstreorienteret aktivist, så mandag var jeg til SUF-møde. Det var fedt og jeg har nu besluttet at forlade SFU for SUF ^^
Tirsdag tog jeg hjem til Emma for at ordne de sidste ting med hensyn til vores bagte gaver til klubben... Tre dages arbejde med dette resultat:

- Der er 30 poser i, btw x'D

Så onsdag skulle vi have det med i klubben og vi besluttede at være loli-agtige og virkelig søde, så da vi ankom (i snevejr endda!) så det sådan ud:To søde piger ude i sneen med en stor kurv med godter ^^ Folk kunne rigtig godt lide dem, så vi fik en massiv storm af kærlighedserklæringer med på vejen ^^; Juleafslutningen var også virkelig hyggelig, der var både æbleskiver, pebernødder og de ting, vi havde taget med. Tror vi brugte omkring to timer på et medley af Disney- og julesange x'D

Idag kom Emma forbi efter endt eksamen og jeg var ikke helt færdig med at lege loli, så havde trukket i et improviseret coord som faktisk ikke var helt dårligt ^^ Så ryddede jeg op, lavede the, satte chokolade frem og vi hyggede med en japansk/thailandsk film, jeg har anskaffet mig for nylig.

- Speaking of Emma. For noget tid siden lavede hun denne tegning til mig:
Ret flot, synes jeg selv, taget i betragtning at hun ikke engang havde set min nye paryk på det tidspunkt... Kommer til at savne hende vildt meget mens hun er i London og i det hele taget i juleferien hvor vi nok ikke ses så ekstremt meget ._. Derfor sørgede jeg for hygge idag så vi kunne få sagt på gensyn inden hun tager afsted, hen til sin søster i London og først kommer hjem liiige før jul ~ Fik også givet hende sin gave, som hun blev rigtig glad for x'3

Det føles faktisk som om jeg virkelig har styr på tingene ^^ Hvilket gør mig ret så lykkelig... Peace out, glædelig jul og et dejligt nytår til vi skrives igen, ppl <3

... Omg

2009-12-06T17:00:00.000-08:00

Jeg har lige indset at jeg faktisk ikke har postet siden jeg kom hjem fra hospitalet. Jeg har virkelig dårlig samvittighed.
Det billede, jeg lagde op af mig med ledninger over det hele har skabt en del opmærksomhed, hvilket jeg egentlig talt nyder en del ^^;
Så blev det ellers besluttet i jobsøgningen at jeg skulle til København og søge der. Et par opkald efter havde jeg styr på et sted at bo, venner at besøge og cirka 10 steder jeg skulle til jobsamtale, så efter at have besøgt Dianna i Aalborg (hvilket var megahyggeligt og jeg fik lige set Ego igen) tog jeg direkte til København og indlogerede mig selv hos Allan. Yessir. Det var bare så ekstremt hyggeligt, både i lejligheden og hos alle den mennesker jeg chillede hos og mødte og alt det der ~ Desværre har jeg nu fået luksusvaner... Jeg forventer at min kaffe (som jeg begyndte at drikke derovre) smager godt hele tiden, at min computer har to skærme, at jeg kan holde mig vågen flere døgn i træk uden konsekvenser og at jeg kan købe aftensmad klokken 3 om natten i 7/11... Jeg burde nok flytte ind hos manden x'D
Da jeg kom tilbage til Jylland indså jeg midlertidigt at jeg havde glemt mine nøgler i Aalborg, så jeg har tilbragt hele den sidste uge hos mine forældre og har haft det overraskende hyggeligt - det har nok også noget at gøre med min fortsatte vane med ikke at sove flere nætter i træk men så pludselig knalde brikker et helt døgn af gangen (jeg kan stadig ikke bruge udtrykket 'knalde brikker' uden at føle mig voldsomt pervers)
Weekenden blev brugt hos Emma og det var bare fan-fucking-tastisk! Vi brugte basically en hel weekend på at game, se musicals og bage. Det var især sjovt da vi klokken 3 om natten cyklede ned i byen for at købe et pizzaslice og mødte Kasper... Endelig blev jeg introduceret til hans ven, Jesus x'D

Håber at det giver et nogenlunde overblik over det liv, jeg har levet på det sidste ^^; Idag skal jeg tilbage til aktiveringen og spilde endnu flere timer af mit liv, men Kasper kommer og henter mig derhenne når jeg har fri så vi kan komme videre med vores alle-i-Virksomheden-skal-tro-vi-er-kærester leg x'D

Jeg har sikkert glemt en masse vigtige ting, men det er okay for jeg er syg og har derfor ikke styr på en skid.

So, what's been up?

2009-11-15T16:09:00.000-08:00

Siden sidst er der sket så voldmeget at jeg skammer mig over ikke at have skrevet om det... Men jeg har ikke haft tid D:
Først og fremmest lykkedes det os at komme med i cosplaykonkurrencen til J-pop alligevel, så det gjorde vi ^^
Og ja, jeg var jo ved J-popcon... That was awesome!
Her er et billede af mig og Emma på scenen til konkurrencen:

Vi havde det virkelig sjovt, på trods af nogle mindre fejl... Og dem der vandt hele konkurrencen og turen til Japan fortjente det fuldstændigt. De var så inspirerende og ægte i deres udtryk og jeg ved at jeg kun vil kunne drømme om at lave noget lignende. De var fantastiske.
Det var hvertfald virkelig skønt at se alle folkene igen og der var et par stykker blandt dem, jeg virkelig havde savnet! Men for fremtiden tror jeg alligevel at jeg vil holde mig til Genki :'3

Hele ugen er ellers blevet tilbragt på aktivering, hvilket til stadighed gør mig dummere (muligvis også grimmere, nu jeg tænker over det) De tre første dage blev brugt til jobsøgning, hvor vi fik nogle redskaber at bruge etc. etc... Men i weekenden begyndte det at blive hektisk ^^;
Her igår (i forgårs, teknisk set) måtte jeg egentlig halvtidligt op, da jeg skulle på hospitalet og have foretaget den der EEG-scanning. Det så cirka sådan ud:

Læg mærke til at jeg har ledninger i hele hovedet, der står psycho på min t-shirt og jeg har røde øjne med et stirrende blik. De kalder mig 'Eksperiment 666' x'D

Der skete vildt mange andre ting, men det her har jeg lige været nødt til at få sagt, nemlig.
Og som I kan regne ud, har jeg ikke styr på en skid ^^

J-popcon

2009-11-03T16:26:00.000-08:00

Jeg overvejer efterhånden dybt seriøst at boykotte J-popcon permanent. De har bare styr på nada længere og nu magter jeg altså ikke at blive forvirret over det længere ~
Det er om to dage og jeg har stadig ikke fået svar på min mail om hvorvidt der vil komme en vagtplan for gophere, hvornår jeg skal arbejde osv som jeg sendte i sidste uge. Det i sig selv er ret irriterende ~
Endnu værre er det så at de ikke havde sat en *censureret* slutdato på tilmeldingen til cosplaykonkurrencen og nu er det for sent! Vi har gjort os så forbandet umage med det crap, både manuskript og kostumer og alt muligt og så falder det hele til jorden fordi de goddamn popkai ikke har styr på en skid! Jeg kunne seriøst kvæle de skvadderhoveder.
Men jeg regner med at det bliver hygsomt derhenne alligevel... Der vil jo stadig være en masse venner og lørdag skal jeg hjem til VK og have tøsehygge x'P Jeg tager kage og dvd'er med, hun åbner en flaske vin og så skal vi ellers bare være voldsomt meget hunkøn o.o Synes jeg er heldig at have sådan en sød veninde ^.^

Er også begyndt i aktivering og det er faktisk ikke så slemt... Voldsomt meget samlebåndsarbejde og jeg tror jeg bliver dummere af at være der, men det er stadig fedt at stå op om morgenen og faktisk tage et sted hen, være sammen med nogle folk og på sin vis fortjene de penge der kommer ind på min konto ~

Men TD var kool af helvede til! Fik lidt stress af den performer der løb rundt iklædt ægte svineindvolde (og mere stress af dem der tog stykkerne med hjem som souvenirs) og der var et par mindre nedture, men alt i alt havde jeg det så fedt med en masse fantastiske mennesker, blod over det hele, et krævende, men virkelig genialt photoshoot og så den her virkelig søde fyr jeg faldt i snak med i toget. Vi har været i smskontakt lige siden x'D

Jeg har stadig ikke styr på specielt meget, men jeg morer mig godt. Does that count?

Oooooh dear!

2009-10-26T09:25:00.000-07:00

Du godeste, tingene går pludselig utroligt stærkt for mig... *Fail for lazykid*
Sidste uge gik nogenlunde efter planen, udover at jeg ikke blev i Grenaa så længe som planlagt.
Vi var i byen fredag og jeg husker at da jeg tjekkede uret mens jeg gik mod det værelse, jeg skulle sove på og der var klokken vist halv seks. Hygge ^^;
Men lørdag valgte jeg så at transportere mig selv hjem til Simon som jeg ikke har set siden 8. klasse og vi havde det vildt sjovt x'D Vi sad bare på han værelse, drak øl og spiste slik (jeg spiste hvertfald slik ^^;) og talte om alt muligt sært, hørte god gammel musik og så nogle skønherlige film... Yay! Og så søndag hjem til Signe som tog mig med ind og se Hangover, hvilket vaar en overdrevet awesome film! x'D Der sov jeg så og det lykkedes mig at få tygget mig gennem New Moon - så jeg stjal Eclipse fra hende x'P
Og idag har planerne bare hobet sig op i en voldsom grad.
Her om snart kommer mine søde bedste forældre for at se hvor jeg bor... Og de tager mad med, hvilket er godt for min tomme pengepung og endnu tommere mave x'D
Og imorgen skal jeg nå alle mulige småting, inklusiv et smut ned på ydelseskontoret der blev gemt sidste gang...
Onsdag skal jeg ind på neurologisk afdeling i Århus hvor vi blandt andet skal finde ud af hvornår jeg skal have en EEG-scanning. Det lyder altså skræmmende o.o Men bagefter skal jeg i klub og more mig x'D
Torsdag er der intromøde for nye kontanthjælpsmodtagere og jeg skal skynde mig hjem til mor der skal farve mit hår før jeg (TROMMEHVIRVEL) skal til Tokyo Decadance fredag! Uha, jeg glæder mig!
Thi-chan har ikke styr på en skid, men i det mindste ser det s¨dan ud ^^;

Well, well...

2009-10-18T13:43:00.000-07:00

Så er ferien overstået, hvilket egentlig ikke er det store når man alligevel ikke studerer...
Jeg kom til MUCC-koncerten som var fed nok, men fuld af problemer, fik byttet ting med Patrick... Som så dukker op til efterfesten. Vi faldt i snak, han fulgte mig hen til hovedbanegården and dot dot dot. Så nu er jeg mere forvirret end da ferien begyndte.
Resten af tiden gik lidt af sig selv, tilbragte noget tid hos forældrene og gjorde klar til familiefødselsdag. Det var... Hyggeligt nok? Har godt nok aldrig oplevet nogle andre få sikkerhedssko og printere til deres 18-års, men det var da alligevel nogle fine gaver ^^
Idag var Yoni her ^^ Han er kommet hjem fra Israel... Men selvfølgelig glemte knægten mine dejlige skittles, så dem får jeg først på tirsdag ;_; Mine andre planer:
Imorgen kommer Panda så hun kan se det sted hendes billede skal hænge og vi kan finde ud af nogle skitser ~
Tirsdag skal jeg hjem til Emma og bage kage ^^
Onsdag kommer forældrene for at ønske tillykke med fødselsdagen (for der bliver jeg 18!) og de tager med mig til lægen... Om eftermiddagen er der klub hvor jeg giver kage D:
Weekenden skal tilbringes i Grenaa hvor DE skal fejre at jeg bliver 18 x'D
Men selvfølgelig kan alt det blive aflyst alt efter hvad lægen siger... Det lyder ellers sjovt ._.

Og vi opdaterer...

2009-10-12T14:17:00.000-07:00

Ville bare lige sige: Forældrene var her i torsdags og hjalp mig med at sætte hylder op etc. Det var vildt hyggeligt og mit værelse blev megafint D:
Lørdag holdt jeg 18-års for vennerne og det gjorde glad ^^ Kiko gav mig en totalt fin skolepigeuniform og nogle lilla extensions, Signe gav mig billetten til Tokyo Decadance og de andre... Ja, kom bare, som sædvanlig ^^" Men vi havde det rigtig sjovt og det lykkedes endda at håndhæve reglen om at her ikke må ryges. Ingen kastede op, folk gik når de skulle og så videre. Vellykket, yessir x'3
Søndag måtte jeg så overvinde smerter og bagstivhed for at slæbe mit mørbankede korpus til Viborg og min mormors fødselsdag... Det var sjauw! Vi sætter Dirty Dancing på og vupti! - så danser hele familiens kvinder rundt som var vi alle unge igen!
Imorgen er der MUCC ^^ Og første møde med Patrick siden vi slog op. Jeg aner ikke om jeg glæder mig eller ej og er ekstremt fristet til bare at give billetten væk og gemme mig under dynen til hele dagen er gået og det alligevel er for sent... Men jeg skal jo have mine ting igen og ærligt talt glæder jeg mig helt vildt til den koncert og alle de mennesker jeg skal se - men det bliver mærkeligt at være sammen med dem uden at kunne læne mig op af Patrick når jeg er usikker ._.
Heldigvis er der ikke lang tid før både Yoni og min nabo kommer hjem fra ferie og så er det sgu slut med at være ensom om aftenen! Og de har begge Skittles med til mig ^^
Det kan godt være at jeg ikke har styr på noget, men jeg er i det mindste glad x'3

Oh, wow...

2009-10-07T05:18:00.000-07:00

Jeg har endelig indset noget, jeg egentlig burde have indset for længst... Grunden til at folk ikke tror, jeg kan bestride min økonomi er, at de prioriterer helt anderledes end jeg gør. Ingen i min omgangskreds har den rangfølge som mig. Jeg er den absolut eneste der hellere vil sulte en uge eller to og så tage til en koncert eller con i København.
Alle andre ville sige "Jeg har ikke råd, jeg skal jo spise..." Men ved mig er det mere: "Tjah, hvis jeg ikke spiser næste uge, burde jeg lige kunne få råd." Jeg sætter simpelthen bare livskvalitet og skønne oplevelser over mad og sådan noget... For ærligt talt, hvor tit er det lige at man får mulighed for så mange japanske events? Jeg skal da både til MUCC-koncert, Tokyo Decadance og J-popcon, koste hvad det vil! Så længe huslejen stadig falder, må jeg jo selv om hvad jeg egentlig vil bruge mine penge på...
Det var lige en tankestreg fra en pige, der er komplet økonomisk idiot i hendes omgivelsers øjne.
Men jeg synes faktisk, jeg har ret godt styr på det.

Wow...

2009-10-01T01:44:00.000-07:00

Der er faktisk gået en uge siden min sidste blog og jeg har bare stresset så meget rundt at jeg helt har glemt at tænke over det...
Jeg ved ikke helt hvad der sker med drengen, men vi skal vist nok mødes inden MuCC-koncerten... Tror jeg. Så må jeg se hvad der sker derfra, for er ærligt talt temmelig træt af ham for tiden.
Anygay, jeg dropper ud af gymnasiet fra på mandag ^^ Blev enig med mig selv om at studier + nedern mennesker simpelthen ikke er det, jeg har lyst til, så nu skal jeg øjensynligt snakke med en UU-vejleder om hvilket arbejde der passer bedst til mine fremtidsplaner. Hvilket jeg finder voldsomt underholdende, da jeg ikke har nogle fastlagte fremtidsplaner, kun løse idéer jeg synes lyder smarte lige nu... Men jeg får da hvertfald lov til at arbejde og tjene nogle penge ind til alt det, jeg vil ^^
Og så væltede jeg på cykel i forgårs D: Jeg kan altså ikke huske hvornår jeg sidst væltede på cykel, eller for den sags skyld kom så 'slemt' til skade at jeg begyndte at bløde. Emma kom og hentede mig, for efter alle mine organer blev presset omtrent 20 centimeter opad i kroppen var jeg ikke så sikker på mine ben. Og vi var lige ved at tage på skadestuen med min stakkels hånd der gjorde meget ondt ._.
MEN! Jeg har endelig overtalt mor til at lade mig 'låne' (læs: Overtage for evigt) hendes elskelige nederdel, så nu kan jeg se virkelig smuk ud til større begivenheder ^^
Fik jeg forresten fortalt om den nye fyr, der er flyttet ind? Han forstår vist ikke begrebet brusekabine, for da jeg skulle i bad (efter ham) imorges, sejlede hele gulvet og jeg fik lidt lyst til at slå hul i hans blonde, blegfede gameransigt med brusehovedet... Meget voldeligt, men det er svært at vise menneskeligt overskud klokken 5.30 om morgenen.
Thi-chan føler, der er ved at være styr på tingene ^^

God dammit >.<

2009-09-24T06:19:00.000-07:00

I was right, han kommer ikke... Jeg ved faktisk ikke helt, hvor det gik galt med pludselig var han bare slet ikke interesseret i at lege og det var kun efter megen møje og besvær jeg fik den lille sejr at jeg skal hen til ham på lørdag og hjem samme aften x_X Er ikke ved at opgive håbet, men er begyndt at overveje om ikke, jeg burde x'D
- Og min cykel punkterede i forgårs ~ Så igår slæbte jeg den hen til en tosse, der kunne reparere den og derefter hjem til Emma hvor jeg stadig er ^^ VI havde nemlig virtuel undervisning idag, så har bare hygget hjemme hos hende og stenet vildt meget x'D Smutter dog snart igen for at hente min fine cykel tilbage med et helt, pumpet baghjul =.="

Og så har jeg indset noget... Efter i 100 år at have kæmpet med J-fashion virkede mit login endelig idag og jeg kastede mig ud i den spændende verden. Meget hurtigt indså jeg noget (og er egentlig ligeglad) : Jeg bliver aldrig rigtigt nogen stil. Der var alt muligt om hvad man gør og ikke gør, tager på og ikke tager på for at være den og den stil og en halv million substile at holde styr på og jeg fik stress bare ved tanken om at lære det hele... Så hermed fastslår jeg at jeg bare er Thi-chan og det eventuelt kan ende med at betyde lille kiddiepunkxGL'er bare fordi jeg kan. Og må, for reglerne er jo ikke gældende. Jeg er jo sådan en af de tosser, der bare går med mit tøj fordi jeg kan lide det og det er fint og så hul i at lave et statement, hvis folk vil vide hvem og hvordan jeg er, kan de vel spørge?
Nemlig, ja. Fik forresten ingen *mange grimme ord* Dizzy-billetter. Det er noget forbandet gnu, troede ellers at det nok skulle gå ~

Så lige nu har Thi-chan ikke rigtigt styr på det. Men det er okay ^^

Den allerførste gang...

2009-09-21T14:17:00.000-07:00

Jeg husker tydeligt dengang, jeg så dig for den første gang...
Det var X's 18-års og jeg var træt, irriteret og forvirret efter jeg var blevet bestjålet og derefter strandet på Roskilde station hvor X måtte få naboen til at hente mig. Jeg ankom først til festen omkring midnat ~
Og der til festen blev jeg overvældet, fuldkommen overvældet... Der var bare en hel masse voldsomt seje mennesker hvoraf jeg kun kendte et fåtal og det var længe siden, vi havde snakket. Jeg var virkelig helt fortabt blandt alle disse ophøjede væsner, hvad havde de dog at snakke med mig om? Men så fandt jeg ham... En 'helt almindelig' dreng der bare var ligesom mig; han var perfekt.
I det sekund besluttede mit hjerte at fysisk kontakt var påkrævet og begyndte at hamre så hårdt, det næsten brækkede mine ribben og flænsede mit kød op. Jeg tog mig en smøg og så lidt på ham, slugte et shot af et eller andet og gik hen til ham. Så tog jeg fat i ham og jeg gav ikke slip før omkring 4-5 timer senere, da festen sluttede og vi lagde os til at sove. Da var den hans arme, der holdt mig fast.
På næste søndag er det præcis et år siden og allerede nu er jeg i tvivl om de arme nogensinde vil holde mig som de gjorde den nat (/morgen.) Han har sagt, at han vil komme på torsdag og blive weekenden ud, men jeg er bare overbevist om at noget kommer i vejen. Hans far vil ikke tillade det, han kan bare ikke alligevel, som når han lover at ringe eller... Der kunne jo være 1000 ting!
Men alligevel kommer jeg ikke til at lave meget andet end at rydde op, gøre rent og forberede alt til at han endelig står i mit hjem igen... Jeg må lave alle mine lektier på forhånd så jeg ikke kommer til at spilde et sekund med ham udover de timer jeg skal være på gym fredag... Selvfølgelig har jeg et fuldt skema den dag =.=" Jeg glæder mig sådan til at se ham og jeg er så bange for at tårerne vil stå mig i øjnene det sekund, han står af toget og han fortryder at han kom... Men nu har jeg hvertfald et drive der holder mig på sporet ^^
Uh - og så læste jeg lige at Dizzy holder nogle ekstrakoncerter fordi billetsalget var overstået så hurtigt... Jeg skal bare have billetter, så ville alt være perfekt!
Selvom alt er kaos, har Thi-chan styr på tingene x'3

Hov....

2009-09-17T01:05:00.000-07:00

Det slog mig lige, at jeg har haft så travlt med at whine, at jeg slet ikke har fået fortalt noget som helst x'D Som at det faktisk går okay på gym fordi dem fra c-bordet langsomt og sikkert er blevet mine venner og er rigtig flinke ^^
Og fordi opgaverne er så nemme, at jeg altid har svarene og derfor virker überklog x'D Igår sad jeg faktisk og var med til at analysere en tekst, jeg ikke havde læst. (Jo, jeg laver lektier... Læreren havde bare ikke givet mig papirerne)
Mit værelse ligner virkelig lort... Jeg har så meget stress med skole, lektier og det sociale samtidig med at jeg virkelig prøver at få sovet, så der bliver aldrig ryddet op x_X Og jeg kan ikke overkomme at gøre rent før jeg er kommet rigtigt på plads, hvilket nok ikke sker lige med det samme, taget i betragtning hvor mange medfødte hjernefejl Ikea har...
Men jeg var nede at købe ind i forgårs og dét er jeg stolt over ^^ Jeg købte morgenmad, frokost, aftensmad og snacks til en hel uge og det blev kun 100,- D: Og det er megasejt, for de 50,- gik til frugt og grønt owo *sunde, sunde mig* Overvejer lidt at bryde min 'økonomisk vegetar'-plan ved at købe til bacon til min pasta idag - bare for afvekslingens skyld... Med mindre jeg spiser hos Emma x'D
Oh, og idag skal jeg til Jiujitsu D: Det bliver totalt kool ^^ Men jeg har besluttet at jeg hellere vil lære en kampkunst end en kampsport, for der er ikke så mange latterlige regler og forbud... Så kan jeg lære at forsvare mig rigtigt.
........................................................................................................ Speaking of that.
Jeg ville virkelig ønske, du var her, Patrick. Så kunne du se de der sår, jeg har fået og have ondt af mig. Jeg bryder mig ikke om at snakke med nogen andre om det, så jeg håber at du skynder dig tilbage til mig...
Jeg har forresten udviklet en ny vane... Af ren og skær mangel på fysisk kærlighed er jeg begyndt at gå ud og tage min natsmøg omkring ved 11-tiden hver aften og så se på stjernerne i håbet om, at han ser på de samme stjerner... Så har vi i det mindste noget tilfælles og den tanke varmer lidt.
Det føles faktisk som om, jeg er ved at have styr på tingene ^^

Personlighedsspaltning

2009-09-16T10:15:00.000-07:00

Personlighedsspaltning: Kaldes også multipel personlighed. En sygdom hvor man har to eller flere personligheder, som veksler. Man kan f.eks. nogle gange være en voksen kvinde, der hedder Anne, og andre gange en mand, som hedder Finn. Det er muligt at Anne kender Finn, men at Finn ikke kender Anne, og deres personligheder kan være vidt forskellige.
Tilstanden er en reaktion på at man har været udsat for et voldsomt psykisk traume. (- siger leksikonet)
Og ærligt talt er jeg ret sikker på, at jeg er ved at have det -_- Det ene sekund er jeg helt nede i kulkælderen og sikker på at Patrick har gang i både det ene og det andet og det her i bund og grund bare er en udspekuleret måde at gå fra mig og det næste sekund prøver jeg simpelthen at pakke min kærlighed og støtte ind i en fin gave, jeg kan sende til ham for at opmuntre ham. Det er faktisk til at blive vanvittig af og jeg kan også se, at mine venner synes, jeg er tosset x'P
Og så ser man ellers lige mig blive glad da jeg indser at min blog har fået 20 hits siden jeg tjekkede sidst (hvilket vist var igår) og selvfølgelig er jeg overbevist om, at det er Patrick og at han savner mig og det her også er vildt hårdt for ham ;_;
Jeg kom til at skrive til ham igår... Meget dumt, men det føles stadig rigtigt at gøre det. Af en eller anden grund resulterede det i, at jeg forventede han ville vente ude foran mit hjem når jeg havde fri fra skole og havde totalt dårlig samvittighed over lige at tage i byen med Emma, i klub og lade Yonathan købe sushi til mig x'D
Men skat - hvis du læser med vil jeg bare lige sige, at du har min støtte fuldt ud og jeg håber, det vil lykkes snart så vi kan være sammen igen. Jeg elsker dig ^^

Lovesongs

2009-09-14T15:25:00.000-07:00

Jeg ved godt, jeg allerede har blogget én gang idag (teknisk set igår, den er 00:26 lige nu), men jeg blev nødt til at skrive igen og det kan I regne med, sker tit det næste stykke tid... Der er en hel masse ting, jeg vil sige, især fordi jeg håber, at Patrick læser det og jeg håber, at han vil føle sig lidt mindre ensom end mig hvis han ved, hvad der sker i mit liv og hvad jeg tænker (Hvis du læser det - I <3 U)

Lige nu fik jeg bare behov for at poste et par sange som gav mig den store tudetur:

http://www.youtube.com/watch?v=w6njNpCvSTo&feature=fvst
HIM - Right Here in my Arms.
Fordi det var vores sang.

http://www.youtube.com/watch?v=BGh0CcbVoPQ
Avril Lavigne - Fall to Pieces.
Fordi det bare er sådan, jeg har det.

http://www.youtube.com/watch?v=35gLwU7C-GQ&feature=channel
Lion King - Love Will Find a way.
Fordi jeg håber, det passer. Jeg ønsker så stærkt at det kommer til at ske, og den sang beskriver vores situation godt (synes jeg)

Disse tre sange har i løbet af aftenen sendt mig ud i en rasende tudetur og kommer nok til det igen... Mere har jeg faktisk ikke at sige, så godnat på jer alle.
Thi-chan har, btw, ikek styr på noget som helst.

...............

2009-09-14T02:24:00.000-07:00

Okay, glem alt fra sidste uge. Jeg skal ikke til Japan (ham fyren, jeg ringede til, sagde at det ikke kunne lade sig gøre) men til gengæld har jeg pt heller ikke en kæreste, at bekymre mig om.
Ganske som forventet efter Patrick begyndte at skrive og ringe meget mindre og korte samtalerne voldsomt af, fik jeg igår endelig sandheden ud af mig: Han ønskede at slå op.
Så jeg brugte en hel dag på at råbe af ham og skælde ham ud (kender I den der "Jeg elsker dig, men det går bare ikke"-mentalitet?) og til sidst kom han til fornuft. Han ringede her imorges og vi snakkede lidt frem og tilbage om tingenes tilstand og han fik nogle hårde ord om at tage sig sammen og det besluttede han faktisk at gøre. Han flytter midlertidigt hen til en ven for ligesom at få alt på afstand og koncentrere sig om at komme over de problemer han har, der ødelægger vores forhold. Og en dag, forhåbentlig ikke om alt for længe, ringer han til mig og vi tager det hele forfra.
Så idag pjækkede jeg fra gymnasiet for at pleje min selvmedlidenhed med noget chokolade og en varm dyne (Det eneste i mit værelse der er varmt, jeg kan stadig ikke få den ******* radiator til at virke) for at forholde mig til tingenes tilstand... Jeg er stadig ikke sikker på, om jeg lige nu har en kæreste eller ej.
Faktisk havde Patrick tænkt sig at komme forbi idag for lige at sige farvel og på gensyn, men desværre sprang såret i hans ben, han igår erhvervede ved at falde ned i et glasbord, op og begyndte at bløde så han måtte til lægen i stedet. Øv altså ;_;
Så her har i en fortvivlet, men håbefuld Thi-chan der håber at hendes kæreste (eller er han?) får styr på tingene.

Søvnløshed og fest imorgen

2009-09-10T13:47:00.000-07:00

Så jeg sidder her ved 11-tiden om aftenen og var virkelig på vej tidligt i seng, men jeg er virkelig ikke det, der nærmer sig træt. Faktisk har jeg det rigtig dårligt og er sikker på en søvnløs nat.
Jeg har besluttet at gøre alt, hvad jeg kan for at komme på udveksling til Japan næste år, men det betyder jo nogle betydelige ofre... Jeg skal rejse 21.000, så alt luksus og alt nyt, der ikke er nødvendigt er forbudt nu. Jeg kommer til at stoppe med smøgerne (og hvis jeg ikke gør, skærer jeg voldsomt ned) og selvfølgelig det værste: Et helt år uden Patrick? Da jeg talte med ham om det, endte jeg helt opløst i tårer ved tanken, men stadig føler jeg, at det er en vigtig chance at tage. Jeg vil nok fortryde det resten af mit liv, hvis jeg ikke prøver. Alligevel gør den blotte tanke så forbandet ondt at tårerne igen finder vej. Det føles bare som jordens ondeste valg, min drøm eller min mand?
Helt umuligt og det værste er at jeg, som sædvanlig, først får idéen i sidste øjeblik, så jeg har ikke tid til at tænke det igennem før jeg ansøger. Men Patrick virker okay med at jeg rejser (og det gør mig også lidt nervøs) og mor støtter mig fuldt ud, så jeg burde nok gribe chancen, jeg får sikkert ikke andre.

Her til aften har jeg tænkt meget på døden... Det har jeg i det hele taget på det sidste. Jeg har aldrig været bange for at dø, og det er jeg stadig ikke. Men nu har jeg tilfældigvis mennesker i mit liv, som har brug for og nogle af dem er ikke engang kommet til verden (jeg vil jo have børn en dag) så pludselig er jeg bange for at svigte og forlade dem, jeg elsker. Og pludselig begynder tanken om at dø at skræmme mig, for egentlig er jeg ikke klar. Jeg kan ikke give slip endnu og det er et problem, for statistisk set kunne jeg jo godt skride i svinget imorgen... Sikken sørgelig emo.

Se! Selv æsel-Thisted er død!

Weekend x_X

2009-09-06T13:52:00.000-07:00

En hel weekend gik og hold da kæft, hvor var den belastende...
Fredag: Jeg begyndte på gymnasiet og det var ej sjovt. Jeg følte mig som et dyr i zoo ._. Jeg var inviteret til Starscreams Fuck Karise-fest sammen med Patrick. Men jeg var i Jylland -__- Og min søster havde veninder på besøg og mor havde glemt at tage højde for at min seng nu står i Silkeborg, så jeg måtte sove på sofaen. Fan-fucking-tastisk.
Lørdag: Jeg bliver vækket rockertidligt fordi jeg skal i Ikea med mor og det lærte mig en ting: Jeg hader Ikea. De har så mange ting at mor endte med at købe mig alt muligt jeg strengt taget ikke manglede, halvdelen af de ting vi ville hente ude på lageret var der ikke, dankort-maskinen valgte at strejke lige da det var vores tur i køen, det regnede og blæste så vi knap kunne styre vognene og min hotdog smagte af gnu. Dumme Ikea ~
Om aftenen holdt Ida fra The Lillith 18-års og jeg var inviteret. (...) men jeg var i Jylland! Patrick sagde at det var voldfedt og der er billeder og videoer på facebook der bekræfter det. Men efter vi havde været til Nikolajs fødselsdag og jeg var faldet i svime over de mest nuttede killinger (som jeg så fandt ud af, bliver hentet i dag) endte jeg med at sidde alene hjemme hos forældrene og endnu engang sove på sofaen ;_;
Søndag: Det er som om alt bare går galt mens mor farvede mit hår, jeg kunne ikke få fat på Patrick hele dagen, min far ringede og jeg indså hvor ekstremt meget crap jeg har på ekstremt lidt plads. Og så endte jeg i en total selvhad/selvmedlidenheds-tilstand hvor der bare ikke var noget, der var fair og det meste var min skyld og der er bare intet, der er som jeg vil have det... Og jeg skal lave lektier til imorgen.
- Forestil jer hvor svært det er at lave lektier til sin anden dag på et nyt gymnasium når ingen har gjort sig den ulejlighed at fortælle hvad det hele handler om... Og vi skal endda have *censureret* idræt! >.<
Jeg tror faktisk ikke, Thi-chan har styr på det længere.

Imorgen D:

2009-09-03T09:32:00.000-07:00

Så ser det ud til at jeg skal begynde på Silkeborg Gymnasium imorgen. Jeg skal gå i 1.q, ser det ud til og mit navn er allerede at finde på lectio, hvilket næsten skræmmer mig lidt...
Jeg er også lidt skuffet, for kender en masse mennesker på gymnasiet og alligevel ender jeg i en klasse fyldt med fremmede istedet for den klasse, jeg havde regnet med som var blandede retninger og 'kun' har 28 elever ~
Jeg skal i hvert fald møde på gymnasiet imorgen klokken 8, 10 minutter før 1. modul og vises til min nye klasse hvor vi skal have matematik. Behøver jeg sige, at jeg er ved at dø af nervøsitet?
Jeg tror bare, jeg går ud og skræller nogle gulerødder...
Jeg er flyttet ind på mit nye værelse, der har fået skiftet gulvtæppe før jeg ankom *kyaa*
Jeg mangler lidt nogle ting og det var først hen på aftenen den første dag, jeg indså at der ikke var noget lys, så nu lever jeg enten i mørke eller ved de voldmange stearinlys jeg blev nødt til at investere i -_-" Det overraskende er, at jeg har fået løn fra Sønder Ege og det var meget mere, end jeg regnede med D: Så nu har jeg måske råd til lidt awesomeness...
På lørdag smutter mor og mig herretidligt i Ikea for at skaffe mig sådan nogle småting som f.eks. et skrivebord, lamper etc. og eftermiddagen bliver tilbragt til min fætters fødselsdag hvor det meste af familien slæber gamle ting, de ikke selv bruger, med til mig.
Thi-chan har nemlig totalt styr på tingene x'P

SIlkeborg ~

2009-08-29T15:33:00.000-07:00

Så, jeg har fået et 17 kvadratmeter stort værelse i Silkeborg, tæt ved gymnasiet som jeg også er blevet optaget på.
Faktisk ringede damen - som forventet - og sagde at det ikke kunne lade sig gøre, men min mors kæreste (som var ham, hun ringede til x'P) forklarede hende en hel masse om hvorfor jeg ikke kunne gå på Skanderborg gym og hvorfor jeg havde forladt Herlev, så til sidst gik hun ind og talte min sag for rektor, ringede tilbage og sagde at de ville tage mig alligevel. Hurra på det! x'D
Jeg ved godt nok intet om linje, fag eller noget andet og kommer nok til at være lidt forvirret og bagude i begyndelsen, men forhåbentlig overlever jeg ^^"
Jeg er allerede begyndt at planlægge en indflytterfest for et par venner her på fredag, men nu må vi lige se om jeg er klar der og om folk overhovedet gider at komme >.< Men det føles som om der er ved at være styr på tingene og det kunne kun blive bedre hvis Patrick også var hos mig ;_;
Men så længe han stadig kan leve med at se mig et par gange om måneden, overlever jeg nok n_n
Så nu har Thi-chan faktisk styr på det hele!

2009-08-27T11:27:00.000-07:00

Jeg blev bare nødt til at uploade det her billede hurtigt x'D

Cookie: I has it.

Bare for at gøre Emma lidt jaloux x'P

Mor købte en kæmpestor cookie til mig idag da vi var i Silkeborg i en dejlig bager, der hed Lé Gateau. Vi var i Silkeborg fordi jeg har fået mig et værelse i nærheden af skolen. Har endda allerede nøglen D:
Så tog vi hen på gymnasiet bagefter for at sige at nu skulle de modtage mig, for nu har jeg et sted at bo. Men den dumme dame trak totalt i land og virkede meganegativ, så jeg er næsten sikker på et nej. Hvilket virkelig lugter.

Men jeg fik lige hurtigt sagt hej til Emma og Cate, men Otaku-chan nåede på en eller anden måde at smutte forbi mig ;_; Det var bare stadig dejligt at se dem...

Da vi skulle hjem, gik vi først i Føtex og der købte jeg noget totalt kool: Vaffelpizza! Hvilket egentlig vist bare et pizza i et kræmmerhus af brød der skal have et par minutter i mikroen... Det lyder lidt klamt, men jeg kunne bare ikke lade være x'P

Okay okay...

2009-08-25T07:59:00.001-07:00

Længe siden, ne? Men der er altså også sket voldmeget, så jeg har virkelig ikke haft tid til at skrive.
Vi kan starte med at jeg lige nu befinder mig hos min familie, i Jylland. Her sidder jeg og håber på at få besked om en lejlighed i Silkeborg som jeg skal have før jeg kan komme ind på gymnasiet i samme by =.=
I sidste ende blev Patrick og jeg bare enige om at det var det helt forkerte tidspunkt, vi valgte at flytte og vi havde virkelig ikke penge nok. Og selvom vi kommer til at sygne hen og dø af savn på hinanden, er det det eneste rigtige for at redde vores forhold der er i en ret skrøbelig fase. Men hvis jeg kommer ind på Silkeborg gym skal jeg gå på årgang med Signe, Emma og Cate, stort set de tre bedste venner jeg har D: (Og så X, men hun er københavner på hf, så det er alligevel umuligt ~)
Og for en gangs skyld slutter vi tidligt, for ville bare tilføje denne hurtige update :'3
Nu er Thi-chan faktisk ved at have styr på tingene x'D

I'm baaaack! x'3

2009-08-16T04:44:00.000-07:00

Yes... Sidst jeg skrev var 100 år siden (sidste torsdag x'P) for isden da har jeg simpelthen nægtet at spilde penge på internet ~ Så her følger en update af mit skønne liv (uden billeder, da det ikke er min computer x'D)
Altså, jeg så Lillith og det var awesome, men bekræftede mig i min beslutning om at jeg en dag vil se dem spille i Norge, hvor deres fans er lidt vildere hvilket jo automatisk må give en bedre oplevelse af koncerten, for danskerne er altså virkelig ikke særlig entusiastiske x_X Og efter det smuttede vi ind i Tivoli og så Aqua og det var bare så... så... Så kool! ¤.¤ De har virkelig ikke mistet deres karisma selv efter alle de år og jeg er sååååå glad for at jeg endelig så dem live x'3
Onsdag var så den skæbnesvangre dag, hvor jeg skulle begynde på gymnasiet og du godeste, hvor var det skuffende. I løbet af dagene fandt jeg ud af, at Herlev Gymnasium er det mindst ansøgte gymnasium i landet og derfor de studerendes skrotplads. Det er alle dem der ikke var intelligente nok eller af anden grund ikke kom ind på de ansøgte gymnasier, som blev afleveret på Herlev og jeg er en af dem. og det kunne mærkes, f.eks. ved den 'hurtige lille prøve' vi havden i matematik for at se hvor vi stod. Det var folkeskolematematik og de fleste kunne ikke besvare alle spørgsmålene. Baseret på dét niveau er jeg dybt fornærmet på min intelligens' vegne.
Fredag var der egentlig introfest på gymnasiet, men jeg ville virkelig ikke med. Så jeg tog imod en af aftenens to andre invitationer og besøgte min veninde, X til lidt hygge med nogle få andre. Det var virkelig hyggeligt og jeg fik snakket lidt med nogle mennesker som jeg normalt kun kendte af udseende. Lørdag flyttede jeg så ud til min veninde, Cille, hvis forældre er på ferie i en uge for at aflaste Jane lidt og give hende en pause fra sin lille logerende... Selvom jeg flytter ind i en midlertidig lejlighed 19/9 sammen med Patrick og så går det da lidt endnu x')
Her var en hurtig (langvarig update) fra Thi-chans liv. Og som i ved, har jeg totalt styr på tingene x'P

Det nærmer sig næsten stress ~

2009-08-06T01:41:00.000-07:00

Jeg havde virkelig ikke forventet at der ville være så voldsomt meget at lave for mig her i København, men nu savner jeg næsten tid til bare at sidde med en bog ~ Der er hele tiden folk at møde, ting at købe, film at se, mad at spise, lejligheder/værelser at kigge på og alt muligt og man skal cykle til det hele x_X (Hvilket er meget praktisk, for jeg er fakata ved at lære at finde vej rundt Ö)
The good news first: As we speak er Patrick til samtale om en læreplads på Hotel Scandic hvilket betyder at han ikke befinder sig på Restaurant Victor - hvilket er godt, for de var onde mod ham ;_; Og jeg skal se Cate og Emma som (kan jeg godt lide at tro) er taget hele vejen til København bare for at se mig igen før ferien slutter =D I aften er der Kameko og - dig this! - imorgen skal jeg både se The Lillith live (gratis) og Aqua (til halv pris) x'D! Det er jo fantastisk awesome og kool og alt muligt x'3
På negativsiden er det internet, jeg stjæler, så ustabilt at jeg faktisk blev nødt til at betale 10,- for 2 timers adgang på wippies for at kunne søge lejlighed. Og da jeg så endelig kommer ind på mine to favoritter er mit abonnement på den ene udløbet og den anden udløber i-fucking-morgen -__-" Verden er ond ~ Især fordi den har givet Patrick og mig en så voldsom gensidig lyst til at forkæle hinanden at de penge vi har sparet op i løbet af de sidste måneder nok hurtigt forsvinder hvis vi bliver ved sådan ;_; Men vi skal bare tage os lidt sammen x'3
Og min kusines bruser giver mig stress, så jeg har lidt svært ved at forholde mig til at jeg skal til at komme i bad og tage ind til hovedbanegården og møde Emma og Cate ~ Men det skal jeg D:
Så jeg har bare ikke tid til at skrive med jer længere *række tunge og være flabet*

København! D:

2009-08-02T23:42:00.000-07:00

Yes, jeg klarede det! Nu er jeg i København og bor i tasker, kasser og poser på min kusines sofa x'P
Det er trangt og godt nok ikke mit eget men hey - det er København x'D Det er da et fremskridt, så jeg stiller mig bare tilfreds indtil jeg kan få, hvad jeg leder efter x') Og da jeg først var blevet installeret ringede Patrick og sagde at der lå hele 13 gaver og ventede på mig - det viste sig at være 14 -__-"
Så jeg besluttede at den overraskelse, jeg egentlig havde gemt til vores halvårsdag her næste torsdag skulle tages i brug nu, så jeg skiftede tøj og begav mig videre fra Amager til Nørrebro. Det viste sig at være meget svært at finde vej i en bil styret af to jyder x'D
Og det var megadejligt at se ham igen Ö Gaverne bestod af verdens kooleste Jack Daniels zippo-lighter, 10 pakker smøger, The Rocky Horror Picture Show Double Feature, 1000 kroner til husleje, forbrug etc, og chokolader, så jeg blev vildt forkælet... Og han havde lavet spaghetti carbonara til mig og alt muligt x'3
Og da jeg så tog min superkool, lange Matrick-jakke af *Elske matrix-jakken* så han den fine, fine kjole, mig og Emma havde syet sammen som skulle være hans overraskelse. Og nu hvor han har set den, kan jeg endelig uploade et billede af den:

Og den var jeg med til at lave! Ö

Egentlig ville jeg også godt vise den awesome comicstripe, Emma lavede efter at have kigget på alle mine billeder i lidt for lang tid, men jeg kan ikke helt få det til at samarbejde med bloggen x_X
Og idag blev jeg altså nødt til at stå rockertidligt op for at følge Patrick på arbejde og tage tilbage til Amager hvor jeg nu benytter mig af en random fremmed persons internet til at sidde og tilfredsstille mit behov for menneskelig kontakt igennem en flad skærm x'P

Så nu er Thi-chan faktisk virkelig ved at have styr på tingene ^_^

Omigod ~

2009-07-31T15:27:00.000-07:00

Det er lige gået op for mig at jeg blogger i ekstremt lange indlæg kun med tekst og uden billeder Ö
Det må da være kedeligt at se på? x_X Så nu har jeg besluttet at poste et billede:

Nemlig, ja. Det er mig og Patrick til SVS-con og dengang var mit hår langt og hans var kortere end det er nu. Så ved I allesammen det, nemlig.
Udover det er klokken 01:30 og derfor er det nu lørdag og jeg skal afsted til København imorgen. Det bliver lidt stressende, da jeg egentlig ikke er sikker på, hvor jeg skal bo... Ikke at jeg mangler steder, men indtil videre har jeg en løs aftale på at leje et værelse i en lejlighed i Valby jeg ikke engang har den eksakte adresse på eller min kusines sofa i hendes lejlighed på Amager, hvis ikke gratis så billigt. Og jeg ved stadig ikke hvad det blive til -_-"
Oveni i det er jeg slet ikke færdig, endsige begyndt med, at pakke... Hovedsageligt fordi min mor og hendes kæreste tog min taske med på ferie, så jeg har ikke noget at pakke ting ned i. Så kan jeg jo gå i gang med at ordne alle mine papirer i den dertil indrettede dokumentmappe... Hvis altså jeg kunne åbne tingesten! >_<" Den ligger bare ganske pænt og provokerer mig med en helt ufattelig lås x_X Og der er ikke engang nogen jeg kan brokke mig til, for der er ingen hjemme og Patrick har besluttet at bruge sin friweekend på at sove. Du onde, onde verden...
Nu vi taler om at sove er det her forresten 3. nat i træk hvor jeg sidder vågen ;_; De sidste to nætter har jeg simpelthen haft mareridt så snart jeg døsede hen, så ikke alene er jeg frustreret, jeg er også både træt og overtræt på samme tid -__-"
Måske skulle jeg sætte noget happy-go-lucky musik på og lave mig en kop kakao så det bliver nemmere for mig at holde mig vågen (nægter at sove - ikke flere mareridt til mig >_>) Jeg skal egentlig også vaske op, for Brian (mors kæreste) kommer snart hjem og han bliver lidt gal hvis alt lortet stadig står der. Altså skal der liv i mit udmattede korpus endnu engang.
Yes, jeg har så meget styr på tingene!

3 dage x'D

2009-07-30T12:32:00.000-07:00

Så er klokken lidt over midnat hvilket betyder at der er 3 dage til jeg skal flytte. Men idag (igår, I guess) fik jeg styr på en del af de ting, jeg skal have ordnet før jeg tager afsted... Jeg har endelig fattet mit mastercard, selvom vi stadig ikke er helt gode venner, jeg har fået styr på netbank (og indset at det er retarderet at jeg opretter det nu, når jeg fylder 18 i oktober og alligevel skal have en rigtig af slagsen, for voksne der) købt skoleting til når jeg begynder på gymnasiet og tilbragt noget tid med min søde mor. Havde faktisk megadårlig samvittighed over at rejse uden rigtig at få sagt farvel og talt med hende D:
Så igår gik godt, selvom jeg, da jeg tjekkede vasketøjet indså at endnu en af mine strømper er blevet offer for vaskemaskinens forbandelse (den findes!), så nu har jeg endnu en gang en enlig strømpe ;_; Jeg er også begyndt at forberede de der små, latterlige ting jeg altid ordner før jeg skal se Patrick, så nu er mine negle klippet og filet x') Imorgen køber jeg en polérfil til dem og bagefter for de noget lak så de er rigtig fine ^_^
Og på trods af en hel del tumult i løbet af dagen ser hele boligsituationen også ud til at lysne forude... Egentlig havde Patrick lovet at ringe til den her fyr med en lejlighed, men det skete ikke -_-" Så min mor ringer imorgen *har fobi for at ringe til fremmede* og selv i tilfælde af et nej, har hendes kusines kollegas veninde sat mig først i køen til et værelse i hendes lejlighed i Valby som godt nok kun er 10 kvadratmeter, men der er da plads til min seng og en taske med tøj ~ Så det hele skal nok gå x'D
Uh - og jeg har endelig fået farvet hår, så nu mangler jeg kun at blive klippet og komme af med den totalt øffern frisure der er resultatet af meget kort hår der har fået lov til at vokse for længe ~ Håber lidt at det kan blive ordnet før jeg begynder på gymnasiet...
Og totalt lyspunkt må være at jeg har indset at jeg både kan nå at se The Lillith spille til Genki½ og Aqua i Tivoli på næste fredag x'D Lillith er allerede 18:30 og Aqua er først 22:00, så det kan lade sig gøre, hurra! x'D Var ellers totalt stresset over hvilken af dem, jeg skulle tage til... Nu irriterer det mig bare at jeg flytter fra Skanderborg en uge før festivalen, for der kommer egentlig en del kool bands og sangere... Mads Langer, Tim Christensen, Anden, Aqua... Bare for at nævne fire favoritter x'3
Så jeg har bare totalt meget styr på tingene x'D

5 (?) dage tilbage.

2009-07-29T04:19:00.000-07:00

Okay, først redder jeg lige de forvirrede sjæle, der kan se at det er to dage siden jeg skrev, men kun er kommet én dag tættere på at flytte: Jeg flytter først søndag! x'D
Min mor og jeg havde en samtale igår om hvorvidt jeg først skulle flytte tirsdag, men da jeg ringede til Patrick om det, blev han meget utilfreds med tanken, så jeg prøvede at finde ultimatum hvor jeg både kan nå at sige farvel til min familie og komme hen til ham hurtigst muligt; søndag!
Ellers skrider det ikke rigtigt fremad ~ Jeg er næsten ikke kommet igang med at pakke, hovedsageligt fordi alle mine ejendele allerede ligger i kasser og sække og bare venter på næste transport ~ Men jeg har fået vasket mine sko x'D
Uh-uh-uh, jeg har brug for trøst! ;_; Idag skal jeg nemlig til tandlægen, men jeg har vist nok fået noget betændelseshuttelihut i hele højre side af undermunden (ad) ._. Når jeg går til tandlægen er det jo for at finde ud af, at der ikke er noget galt, ikke at jeg skal have en eller anden slags behandling x_X
Igår havde jeg min sidste dag på arbejdet og det var bare totalt trist *tude* De var allesammen kede af, at jeg skulle rejse og var totalt søde mod mig og fik mig til at love at når jeg besøger Jylland kommer jeg lige forbi og fortæller dem, hvordan jeg har det og alt sådan noget. Ville ønske, jeg bare kunne tage hele restauranten med mig til København og blive ved med at arbejde der ~ Speaking of work, klokkede jeg virkelig i det da jeg skulle på arbejde igår... Syntes det virkede en lille smule koldt, så tog min store, tunge, sorte læderjakke på og begav mig afsted. Det var ikke koldt og jeg cyklede de 13 kilometer i forbandet solskin ;_; Min t-shirt var våd, min hat gennemblødt og mit hår formelig dryppede af sved da jeg endelig nåede frem x'D

6 dage tilbage

2009-07-27T09:02:00.000-07:00

Så er det mandag, så der er kun 6 dage til alle mine ejendele skal pakkes i en bil og transporteres til den anden ende af Danmark. Jeg glæder mig, men på samme tid er jeg ret trist og skræmt. Jeg kan simpelthen ikke vente med at se min elskede kæreste hver dag og flytte sammen med ham. Men selvfølgelig kommer jeg da til at savne et par jyder og det gør mig meget ked af det at jeg sagde farvel til min bedste veninde allerede i onsdags - hun kommer først hjem fra ferie når jeg er flyttet.
Og det bringer mig det et ret presserende problem: Jeg har ikke noget sted at flytte hen. Nogle venner har tilbudt et gæsteværelse/en sofa og jeg takkede ja ved min søde kusine, men vil jo virkelig godt faktisk have mit eget sammen med Patrick. Men så længe, jeg er i byen kan jeg vel altid søge videre og forhåbentlig bliver jeg heldig og får noget til sidst. Men du godeste, for et pres jeg føler mig under.
Det gør jo så ikke det hele meget bedre, at jeg skal begynde på et gymnasium hvor jeg gik glip af intro-aftenen, så jeg ved ikke hvilken linje jeg er kommet ind på, hvilken klasse jeg skal gå i, hvor jeg skal møde eller noget som helst i den retning... Meget upassende. Oveni det ved jeg heller ikke hvordan jeg kommer derhen.
Men før jeg rejser er der også 1000 ting, jeg skal nå... Såsom at sortere, smide væk, vaske, pakke og alt muligt tosset. Men jeg har sgu stadig ikke gennemskuet hvordan min seng skal transporteres derhen - Den er lige lidt stor til at have liggende bagi bilen ^^"
Yes, Thi-chan har totalt styr på tingene!